Kroatien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Republika Hrvatska

(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Lijepa naša domovino
Hovedstad	Zagreb 45°48′ N 16°00′ E
Største by	Zagreb
Officielle sprog	Kroatisk1
Regeringsform Præsident Premierminister	Republik Stjepan Mesić Ivo Sanader
Uafhængighed  • Erklæret	Fra Jugoslavien 25. juni 1991
Areal  • Total  • Vand (%)	56.542 km² (nr. 124) 0,01
Indbyggertal  • 2005 anslået  • 2001 folketælling  • Tæthed	4.495.904 (nr. 116) 4.437.460 79,5/km² (nr. 89)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 35,1 mia. USD (nr. 63) 11.200 USD (nr. 54)
Valuta	Kuna (HRK)
Tidszone  • Sommer (DST)	CET (UTC+1) CEST (UTC+2)
Internetdomæne	.hr
Telefonkode	+385
Kendingsbogstaver (bil)	HR (Hrvatska)
Luftfartøjsregistreringskode	9A
1 Italiensk er også officielt sprog i Istrien.

Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien. Landets areal udgør 56.542 km². Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien (Slavonija) - en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien, mod syd til Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Serbien, mod vest til Adriaterhavet, og mod øst også til Serbien og Montenegro. Et af de mest besøgte steder, foruden Adriaterhavets kyst, er Plitvice-søerne.

[redigér] Historie

Området er del af oldtidens Illyrien, der i det 7. århundrede blev erobret af slaviske kroater og slovenere, og som i det 11. århundrede blev et selvstændigt rige. Fra og med 1091 hørte området under Ungarn, i det 16. århundrede under osmannerne, og i 1699 under Habsburgerne i Østrig-Ungarn.

I 1918 blev Kroatien del af Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, var i opposition til det serbiske styre og arbejdede for uafhængighed. Efter italienske og tyske angreb mod Jugoslavien dannedes den 10. april 1941 en formelt uafhængig aksemagtlydstat under navnet Nezavisna Država Hrvatska (NDH) efter tysk forbillede.

Den 18. maj 1941 blev Kroatien udråbt til kongerige i Rom med hertugen af Spoleto som konge under navnet Tomislav 2., og landet blev styret af fascisten Ante Pavelić som poglavnik ("fører"). Hertugen kom aldrig til Kroatien og frasagde sig kongeværdigheden i 1943 efter Badoglios kapitulation til De Allierede.

I 1943 besatte Kroatien resten af Dalmatien, som var italiensk. I årene 1944-1945 befriedes Kroatien fra det fascistiske styre af Titos styrker og blev en republik i den jugoslaviske føderation. Se mere under Jugoslavien.

[redigér] Geografi

Landet har en usædvanlig hesteskoform. Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststrækning ved Neum. Landet omfatter selve området Kroatien, Slavonien, Dalmatien og det sydlige Istrien. Den nordøstlige del af landet er fladt og frugtbart, og områdene i nordvest og vest tilhører de Dinariske alper. Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig. Det er flere karstområder i Kroatien. Det største af disse områder er Ličko polje (465 km²).

Kroatien har et blandet klima. I nord og øst er der fastlandsklima, ved kysten middelhavsklima og i landets sydcentrale dele er der højlandsklima.

Det højeste bjerg er Dinara på 1.830 m og den største sø er Kozje. Den længste flod er Sava.

Kort over Kroatien

Fra byen Split

[redigér] Større byer

[redigér] Dalmatien

Dalmatien er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet, og områdets areal udgør 12.732 km².

Området har et subtropisk klima med milde vintre, vinterregn, maki og skov, og er et populært turistområde.

I årene 1000-1797 hørte Dalmatien under Venezia, derefter under Østrig-Ungarn til 1919. Italien fik i 1915 løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu Zadar). Ved forhandlingerne i 1941 om Jugoslaviens deling fik Italien det nordlige Dalmatien, men i 1945 blev hele Dalmatien jugoslavisk.

[redigér] Nationalparker

Nationalpark er defineret med paragraf §152. Lov om natur beskyttelse: "... i al almindelighed. Det gælder både for land- og havområder. Det omfatter de økosystemer med det formål at bevare disse naturgoder.

1. Brijuni
2. Kornati Kornati
3. Slapovi rijeke Krke Slapovi rijeke Krke
4. Mljet Mljet
5. Paklenica Paklenica
6. Plitvička jezera Plitvička jezera
7. Risnjak Risnjak
8. Sjeverni Velebit Sjeverni Velebit
9. Nationale Parker Kroatien

• Nationale Parker

[redigér] Ekstern henvisning

• Kroatiens turistbureau

Stub Denne artikel om kroatisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

s·d·r Store byer i Kroatien
Zagreb • Sisak • Karlovac • Rijeka • Opatija • Split • Dubrovnik • Zadar • Pula • Karlovac • Šibenik • Gospić • Vinkovci • Varaždin • Osijek • Novska

s·d·r

Lande i Europa

Albanien | Andorra | Armenien² | Aserbajdsjan¹ | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern² | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien¹ | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan¹ | Kosovo | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland¹ | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet¹ | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia³ | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard | Ålandsøerne

1. Ligger delvist i Asien. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Britisk baseområde på Cypern

 

s·d·r

Tidligere jugoslaviske republikker

Lande: Bosnien og Hercegovina • Kosovo • Kroatien • Montenegro • Makedonien • Slovenien • Serbien

Hovedstæder: Beograd • Ljubljana • Podgorica • Pristina • Sarajevo • Skopje • Zagreb