By
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Danske forhold Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |
En by eller bymæssig bebyggelse er (efter Danmarks Statistiks definition[1]) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere og hvor afstanden imellem bygningerne ikke overstiger 200 meter - offentlige anlæg, parker, kirkegårde o.s.v er dog fraregnet.
Byer har som hovedregel navne, men det sker at administrative grænser og historisk tradition medfører at et samlet byområde ikke har et fælles navn.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Byer i historien
Blandt de tidligste byer er Jeriko i Jordan-dalen hvor en bosættelse er vokset frem omkring 9.000 f.Kr.[2] En stor mur har omgivet byen der måske har haft 1.500 indbyggere. Arealet indenfor muren var 3-4 hektar. En større by, Çatalhöyük, opstår i området for det nuværende Tyrkiet. Denne lokalitet dækker over 12 hektar for perioden 6.850–6.300 f.Kr. med en anslået befolkning på 5.000 mennesker. Større byer opstår i det sydlige Mesopotamien der i perioden 4.300 til 3.450 f.Kr. oplever en egentlig urbanisering. Blandt byerne i området er Uruk som dækkede 70 hektar. 5.000 år senere i det tiende århundrede er den største by i området, Bagdad, vokset til 1,5 millioner.[3]
[redigér] Byernes fremvækst i Danmark
I Danmark opstår byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel, de fleste med direkte adgang til havet. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - Århus og Viborg. De skriftlige kilder nævner Hedeby i 804.
Ikke alle byerne kan med sikkerhed tidsfæstes til en så tidlig periode. Bebyggelsen i Ribe kan som nævnt føres tilbage til 700-tallet og blev i 948 bispesæde. Århus kan føres tilbage til før 900 og blev ligesom Slesvig også i 948 bispesæde. København grundlægges omkring år 1000, og på valdemartiden omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark.
I 1050-1241 byggedes omkring 2000 kirker i Danmark, der ofte blev anlagt som eller udviklede sig til centrum for en større eller mindre bydannelse.
I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne. Mange af købstæderne blev i middelalderen kraftigt befæstet.
Erik af Pommern støttede i 1400-årene en udvikling af stærke købstæder. Målet var at samle håndværk og handel i byerne. Denne politik bevaredes helt op til næringsloven af 1857, hvor købstædernes eneret på handel og håndværk blev ophævet.
I byerne samledes handlen og håndværket i gilder og lav . Efterhånden fik byerne et betydeligt selvstyre, hvor de mest formuende borgere valgte råd og borgmestre.
Christian 4. anlagde mange byer, der også skulle være fæstninger: Bl.a. Christiansstad, Christiania (dvs. Oslo), Christianopel,Glückstadt og Christianshavn.
Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet betød en opbrydning af mange landsbyer og spredte bebyggelsen i det danske landskab.
Industrialiseringen, befolkningstilvækst og afvandringen fra landbruget betød, at de store byer voksede kraftigt i indbyggertal efter 1850. Københavns folketal (incl. omegnskommunerne) voksede fra 126.000 i 1840 til 1.217.000 i 1950. I 1960-erne voksede beskæftigelsen i byerhvervene kraftigt på bekostning af landbruget.
[redigér] Kilder/referencer
- ↑ Danmarks Statistik, Varedeklaration: Byopgørelsen pr. 1. januar
- ↑ Michael Roaf, Mesopotamien og Den nære Orient i Oldtiden, Samlerens Forlag, 2004. ISBN 87-568-1722-3
- ↑ Donald Hill, A History of Engineering in Classical and Medieval Times, 1984.
[redigér] Se også
[redigér] Henvisninger
- Select Town(s) in Siden giver længdegrader og breddegrader for danske byer.
- Dansk byhistorie
- DR's tema om byen
- Hjemmeside om danske byers historie
