Frankrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel handler om det europæiske land, Frankrig. Se eventuelt Frankrig (flertydig).


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Liberté, Égalité, Fraternité
(Frihed, lighed, broderskab)

Nationalmelodi: La Marseillaise

Hovedstad

Paris
48°51′ N 02°20′ E

Største by Paris

Officielle sprog

Fransk

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Nicolas Sarkozy
François Fillon

Statsdannelse

843

Areal
• Total
• Vand (%) 547.030 km² (nr. 47)
0,26

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 60.656.178 (nr. 21)

110,9/km² (nr. 68)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
2.216,3 mia. USD (nr. 5)
28.700 USD (nr. 17)

Valuta Euro (EUR)

Tidszone
• Sommer (DST) CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)

Internetdomæne

.fr

Telefonkode +33

Kendingsbogstaver (bil) F

Luftfartøjsregistreringskode F

¹ Nationalvåbnet har ikke officiel status.

Frankrig (France; officielt République française) er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser landet mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Udenfor Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 km), til Surinam og de Nederlandske Antiller.

Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine 64 millioner indbyggere det næststørste medlem af EU. Landet er samtidig medlem af G8, NATO og er en af de fem lande i verden med en fast plads i FN´s sikkerhedsråd.

Frankrig blev dannet på resterne af det romerske rige, hvor en oprindelig germansk slægt kaldet frankerne styrede landet. Derfor kom landet til at hedde Frankrig afledt af frankernes rige.

[redigér] Historie

Uddybende artikler: Frankrigs historie og Tidslinje for Frankrigs historie.

[redigér] Romerrige og germanske stammer

Det moderne Frankrig var oprindeligt befolket af gallere, der tilhørte den keltiske kultur. Gallien blev erobret af Romerriget (Julius Cæsar) i det første århundrede f.Kr., og gallerne tog derefter langsomt latinsk sprog og kultur til sig, dog med enkelte undtagelser, bl. a. forblev den vestligste del af Frankrig, Bretagne at være præget af keltisk kultur. Kristendommen slog igennem romerne rødder i landet i det andet og tredje århundrede.

I forbindelse med romerrigets sammenbrud i det 5. århundrede blev Gallien flere gange invaderet af germanske folkestammer, der iblandt blot vandrede igennem det galliske område, men også etablerede små kongeriger i Gallien. Visigoter havde i det 5. århundrede oprettet et germansk styre kongedømme i Sydfrankrig, mens burgundere havde grundlagt kongedømmer længere mod nordøst. I nord begyndte en kongeslægt fra den germanske stamme frankerne at sætte sig på magten. Som den første af de germansk invasorer konverterede den første kendte frankiske kong Klodevig i 498 til den katolske kristendom (de fleste germanere havde førhen tilhørt den østlige arianske kristendom). I løbet af de næste par århundreder konsoliderede de frankiske konger sig efterhånden i landet, og kunne efterhånden underlægge sig det meste af det område man i dag kender som Frankrig. Ved slaget ved Poitiers i 731 lykkedes det endvidere frankerne at stoppe arabiske hæres fremmarsch i Europa.

Efterhånden blev frankerriget udvidet betragteligt, så det også omfattede store dele af Nederlandene og Tyskland. Tilværelsen som en uafhængig enhed startede derfor for Frankrigs vedkommende først med delingen i 843 af Karl den Stores frankiske kejserrige i en østlig, en central og en vestlig del. Den østlige del var begyndelsen på det, som senere er blevet til Tyskland, den vestlige del det, som nu er Frankrig.

[redigér] Frankrig i middelalderen

Efter delingen blev Frankrig mere og mere præget af uro. Vikingerne hærgede landet i denne periode, normannerne i nord kunne ikke altid styres, og den oldgermanske arveskik med at dele landet mellem arvingerne udskilte nye kongeriger fra landet. Landet var ekstremt decentraliseret på denne tid, hvis kongen bevægede sig ud for sit magtcentrum, kunne han risikere at blive taget som gidsel af adelsmænd. Da engelske konger gennem normanniske forbindelser fortsat mente at have krav på den franske krone, var der garanteret strid mellem disse to parter. Mest voldeligt blev sammenstødet i Hundredeårskrigen fra 1337 til 1453, som egentlig var en række forskellige krige. Krig og pest hærgede landet, og befolkningen blev kraftigt decimeret i denne tid. Men til sidst lykkedes det Frankrig at besejre sine fjender. Adelen havde måttet erkende, at det hidtige feudale decentraliserede system ikke kunne sørge for et ordentligt forsvar, og de blev tvunget til at lade en samlende konge bestemme mere. Charles VII sørgede under Hundredeårskrigen for den første samlede franske hær.

[redigér] Enevælde

Overgangen fra udpræget feudal-styre til stadig stigende magt til kongen fortsatte i løbet af det 16. og 17. århundrede, de skiftende franske konger gjorde efterhånden krav på at være "udvalgt af gud" for at legitimere deres status som herskere. Perioderne under de stærke franske konger blev dog præget af stigende religiøs uro. Den lutherske lære gav startskuddet til en række trosretninger, der udfordrede den enevældiges monarks gudgivne krav på tronen, og Frankrig indledte derfor en periode med stigende undertrykkelse af religiøse minoriteter. Under Bartholomæusnatten i 1572 blev flere tusinde huguenotter massakreret, og den efterfølgende exodus af dygtige protestantiske håndværkere og handelsmænd betød en overgang økonomiske problemer for landet. Indadtil blev landet dog også stabiliseret, da forskellige religiøse retningen nu ikke længere kunne forstyrre den enevældige orden.

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Frankrigs politik.

Frankrig er en sekulær republik med en folkevalgt præsident, premierminister og lovgivende forsamling. Grundloven er nedfæstet i den såkaldte Femte Republik fra 1958 med Charles de Gaulle som dens første præsident.

Nationalforsamlingen i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.

[redigér] Geografi

Uddybende artikel: Frankrigs geografi.

Frankrig strækker sig fra Middelhavet til Nordsøen og fra Rhinen til Atlanterhavet. Udover moderlandet i Vesteuropa (la métropole) består Frankrig af territorier i Nordamerika, Caribien, Sydamerika, det Indiske ocean, Stillehavet og Antarktis.

Frankrig rummer mange varierede typer af landskaber fra kystsletterne i nord og i vest ved Atlanten og Nordsøen til de store bjergkæder Pyrenæerne i syd og Alperne i øst med Alpernes højeste bjergtop Mont Blanc, 4.810 meter. Inde i landet findes andre bjergkæder som Centralmassivet, Juraen og Vogeserne.

[redigér] Klima

Klimaet i det nordlige Frankrig er køligt og fugtigt, mens der i de sydlige dele er et tørt og varmt middelhavklima. I området mellem Centralmassivet og Middelhavet findes også de legendariske vinde Mistral og Scirocco. Frankrig er, undtagen alpeområdet, forskånet for ekstreme klimaforhold.

[redigér] Floder

Frankrig deles af fire store flodsystemer, hvoraf tre udmunder i Atlanten.

De største franske floder er:

Loire - udmunder i Biscayabugten.
Rhône - udspringer i Schweiz og løber ind i Frankrig via Genevesøen for siden at møde Saône ved Lyon og derefter, som den eneste store, franske flod, udmunder den i Middelhavet ved Marseille.
Seinen - udmunder i den engelske kanal som den eneste større flod. Vigtige bifloder er Oise, Marne, Yonne og Aube.
Garonne - udspringer i Spanien og passerer den franske grænse og løber igennem byer som Toulouse og Bordeaux.

Den møder Dordogne ved "Bec d'Ambés" for at ende som den mægtige Gironde.

Meuse - udspringer i Frankrig og udmunder i Belgien og Holland.
Rhinen - udgør Frankrigs grænse mod Tyskland.

[redigér] Byer

Kort over større franske byer.

Større franske byer:

[redigér] Bjerge

Mont Blanc, Alpes, 4807 m.
Mont Ventoux, Pyrenées 1912 m.
Crêt de la neige, Jura 1720 m.
Grand Ballon eller ballon de Guebwiller, Vosges, 1424 m.
Puy de Sancy, Centralmassivet, 1886 m.

[redigér] Regioner

Uddybende artikel: Frankrigs administrative inddeling.

Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse departementer ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse departementer og regioner kaldes Départements et régions d'outre-mer (DOM-TOM) eller siden 2003 DOM-ROM/COM, det vil sige oversøiske departementer, regioner og kollektiviteter.

Departementerne er nummererede, og disse numre anvendes på bilers nummerplader (dog kun til 2008 hvor EU nummerplader erstatter det nuværende system). Departementerne ledes af en prefækt udpeget af regeringen og en folkevalgt forsamling.

De oversøiske departementer (altså les DOMs) er tidligere franske kolonier, som nu har samme eller tilsvarende status som det egentlige Frankrig. De betragtes som dele af Frankrig (og dermed også EU) snarere end afhængige territorier. De oversøiske territorier og lande (altså les ROMs og les COMs) udgør dele af den franske republik, men anses ikke som en del af Europa eller EU. På trods af dette anvendes euro som valuta også i disse områder. Frankrig kontrollerer også et antal øer i det Indiske ocean og Stillehavet: Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna og de franske sydlige og antarktiske territorier (de såkaldte TAAF), (Terre Adelie, 432.000km², dog under den antarktiske traktats jurisdiktion).

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Frankrigs økonomi.

Frankrig har en diversificeret markedsøkonomi. Den franske økonomi er en af verdens højst udviklede og er orienteret mod højteknologi. Den regnes som verdens femtestørste efter USA, Japan, Tyskland og Storbritannien.

Ifølge WTO var Frankrig i 2003 verdens femtestørste vareeksportør efter USA, Tyskland, Japan og Kina og den fjerdestørste importør efter USA, Tyskland og Kina.

Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.

Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el næstefter USA.

[redigér] Demografi

Uddybende artikel: Frankrigs demografi.

[redigér] Sprog

Kort over dialekter og sprog i Frankrig

De fleste franskmænd har fransk som modersmål, som også er Frankrigs officielle sprog. Væsentlige regionale sprog er occitansk, korsikansk, bretonsk, catalansk, baskisk, nederlandsk og alsacisk. Det største indvandrersprog er arabisk.

[redigér] Religion

80% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 10%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder.