Italien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel omhandler den moderne republik Italien. Opslagsordet har også anden betydning, se Romersk Italien.

Listeartikel
Denne artikel består primært af lister, der ikke stemmer overens med listenormen. Enten skal listen udvides så den stemmer overens med den gældende norm, eller også skal den omdannes til en ønskeliste og sættes på den passende kategori.


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Intet

Nationalmelodi: Fratelli d'Italia

Hovedstad

Rom
41°54′ N 12°29′ E

Største by Rom

Officielle sprog Italiensk¹

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Giorgio Napolitano
Silvio Berlusconi

Statsdannelse

17. marts 1861

Areal
• Total
• Vand (%) 301.230 km² (nr. 69)
2,4

Indbyggertal
• 2007 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 59.337.888 (nr. 23)

196,98/km² (nr. 40)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
1.836,41 mia. USD (nr. 7)
27.700 USD (nr. 21)

Valuta Euro² (EUR)

Tidszone
• Sommer (DST) CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)

Internetdomæne

.it

Telefonkode +39

Kendingsbogstaver (bil) I

Luftfartøjsregistreringskode I

¹ Fransk er også officielt sprog i Aostadalen, og tysk er også officielt sprog i Sydtyrol.
² Før 1999: Italiensk lira.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Italien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Støvlelandet.

Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Italien omslutter to småstater:

Vatikanstaten, der ligger i Rom.
San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

[redigér] Historie

Det moderne Italien blev dannet med foreningen i 1861. Italien har både før og efter præget den kulturelle og sociale udvikling i hele Middelhavsområdet og ligeledes påvirket hele den europæiske kultur.

I det 8. og 7. århundrede f.Kr. koloniserde grækerne det sydlige Italien og kaldte det Magna Graecia (Stor-Grækenland). På omtrent samme tid udviklede den etruskiske civilisation sig i den nordlige del af den italienske halvø. Fra det 7. til det 5. århundrede f.Kr. regerede de Romerske konger efterfulgt af den Romerske republik og det Romerske kejserrige. Tiden fra det 6. århundrede og indtil samlingen i 1861 var præget af stridende småstater. Denne tid var ligeledes præget af rige handelsbyer som Venedig og Fiorentina og renæssancen opstod her.

Italien var på den vindende side i 1. verdenskrig og den tabende side i 2. verdenskrig. Efter krigen var Italien medstifter af forløberen for det nuværende EU.

[redigér] Politik

Siden anden verdenskrig har Italien haft 61 regeringer. I gennemsnit har de siddet ca. 1 år.

[redigér] Sprog

-Italiensk er hovedsproget. Herudover tales der følgende sprog:

-Fransk (Aosta dalen)

-Tysk (Bolzano-Bozen)

-Slovensk (Friuli-Venezia)

-Ladin (Bolzano-Bozen)

-Sardinsk (Sardinien)

-Korsikansk (Sardinien)

-Katalansk (Sardinien)

-Occitansk (Piemonte)

-Græsk (Griko, Syditalien og Sicilien)

[redigér] Større byer

[redigér] Regioner

Italien er inddelt i 20 regioner (regioni). Fem af dem har en særlig autonom status og markeres i listen nedenfor med *:

Abruzzi (Abruzzo) (tidligere delt i to – deraf flertalsformen)
Aostadalen (Valle d'Aosta) *
Apulien (Puglia)
Basilicata
Calabrien (Calabria)
Campania
Emilia-Romagna
Friuli-Venezia Giulia *
Lazio
Liguria
Lombardiet (Lombardia)
Marche

Gondol i Venedig

Molise
Piemonte
Sardinien (Sardegna) *
Sicilien (Sicilia) *
Sydtyrol (Trentino-Alto Adige) *
Toscana
Umbria
Veneto

Med undtagelse af Aosta-dalen er alle regioner inddelt i provinser (province). Under provinserne er kommunerne (comuni) næste trin i forvaltningen.

[redigér] Transport

Italien har et meget veludbygget jernbanenet. Det drives af jernbaneselskabet Trenitalia. De fleste større byer har internationale lufthavne. De vigtigste lufthavne ligger i Rom (Leonardo da Vinci) samt Milano (Malpensa). Italiens motorveje er betalingsveje.

[redigér] Mad og Drikke

Italien er kendt for især Pasta og Pizza, men også mange andre delikatesser kommer fra Italien. I umbrien og Piedmonte findes Trøfler (de hvide i Piedmonte og de sorte i Umbrien). Bøffelmozzarella laves i den sydlige del af Italien, fortrinsvis Campania. Risotto er en typisk Norditaliens ret. Italien er verdensberømt for is (Gelato), af andre desserter kan nævnes Tiramisu og Creme Caramel Italiens oste er ikke så berømte som de franske, dog er Parmegiano (parmesan ost), grana Padano, Mozzarella, Pecorino (fåreoste), gorgonzola idag at få i supermarkeder verden over. Ellers er Italienske oste stadig regionalt bestemte.

Italien er verdens største vinproducerende land. Der er mange kendte Italienske vine´, især rødvine. Af de berømte distrikter kan nævnes : Amarone og Barolo fra Norditalien, Brunello og Chianti fra Toscana, den søde dessertvin Vin santo fra Toscana, den lette hvidvin Frascati fra Lazio, en anden dessertvin, Marsala fra Sicilien.

Italien er ikke en stor øl producent. Det eneste mærke der har vundet international anerkendelse er Menabrea. Af andre mærker kan nævnes Peroni, Moretti og Splügen.

Spiritus. Italiens mest kendte spiritus mærker er bitterne Fernet Branca og Ramazotti. Druebrændevinen Grappa, Citronlikøren Limoncello og Anislikøren Sambuca.