Letland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Tēvzemei un Brīvībai
(Lettisk: For Fædreland og Frihed)

Nationalmelodi: Dievs, svētī Latviju!

Hovedstad

Riga
56°58′ N 24°8′ E

Største by Riga

Officielle sprog

Lettisk

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Valdis Zatlers
Aigars Kalvītis

Uafhængighed
• Erklæret
• Anerkendt

• Erklæret
• Anerkendt Fra Rusland
18. november 1918
11. august 1920
Fra Sovjetunionen
4. maj 1990
21. august 1991

Areal
• Total
• Vand (%) 64.589 km² (nr. 124)
1,5

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 2.290.237 (nr. 138)

35,5/km² (nr. 137)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2007 anslået
29,214 mia. USD (nr. 95)
18.005 USD (nr. 46)

Valuta Lats (LVL)

Tidszone
• Sommer (DST) EST (UTC+2)
EEST (UTC+3)

Internetdomæne

.lv

Telefonkode +371

Kendingsbogstaver (bil) LV

Luftfartøjsregistreringskode YL

Republikken Letland (lettisk: Latvijas Republika) er et land i det nordøstlige Europa. Landet har grænse til Østersøen og er et af de tre baltiske lande sammen med Estland og Litauen, som er Letlands nabolande mod henholdsvis nord og syd. I øst grænser landet op til Rusland og Hviderusland.

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Letlands historie.

Letland (lettisk: Latvija) blev først et konkret geografisk område efter uafhængigheden i 1918. Før den tid var Letland hovedsagelig opdelt i regionerne Livland, Kurland, Semgallen, Letgallen (Latgale) samt større byer med privilegerede rettigheder. Regionernes og byernes administrative størrelser har gennem de forgangne århundreder ændret sig.

Efter den tyske biskop Albert gik i land i 1201 og grundlagde Riga, blev området domineret af Den Tyske Orden frem til 1500-tallet. Derefter fik Polen-Litauen større indflydelse. I 1621 blev Livland erobret af den svenske konge Gustav 2. Adolf, og det blev svensk i 1629. I slutningen af 1600-tallet drev Kurland gruberne på Eidsvoll og Kongsberg i Norge. Hertugdømmet Kurland forblev selvstændigt. Efter Slaget ved Poltava i 1709 blev Livland russisk, og Kurland fulgte efter i 1795.

Den 18. november 1918 erklærede Letland sig selvstændigt (de facto) fra Rusland og fik sin frihed (de jure) 11. august 1920. Den 17. juni 1940 blev landet okkuperet af sovjetiske styrker og blev en sovjetrepublik som følge af Molotov-Ribbentrop-aftalen. Det varede indtil 21. august 1991, da landet igen blev selvstændigt.

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Letlands politik.

Letland har et tokammerparlament (Saeima) med 100 medlemmer, som bliver direkte valgt for en periode på fire år. Præsidenten vælges af parlamentet for perioder på fire år. Præsidenten udnævner statsministeren, der udpeger sin regering, som derefter må vinde et tillidsvotum i parlamentet.

Den 20. september 2003 resulterede en folkeafstemning i 66,9% ja-stemmer for indtrædelse i EU, og den 1. maj 2004 blev Letland medlem af unionen. Landet har været NATO-medlem siden den 29. marts 2004.

[redigér] Geografi

Kort over Letland

Uddybende artikel: Letlands geografi.

Store dele af Letland er skovdækket, og landet har over 12.000 små floder og over 3.000 søer. Lubānas er Letlands største indsø (82 km²). Daugava er den længste flod, hvis totale længde er 1.020 km, hvoraf 367 km løber i Letland.

Det meste af landet består af frugtbare lavlandssletter med enkelte bakker i den østlige del af landet. Det højeste punkt er Gaiziņkalns (eller Gaiziņš), som er 312 m.

I nordvest ligger Rigabugten mod Østersøen. Hovedstaden Riga ligger inderst i denne bugt ved floden Daugavas udløb. Andre større byer er Daugavpils længere op langs denne flod og Liepāja på vestkysten.

Det lettiske klima er maritimt og tempereret med kølige somre og moderat kolde, våde vintre. Letland er inddelt i 26 distrikter (lettisk: rajoni (flertal) rajons (ental)) og 7 byer med særstatus, se oversigt nederst på siden.

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Letlands økonomi.

Efter selvstændigheden har Letland afskaffet planøkonomien og er overgået til privat ejerskab af selskaber, banker og jord. Staten har dog beholdt et delvist ejerskab i enkelte større selskaber. Letland blev medlem af WTO i februar 1999.

Letlands overgangsøkonomi blev hårdt ramt af den russiske krise i 1998, og efter dette har lettiske myndigheder og selskaber orienteret sig mere mod eksport til EU-lande, hvilket har mindsket Letlands afhængighed af Rusland.

[redigér] Demografi

Uddybende artikel: Letlands demografi.

Letterne er de oprindelige indbyggere i Letland. Ca. 60% af landets indbyggere er etniske letter, mens ca. 29% er af russisk herkomst, og de udgør dermed den største minoritet i landet. I nogle byer, for eksempel Daugavpils og Rēzekne, er russere til og med i majoritet. Minoriteter fra andre lande som Hviderusland, Ukraine, Polen og Litauen bor også i Letland. Denne blanding af folkeslag er stort set et resultat af indvandring under sovjettiden, hvilket reducerede andelen af etniske letter i landet fra ca. 80% i 1935 til 52% i 1989.

[redigér] Sprog

Uddybende artikel: Lettisk

Lettisk er et indoeuropæisk sprog tilhørende den østbaltiske sproggruppe. Det skrives med latinske skrifttegn, men har egne diakritiske tegn. som i hovedsagen er hentet fra det tjekkiske alfabet. Sproget er nærmest beslægtet med samogitisk, letgallisk, litauisk og de nu uddøde sprog gammelpreussisk og selisk.