ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Fransk madlavning - Wikipedia, den frie encyklopædi

Fransk madlavning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fransk madlavning er så varieret, at det siges at det kun kan sammenlignes med det kinesiske eller peruvianske køkken.

Traditionelt har enhver region af Frankrig haft sit egen karakteristiske køkken: i nordvest bruger man smør, crème fraiche og æbler; i Provence (i sydøst) bruges olivenolie, krydderurter og tomater; i sydvest bruger man andefedt, foie gras og Karl Johan-svampen; mad fra nordøst Frankrig minder meget om tysk mad, og bruger fedt, pølser, øl og sauerkraut. Såvel som disse fire generelle områder er der mange flere lokale køkkener, så som Loiredalens ferskvandsfisk og hvidvine og Basquekøkkenets brug af tomat og chili. Disse dage er de geografiske forskel i madlavning dog ikke så store, da der har været større folkebevægelser i nyere tid, dog det lokale franske køkken er ved at få et comeback.

Hvad man generelt kender som fransk madlavning uden for Frankrig er den fine mad fra Paris, serveret i restauranter til astronomiske priser. Denne madlavningstradition har størstedelen af sin inspiration fra Nordfrankrig, men med meget raffinement. Typisk fransk madlavning i Frankrig har ikke så meget tilfælles med dette.

Vin og ost er to meget vigtige dele af ethvert fransk køkken, både som ingredienser og som tilbehør. Frankrig er kendt for sine mange vine og oste.

Eksotisk madlavning, især kinesisk og nordafrikansk, er begyndt at have indlfydelse på moderne fransk mad.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Mad og drikke i Frankrig i dag

I Frankrig anser man kogekunsten at være en del af den franske kultur, og man sætter pris på god mad. Man er typisk meget stolt af det fine franske køkken, og det er ikke ualmindeligt, især blandt ældre generationer, at man ikke accepterer udenlandsk mad.

[redigér] Mad

Det er normalt at starte dagen med morgenmad, normalt bestående af brød (muligvis croissanter), kaffe og frugt. Frokost spises normalt mellem klokken tolv og klokken to, og aftensmaden om aftenen. Et normalt måltid består af en forret (ofte rå grøntsager eller salat), en hovedret (generelt kød eller fisk med grøntsager, pasta eller ris) og enten noget ost, kage, frugt, eller en anden dessert. I storbyerne spiser de fleste ikke frokost hjemme, men det bør siges at kafeterier både på arbejdspladser og skoler generelt server et tre-rets måltid. I mindre byer er det meget almindeligt at man tager hjem fra arbejde til frokost.

Med udbredelsen af den moderne livstil, og et faldende antal hjemmegående kvinder, er en meget større mængde ingredienser på dåse, såvel som dybfronse ingredienser anvendt til hverdagsmad. Det er dog stadig populært og almindeligt at bruge friske varer om weekenden. Der findes markeder i de fleste byer, hvor frisk fisk, kød, frugt og grøntsager kan købes flere gange om ugen. Supermarkeder er dog hvor de fleste dagligdagsvarer bliver købt.

[redigér] Drikke

Frankrig har en meget gammel og kendt vintradtition. Selv om denne tradition ikke er helt så stor som den har været før i tiden, drikker mere end 98% af franskmændene vin til daglig. [1] Det der især er faldet, er forbruget af billig, relativt dårlig kvalitets vin til måltider. Som de fleste steder i Europa, er øl meget populært blandt de unge. Andre populære alkoholiske drikke inkluderer pastis (i sydøstfrankrig), en anislikør, som blandes op med koldt vand, og cider i nordvestfrankrig.

Alkohol må kun sælges til personer over 18 år, men der er ingen stor tradition for at butikker eller værtshuse faktisk checker alderen af deres kunder. Hvis en familie spiser i en restaurant, vil de ældre børn (teenagerne) få serveret vin. Det er dog ikke almindeligt at se åbenlys fordrukkenhed som på sammme måde som i f.eks. England. Som allevegne i Europa er det kendt at unge drikker en del til fester (vodka og tequila er især populære), men dog sjældent så åbenlyst som andre steder.

[redigér] Det franske restaurantkøkken

Fransk restaurantmad kan typisk sættes i fire kategorier:

[redigér] Cuisine bourgeoise

Cuisine bourgeoise, som inkluderer alle de klassiske franske retter som ikke (eller ikke længere) er specifike til en region, og er blevet tilpasset den franske overklasse. Det er denne form for fransk mad som bruger de fløde-baserede sovse og rimelig komplekse tilberedningsmetoder som mange forbinder med det franske køkken. Den mest komplekse og dyreste form af denne kategori kaldes haute cuisine, og er en meget raffineret tilgang til madlavning.

Da det er denne form for fransk mad der typisk serveres i restauranter rundt omkring i verden, er der mange der tror at dette er den typiske franske mad. I virkeligheden er det typiske måltid meget mer simpelt end dette, og denne form for mad laves kun til særlige lejligheder.

[redigér] Cuisine du terroir

Cuisine du terroir omfanger de fleste lokale specialiteter, med stærk fokus på friske råvarer, og landmandstraditionen. Mange af retterne i denne kategori er ikke stereotypisk "franske", da stilen varier meget rundt omkring i landet, og er ofte ikke så komplekst som typisk fransk restaurantmad.

[redigér] Cuisine nouvelle

Cuisine nouvelle eller nouvelle cuisine opstod i 70'erne som en reaktion mod det traditionelle franske køkken, med kokke som Michel Guérard i spidsen af bevægelsen. Denne type madlavning er præget af korte tilberedningstider, meget magre sovse og dressinger og mindre portioner hvor præsentation er meget vigtig. Denne moderne tilgang inkluderer ind imellem teknikker og kombinationer fra især Asien, og har haft en stor indflydelse på moderne madlavning verden over.

[redigér] Nutiden

Hvilket mad der er populært og moderne svinger frem og tilbage blandt disse tre kategorier. For tiden er der en stor fokus på cuisine de terroir, og en tilbagevending til simpel, velsmagende mad, hvor gode råvarer er absolut nødvendige.

Vegetarisme er ikke særlig udbredt i Frankrig, og der er meget få restauranter der tager specielt hensyn til vegetarer.

[redigér] Udenlandsk mad

Udenlandske mad er begyndt at komme frem i Frankrig, og blandt andet disse er populære:

  • Mange retter fra tidliger franske kolonier i nordafrika, især cous-cous.
  • Vietnamesisk og kinesisk mad.
  • Japansk mad, så som sushi og yakitori er begyndt at blive populære i byområder.

[redigér] Kendte franske retter

  • Brød, så som baguette og croissant
  • Blanquette de veau
  • Coq au Vin
  • Oste

[redigér] Kendte, dog atypiske franske retter

  • Frølår (Cuisses de grenouilles)
  • Snegle (Escargots)

[redigér] Kendte Desserter

[redigér] Se også

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -