Lecce kaldes ofte "Barokkens Firenze". Hvor Firenze er kendt som en enestående renæssanceby, er Lecce således kendt på grund af alle dens imponerende bygninger i barokstil. Området, hvor Lecce ligger, hedder Salento. Det rummer omfattende landbrug og industri, blandt andet olivenolie, vin og keramisk produktion.

Lecce er berømt for sin "tufo", som er den bløde, gule kalksten, der anvendes til byggeri og skulpturer i området.

Indholdsfortegnelse

1 Historie
2 Seværdigheder
- 2.1 Kirker og andre sekulære bygninger
- 2.2 Andre bygninger
3 Sport
4 Kendte bysbørn
5 Venskabsbyer

[redigér] Historie

På det sted, hvor Lecce ligger, har der været en græsk by, som blev erobret af romerne i det 3. århundrede før Kristus, hvorefter den fik navnet Lupiae. I det 2. århundrede, under kejser Hadrian, blev byen flyttet 3 km mod Nordøst og fik teater, amfiteater og en port (den nuværende San Cataldo), der markerede, at her sluttede via Appia - vejen fra Rom gennem Syditalien.

Efter det vestromerske riges fald, blev Lecce plyndret af goterne, men hørte fra år 549 til det Byzantinske rige, en tilknytning der varede i fem hundrede år. Herefter blev byen i det 11. århundrede erobret af Normannerne, der efter tur blev afløst af de tyske Hohenstaufere og den franske Anjou-kongeslægt. Fra 1463 kom byen direkte under kongeriget Sicilien og herefter begyndte en opblomstring, der gjorde byen til en af de vigtigste i Syditalien, og som gav sig udslag i et omfattende byggeri i barokstil.

Byen var i denne periode konstant truet af det Osmanniske rige på den anden side af Adriaterhavet, så der blev bygget en ny serie mure og fæstningsanlæg, hvoraf den borg, der blev bygget under kejser Karl den 5., stadig kan beses.

I 1656 udbrød der pest i byen, og sygdommen kostede tusindvis af menneskeliv.

Lecce er i dag en levende universitetsby, præget af unge mennesker og mange kulturelle aktiviteter.

[redigér] Seværdigheder

Santa Croce Katedralen i Lecce.

Det romerske amfiteater i Lecce.

Detalje fra Domkirkepladsen.

Lecce er kendt for sine vigtige barok-monumenter.

[redigér] Kirker og andre sekulære bygninger

Den mest betydningsfulde er Santa Croce Katedralen. Den blev påbegyndt i 1353, men arbejdet gik i stå, og blev først genoptaget i 1549 og afsluttet i 1695. Kirken har en rigt dekoreret facade, med søjler, dyr, groteske figurer og planter. Den har et stort rosevindue. Ved siden af kirken ligger et regeringspalæ, der tidligere var kloster.
Domkirken i Lecce blev oprindeligt bygget i 1144, men i årene 1659-70 blev den totalt ombygget i barokstil. Den er også bemærkelsesværdig for sit 70 m høje klokketårn. Domkirkepladsen er på de tre andre sider omgivet af store palæer.
Kirken San Niccolò og Cataldo er et eksempel på¨Italiensk-Normannisk arkitektur. Den blev grundlagt af kong Tancred i 1180. I 1716 blev facaden ombygget, men den oprindelige portal eksisterer stadig.
Det Celestinske kloster har barok-dekorationer af Giuseppe Zimbalo. Gårdspladsen er designet af Gabriele Riccardi.
Santa Chiara kirken (1429-1438), ombygget i 1687

[redigér] Andre bygninger

Det romerske amfiteater, bygget i det andet århundrede nær Sant'Oronzo-pladsen. Det var i stand til at rumme flere end 25.000 mennesker. Det er kun delvist tilgængeligt, fordi der senere er bygget, hvor det lå.
Søjlen med statuen af Sankt Oronzo (Lecce's skytshelgen) blev givet til Lecce af byen Brindisi. Den blev givet som gave, fordi Sankt Oronzo i følge legenden kurerede pesten i byen. Søjlen er vigtig, fordi den i romersk tid var den ene af to søjler i Brindisi, der markerede, hvor Via Appia sluttede på den tid.
Sedile er en stor bygning fra 1592, der blev anvendt af bystyret til 1852.
Karl den 5.'s borg blev bygget i 1539-49 af Gian Giacomo dell'Acaja. Den er nu forbundet med operahuset Politeama Greco, indviet 15. November, 1884.