Estland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eesti Vabariik

(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Mu isamaa, mu õnn ja rõõm
Hovedstad	Tallinn 59°26′ N 24°46′ E
Største by	Tallinn
Officielle sprog	Estisk
Regeringsform Præsident Premierminister	Republik Toomas Hendrik Ilves Andrus Ansip
Uafhængighed  • Erklæret	Fra Sovjetunionen 20. august 1991 Rusland 24. februar 1918
Areal  • Total  • Vand (%)	45.226 km² (nr. 130) 4,56
Indbyggertal  • 2005 anslået  • [[]] folketælling  • Tæthed	1.332.893 (nr. 148) 29,5/km² (nr. 144)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 12,31 mia. USD (nr. 93) 14.300 USD (nr. 46)
Valuta	Kroon (EEK)
Tidszone  • Sommer (DST)	EET (UTC+2) EEST (UTC+3)
Internetdomæne	.ee
Telefonkode	+372
Kendingsbogstaver (bil)	EST
Luftfartøjsregistreringskode	ES

Republikken Estland (Eesti Vabariik) eller blot Estland (Eesti) er et land i det nordøstlige Europa med grænse til Østersøen i vest og nord (inklusiv den Finske Bugt i nord). Landet har endvidere grænse til Letland i syd og Rusland i øst. Estland blev en uafhængig stat i 1918, men annekteret af Sovjetunionen i 1940. Estland erklærede sig uafhængig den 20. august 1991. Siden 2. april 2004 har Estland været medlem af NATO, og siden 1. maj samme år også af Den Europæiske Union.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Politik 3 Religion 4 Geografi 5 Økonomi 6 Demografi 7 Det estiske sprog 8 Kultur 9 Ekstern henvisning

[redigér] Historie

Estland har været befolket af finsk-ugriske stammer siden forhistorisk tid. De blev kristnet efter langvarige korstog, som endte i 1227, da Danmark havde erobret den nordlige del af landet og den tyske ridderorden Sværdridderne den sydlige del. Danmark beholdt det nordlige Estland indtil år 1346. Efter dette var der tysk herredømme i den nordlige del af landet, indtil Sverige erobrede denne del i 1561. Der var dog russiske invasioner i både 1481 og 1558, men de blev begge slået tilbage. Den sydlige del, Livland, var under tysk styre, til Den polsk-litauiske realunion erobrede provinsen i 1580'erne.

I 1300 og 1400-tallet voksede hovedstaden Tallinn kraftigt, og den blev en Hansestad i Hanseforbundet. Navnet betyder "Danskerborgen". Estland blev protestantisk i 1524.

I 1625 kom hele fastlands-Estland under svensk herredømme. Svenskerne beholdt den administrative inddeling i to provinser. Estland var betegnelsen på kyststriben i nord langs Den Finske Bugt, mens Livland i syd også omfattede dele af det nuværende Letland. Denne inddeling varede indtil 1900-tallet. Kong Gustav II Adolf tvang den tyske adel til at give bønderne større frihed og oprettede et trykkeri og et (tysksproget) universitet i Tartu i 1632.

Under Den Store Nordiske Krig blev Sverige knækket som stormagt, da Rusland erobrede Estland og Livland i 1710. En erobring, som blev bekræftet ved Freden i Nystad i 1721. Men godsejerne og byboerne forblev overvejende tysktalende under hele det russiske styre, og estisk sprog blev stort set kun talt af bønderne.

Efter det russiske kejserriges sammenbrud under Oktoberrevolutionen erklærede Estland sig uafhængig d. 24. februar 1918.

Sovjetunionen tvang Estland til at tillade oprettelsen af militærbaser i oktober 1939 som følge af hemmelige tillæg til Molotov-Ribbentrop-pagten med Tyskland. I juni 1940 blev landet fuldstændig besat, og Sovjetunionen tog fuld kontrol over styret. Ved valget samme år fik kommunisterne flertal i parlamentet, som anmodede om, at landet måtte blive optaget i Sovjetunionen som Estiske SSR. Det skete formelt i august 1940, men tilføjelsen blev ikke anerkendt af andre stater end Tyskland og dets allierede. Mange politikere, militære og intellektuelle, blev henrettet eller deporteret.

I 1941 kom Estland under tysk besættelse, da Tyskland angreb Sovjetunionen. Sovjetiske styrker generobrede landet i 1944. Terrorpolitikken blev genoptaget med deportationer og tvangskollektivisering. Forholdene bedrede sig dog gradvist efter Stalins død. Takket være naboskabet til Finland og adgangen til at se finsk fjernsyn blev Estland den af sovjetrepublikkerne, som blev stærkest påvirket af vestlige værdier og vestlig kultur. Under det sovjetiske "tøvejr" med glasnost og perestrojka voksede en politisk bevægelse for national selvstændighed frem. Sovjetunionens sammenbrudd gjorde løsrivelsen mulig.

Det estiske medlemskab i Sovjetunionen varede til d. 20. august 1991. De sidste tidligere sovjetiske tropper forlod Estland d. 31. august 1994.

Estland blev medlem af EU d. 1. maj 2004. Estland blev også medlem af NATO i 2004.

[redigér] Politik

[redigér] Religion

En overvejende del af den estiske befolkning er lutheranere, men der er også både russisk ortodokse og baptister.

[redigér] Geografi

Estland er underinddelt i amter (maakond) samt land- og by kommuner.

Estland har tre større øer i Østersøen:

• Saaremaa (Øsel)
• Hiiumaa (Dagø)
• Muhu (Moon)

Større estiske byer:

• Tallinn
• Tartu
• Narva
• Pärnu
• Haapsalu

Højeste punkt er Suur Munamägi.

[redigér] Økonomi

[redigér] Demografi

[redigér] Det estiske sprog

[redigér] Kultur

[redigér] Ekstern henvisning

• Estonica - from A to Z about Estonia

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Estland

Stub Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.