Makedonien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Слобода или смрт
(Makedonsk: Frihed eller død)

Nationalmelodi: Denes Nad Makedonija

Hovedstad

Skopje
42°00′ N 21°26′ E

Største by Skopje

Officielle sprog Slavisk makedonsk, albansk

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Branko Crvenkovski
Nikola Gruevski

Uafhængighed
• Erklæret Fra Jugoslavien
8. september 1991

Areal
• Total
• Vand (%) 25.333 km² (nr. 146)
1,9

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 2.045.262 (nr. 140)

80,7/km² (nr. 88)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
4,96 mia. USD (nr. 127)
7.100 USD (nr. 75)

Valuta Makedonsk denar (MKD)

Tidszone
• Sommer (DST) CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)

Internetdomæne

.mk

Telefonkode +389

Kendingsbogstaver (bil) MK

Luftfartøjsregistreringskode Z3

For alternative betydninger, se Makedonien (flertydig). (artikler, som begynder med Makedonien)

Republikken Makedonien eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen, og grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst og Serbien mod nord. Landet var tidligere en delrepublik i Jugoslavien.

[redigér] Historie

Tiden før 1912. Navnet Makedoniens oprindelse (der skrives bevidst hhv. Makedonien og FYROM for at kunne skelne mellem oldtidens kongerige og den moderne stat). Hellener (græsk) og græker (latin: Graecus) er synonymer. Oldtidens Makedonien (gr.Μακεδονία, fra gr. Μακεδνός, høj mand) var et kongerige i det nordlige nuværende Grækenland, og var næsten nøjagtigt lokaliseret i den nuværende græske provins Makedonia. Regnes af historikerne som en af de græske bystater, polis. Det senere romerske, byzantiske og osmanniske M lå, med varierende grænsedragning i det nuværende Grækenland, det nuværende FYROM og det nuværende Bulgarien. Der er ifølge historikerne tale om en stamme der talte en græsk dialekt, og Herodot beskriver makedonernes sprog som en græsk dialekt (æolisk græsk), og makedonerne som en dorisk stamme der blev efterladt i nord efter et slag. Alexander III, (Alexander Den Store, se grundig artikel) betragtede sig selv som hellener (græker), men af bl.a. aristokratiet i Athen betragtedes M som barbarer, selvom de talte en græsk dialekt. Alexander annekterede et meget stort område der strakte sig over det nuværende Grækenland, Persien og til Indien og Afghanistan og udbredte i sit nye rige den hellenistiske kultur. Hellenistisk betyder i mange sammenhænge "attisk" (d.v.s. den athenske kultur og dialekt) og han gennemførte også at Makedonien fra at tale æolisk græsk (der bl.a. ikke havde en systematiseret skriftlig grammatik) kom til at tale det "finere" attisk (dvs athensk) græsk, som var "state of the art" blandt dannede mennesker på den tid. Det er væsentligt at påpege at FYROMs befolkningsflertal taler et slavisk sprog, og at slaverne ankom til området sent i det 6. århundrede efter kristus, dvs mange århundreder efter det M kongerige eksisterede under Philip 2. af Makedonien (Alexanders far) og Alexander. Heri ligger den disput der er mellem FYROM og Grækenland om "retten" til navnet M. Grækerne mener ikke FYROM kan anvende navnet M. Dette dels fordi GR i forvejen har en provins af samme navn, dels fordi de hævder at oldtidens M var en del af den Hellenistiske kultur, og ikke den slaviske, som ikke var i området endnu på daværende tidspunkt. FYROM hævder at deres landområde ligger i en del af oldtidens M, samt at de er efterkommere af oldtidens Makedonere. Det sidste er historisk ukorrekt da oldtidens M var en hellensk stamme og ikke en slavisk. Disputten flammede for alvor op da FYROM umiddelbart efter sin uafhængighed fra den Jugoslaviske Føderation trykte skolebøger hvori der stod at læse at M strækker sig ned til Ægæerhavet (dvs Grækenland) og trykte pengesedler der afbildede Det Hvide Tårn i Thessaloniki (i Grækenland). Dette betragtedes af den græske stat som en ekspansionistisk trussel mod Grækenland. Et antal veluddannede historikere og politikere i FYROM anerkender dog at de ikke er efterkommere af oldtidens Makedonere. Grækenland gør kun indsigelser overfor navnet Makedonien som navn på staten, og har ingen territoriale, eller andre krav.

Også inden balkankrigene har Makedonien været historisk forbundet med området. Kort inden 1912/1913 var det nuværende territorium under det Osmanniske Rige. I den 1. Balkankrig, besluttede Serbien og Bulgarien, at det nuværende territorium skulle have status som autonomt område, hvis det Osmanniske Rige blev besejret. Efter krigen fik Serbien ikke adgang til Adriaterhavet, og derfor respekterede Serbien ikke aftalen med Bulgarien, som til gengæld var utilfreds med delingen og derfor begyndte den 2. Balkankrig. Da Serbien, Grækenland, Rumænien og Tyrkiet besejrede Bulgarien i den 2. Balkankrig, blev Vardardalen en del af Serbien (1913-1915). Græsk Makedonien kom under Grækenland, og det Pirinske Makedonien kom under Bulgarien. Bulgarerne betragtede makedonerne som bulgarere, og serberne betragtede dem som sydserbere. Den Indre Makedonske Revolutionære Organisation (Vnatrešna Makedonska Revolucionarna Organizacija) (VMRO) dannedes året 1893 med det mål, at Makedonien enten forenedes med Bulgarien eller blev selvstændigt.^[1]

I den 1. Verdenskrig (1914-1918) var landet som del af Kongeriget Serbien på Ententens side, selvom makedonerne støttede Bulgarien. Landet blev okkuperet af Bulgarien, som begyndte med repressalier mod befolkningen.

Efter krigen blev landet en del af Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener (1918-1941), som begyndte med at serbificere befolkningen. Medlemmerne af VMRO begik sammen med Ustaša et attentat mod den Jugoslaviske Kong Aleksander den 1. Karadjordjevic i Marseille i 1934.

I den 2. Verdenskrig var landet okkuperet af Bulgarien, som var Hitlers allierede. Den vestlige del af Vardardalen blev føjet til Albanien under dannelsen af Stor-Albanien. Fra 1945-1991 var landet en føderal enhed i Titos Jugoslavien.

Den 8. september 1991 blev der afholdt folkeafstemning om et suverænt, selvstændigt og uafhængigt Makedonien, og det makedonske parlament vedtog den 17. november 1991 den nye grundlov for Republikken Makedonien. I 2001 kom det i den vestlige del af landet til sammenstød mellem det makedonske politi og militær og albanerne, som ønskede at benytte situationen i Kosovo og Metohija til at danne Stor-Albanien. I 2004 mistede den makedonske præsident Boris Trajkovski livet i en flyulykke i Bosnien-Hercegovina, og Branko Crvenkovski blev valgt til ny præsident.

Den 5. juni 2006 blev der afholdt valg og sidst på natten (natten til torsdag) erkendte Makedoniens premierminister Vlado Bučkovski valgnederlaget til oppositionslederen Nikola Gruevski og hans centrum-højre-parti som havde vundet 55 af 120 pladser i parlamentet og dermed skubbede Bučkovski fra magten.

[redigér] Navnet Makedonien

Makedonien er optaget i FN under navnet "The Former Yugoslav Republic of Macedonia" (ofte forkortet FYROM), alfabetisk placeret under T [1], da der er uenighed med Grækenland om navnet "Makedonien".^[2] Se også foregående afsnit.

118 lande anerkender landet som "Republikken Makedonien", dvs. under landets forfatningsmæssige navn, herunder Taiwan (det første land, som anerkendte navnet), Tyrkiet, USA, Rusland, Kina og Storbritannien.

De "gamle" EU-lande, bortset fra Storbritannien, anvender FYROM-betegnelsen i officielle sammenhænge, men bruger også i et vist omfang "Makedonien" eller "Republikken Makedonien" i de bilaterale forbindelser. De fleste nye EU-lande har anerkendt det forfatningsmæssige navn.

[redigér] Geografi

Republikken Makedonien har en størrelse på 25.333 km².

Det makedonske flag fra SRM (Den Socialistiske Republik Makedonien) til 1992.

Det makedonske flag fra 1992 til 1995. Flaget forestiller Vergina-solen som blev fundet i Alexanders far Kong Filips grav i den græske by Vergina. P.g.a. protester fra Grækenland over brugen af et græsk symbol blev flaget skiftet ud.

[redigér] Byer

Store Byer -TJR Makedonien
1. Skopje (Hovedstad)	467.257
2. Kumanovo	103.205
3. Bitola	86.408
4. Prilep	73.351
5. Tetovo	70.841
6. Veles	57.602
7. Ohrid	56.520
8. Gostivar	49.545
9. Štip	49.371
10. Strumica	48.065
11. Kavadarci	38.391
12. Struga	36.892
13. Kočani	33.689
14. Kičevo	30.138
15. Radoviš	24.498
16. Gevgelija	20.362

Indbyggertal er fra den officielle regerings hjemmeside.

[redigér] Søer

Tre søer ligger på grænserne til nabolandene: Ohrid-søen mod Albanien, Prespa-søen mod Grækenland og Albanien, og Dojran-søen mod Grækenland.

Foruden disse naturlige søer har landet et par andre søer, som er dannet af dæmninger, Matka-søen og Prilep-søen. 477 km² (1,9%) af landet er vandområder.

[redigér] Demografi

Republikken Makedonien har 2.045.262 indbyggere (2005). De fordeler sig på følgende grupper:

Herkomst	Antal	Procent
Makedonere	1.297.981	64,18%
Albanere	509.083	25,17%
Tyrkere	77.959	3,85%
Roma (sigøjnere)	53.879	2,66%
Serbere	35.939	1,78%
Bosniere	17.018	0,84%
Vlasere	9.695	0,48%
Anden herkomst	20.993	1,03%

Disse tal er fra den officielle regerings hjemmeside.

[redigér] Sprog

De officielle sprog er makedonsk, og albansk.

Det makedonske sprog ligner bulgarsk således at bulgarer og makedonere forstår hinandens sprog. Makedonsk er et slavisk sprog og et helt andet end den græske dialekt der taltes i oldtidens Makedonien.