Etiopien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Intet

Nationalmelodi: Wodefit Gesgeshi, Widd Innat Ityopp'ya

Hovedstad

Addis Abeba
09°01′ N 38°44′ E

Største by Addis Abeba

Officielle sprog

Amharisk

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Girma Wolde-Giorgis
Meles Zenawi

Statsdannelse Første kongedømme
1. århundrede f.Kr.

Areal
• Total
• Vand (%) 1.127.127 km² (nr. 26)
0,7

Indbyggertal
• 2006 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 74.777.981 (nr. 16)

66,3/km² (nr. 103)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
9,0 mia. USD (nr. 105)
800 USD (nr. 178)

Valuta Birr (ETB)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC+3)
(UTC+4)

Internetdomæne

.et

Telefonkode +251

Kendingsbogstaver (bil) ETH (Ethiopia)

Luftfartøjsregistreringskode ET

Etiopien er et land i Afrika. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil udmunder i havet. De øvrige tre enten udmunder i søer eller opløses i ørkensand.

Etiopien blev tidligere kaldt Abessinien, men det tidligste historiske navn er stadig Etiopien (eller Æthiopien). Navnet Etiopien er en omskrivning af Æthiopia, gr. aith-mørkt eller brændt og -ops, ansigt. Oldtidens grækere og romere havde diplomatiske forbindelser med Etiopien.

Indholdsfortegnelse

1 Geografi
- 1.1 Klima
2 Demografi
3 Historie
- 3.1 Oldtidshistorie
- 3.2 Nyere historie
4 Se også
5 Kilder/henvisninger

[redigér] Geografi

[redigér] Klima

Klimaet er tropisk. Højdeforskellene gør, at landet har tre forskellige klimazoner. Regnen falder i marts - april (den lille regntid) og juni - september (den store regntid). Resten af året er stort set tørt.

[redigér] Demografi

[redigér] Befolkningsgrupper

Landet har mange forskellige befolkningsgrupper. Ifølge den officielle folketælling i 1994 er de to største etniske grupper amhara- (30%) og oromo-folket (32%). Flertallet af stammer er af semitisk eller kushitisk oprindelse, men der er også nilotiske og andre folkeslag.

[redigér] Sprog

Der tales 70-80 sprog med ca. 200 dialekter. Amhara-folkets sprog, amharisk, anvendes som nationalsprog og tales af alle uddannede etiopiere. Det er fra den semitiske sprogfamilie (som fx arabisk og hebræisk). Mere umiddelbart stammer amharisk fra geez, også kaldet oldetiopisk, der går tilbage til Etiopiens oprindelse, Aksum-civilisationen. Geez var det dominerende skriftsprog i middelalderens Etiopien og helt indtil slutningen af 1800-tallet. Det bruges stadig af præster i etiopisk-ortodokse kirker, på samme måde som latin tales i katolske kirker. Geez skrives med sit eget alfabet, der også anvendes til amharisk og andre moderne etiopiske sprog.

Oromo-folkets sprog har kun en kort historie som skriftsprog og anvender det latinske alfabet.

Engelsk er Etiopiens "officielle internationale sprog", og anvendes på højere læreanstalter. Kun meget veluddannede etiopiere taler engelsk.

[redigér] Religion

Klippekirkerne i Lalibela er et pilgrimssted 640 km nord for Addis Abeba. Sankt Georgs Kirken er den mindste, men mest perfekte af Lalibelas klippeudskårne kirker.

Ifølge folketællingen i 1994 er der 61,6% kristne, 32,8% muslimer og 5,6% "andre". De kristne tilhører primært Den Etiopisk Ortodokse Kirke, der er nært beslægtet med Egyptens Koptiske Kirke. Forskellige protestantiske kirker har dog også vundet indpas i senere år.

[redigér] Kalender

Etiopien anvender sin egen kalender baseret på den koptiske kalender. Året har i alt 13 måneder, heraf 12 med 30 dage og een kort måned med 5 dage (6 dage i skudår). Den 11. september er den første dag i det etiopiske år (12. september efter skudår). Etiopiens kalender opererer med et senere fødselstidspunkt for Jesus, så man er knapt 8 år "bagude" i forhold til den vestlige, gregorianske kalender. Således kan etiopierne fejre "Etiopisk Nytår 2000" på datoen, der i Danmark kendes som d. 11. september 2007.

[redigér] Erhverv

Kvindelig kaffedyrker med kaffebønner i kurven.

85% af befolkninge er beskæftiget i landbrug.

[redigér] Historie

[redigér] Oldtidshistorie

Etiopiens monarker har traditionelt hævdet at nedstamme fra Menelik, søn af Jerusalems Kong Salomon og Dronningen af Saba.

Aksum, der i dag ligger i Etiopiens nordlige Tigray-region, udgjorde en sofistikeret og magtfuld civilisation ca. 100 f.Kr. til 600. Aksums konger udvekslede ambassadører med Rom og Athen og havde en vigtig rolle i verdenshandlen. Aksums enorme obelisker skåret i klippesten vidner stadig i dag om Aksums storhed, og Aksum tildeles stor symbolsk værdi som vugge for den etiopiske kristendom.

Kristendommen blev Etiopiens statsreligion allerede i første halvdel af 300-tallet.

En anden glansperiode i Etiopiens historie er Zagwe-dynastiet (ca. 900 - 1250) baseret i Lalibela, i dag en landsby i den centrale Amhara-region. Fra denne tid stammer en række imponerende kirker udskåret i klipper, komplet med flere etager, vinduer, støtter, endog tagrende udskåret i en og samme klippesten.

[redigér] Nyere historie

Som eneste land i Afrika blev Etiopien aldrig koloniseret af Europa. Den nordlige provins ved Det Røde Hav, Eritrea, blev dog koloniseret af Italien, hvilket senere banede vejen for Eritreas uafhængighed. Desuden var Etiopien militært besat af Italien under den fascistiske diktator Benito Mussolini i 1936 - 41.

1974: Militæret afsætter kejser Haile Selassie, og Etiopien bliver udråbt til marxistisk-leninistisk stat.
1987: Landet får ny forfatning og er nu en socialistisk folkerepublik med et-parti-styre.
1991: Den 30 år gamle borgerkrig fører til præsident Mengistus flugt. Oprørsgrupper overtager magten i Etiopien i alliance med styrker for uafhængighed i Etiopiens nordlige provins, den tidligere italienske koloni Eritrea. I juli dannes en overgangsregering.
1993: Ved folkeafstemning beslutter Eritrea at løsrive sig fra Etiopien efter 30 års uafhængighedskrig og to års fred. Dermed mister Etiopien adgang til havet.
1995: Ny forfatning - forbundsrepublik.
2000: Etiopien og Eritrea underskriver fredsaftale 12. december 2000 efter 2½ års grænsekrig.
2005: Et omstridt valg ender med massakrer mod demonstranter og massefængsling af oppositionspolitikere.