Jøde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jøde er en betegnelse, der bruges om de cirka 13 millioner mennesker af jødisk oprindelse. Et mindretal er troende tilhængere af religionen jødedommen, men størsteparten regner sig som tilhørende den jødiske kulturarv uden at være troende jøder.
Den jødiske kulturarv og etnicitet jødedommen og det jødiske folk deler historie og det giver derfor mening at tale om den jødiske kulturarv eller jødisk etnicitet. Jødedommens historie begynder med Jakob (også kaldet Israel), søn af Isak, søn af patriarken Abraham og Sarah. Etniske jøder omfatter både rettroende jøder og de der, selv om de ikke praktiserer jødedommen som religion, stadigvæk identificerer sig selv som jøder i kulturel eller etnisk betydning.
[redigér] Hvornår er man jøde?
Den blotte tro på jødiske principper gør ikke en person til jøde. På samme måde medfører manglende tro på jødiske principper ikke, at man mister sin jødiske status. Jødedommen er således en kombination af en religion og en ikke-eksklusiv etnisk gruppe, d.v.s. en etnisk gruppe, der har en måde, hvorpå den kan tillade udefra kommende at blive medlemmer.
Halakha, jødisk lov, definerer en jøde som en person, der er barn af en jødisk mor, og alle andre som ikke-jøder. D.v.s. den, der er barn af en jødisk far, er heller ikke jøde, når ikke vedkommendes mor også er jøde. For nylig har en gruppe liberale jøder brudt med denne tradition og mener nu, at enhver, der har en jødisk far eller mor, eller konverterer til religionen uanset graden af ortodoksi, må kalde sig jøde. På den anden side har nogle konservative grupper til gengæld vedtaget, at den der mister sin tro ikke længere må kalde sig jøde. Dette har skabt en dyb splittelse i det jødiske samfund.
[redigér] Forfølgelse
Som etnisk gruppe er jøder i århundreder blevet udsat for negativ forskelsbehandling og forfølgelse. Værst har det givet sig udtryk i de systematiske jødeforfølgelser og jødeudslettelsesprogrammer iværksat af myndighederne i Nazityskland.
[redigér] Se også
