Botswana
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Pula (regn) | |||||
Nationalmelodi: Fatshe leno la rona (Priset være dette noble land) |
|||||
![]() |
|||||
Hovedstad | Gaborone 24°40′ S 25°55′ E |
||||
Største by | Gaborone | ||||
Officielle sprog | Engelsk og Setswana | ||||
Regeringsform
Præsident
|
Republik Festus Mogae |
||||
Uafhængighed • Anerkendt |
Fra Storbritannien 30. september 1966 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
600.370 km² (nr. 44) 2,5 |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
1.640.115 (nr. 144) 2,7/km² (nr. 189) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 9,42 mia. USD (nr. 103) 9.200 USD (nr. 63) |
||||
Valuta | Pula (BWP ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+2) (UTC+2) |
||||
Internetdomæne | .bw | ||||
Telefonkode | +267 |
||||
Kendingsbogstaver (bil) | {{{kendingsbogstaver (bil)}}} | ||||
Luftfartøjsregistreringskode | {{{luftfartøjsregistreringskode}}} | ||||
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com |
Republikken Botswana er en stat i det sydlige Afrika. Landet har ingen adgang til havet. Botswana var tidligere det britiske protektorat Bechuanaland, og Botswana tog sit nye navn efter at uafhængigheden inden for Commonwealth blev opnået den 30. september 1966. Mod syd har Botswana grænse til Sydafrika, mod vest til Namibia, mod nord til Zambia og mod nordøst til Zimbabwe. Økonomien, der er tæt forbundet med Sydafrikas, er domineret af minedrift, særligt efter diamanter; desuden kvæg og turisme. Landet er opkaldt efter dets største etniske gruppe, tswanaerne. Hovedstaden hedder Gaborone.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Botswanas historie
Området har været beboet i mange tusinde år, hvilket bl.a. klippemalerierne i Tsodilo viser.
Før kolonitiden bestod området af flere mindre kongedømmer under ledelse af tswanaer. På grund af pres fra indvandrende boere bad kongedømmerne om hjælp fra briterne. Storbriannien indgik beskyttelsesaftaler med tswana-herskerne, og området var i perioden 1865 til 1966 det største britiske protektorat i det sydlige Afrika. I 1961 fik indbyggerne begrænset autonomi og de første politiske partier blev dannet. Den 30. september 1966 opnåede Botswana sin uafhængighed.
[redigér] Geografi
- Uddybende artikel: Botswanas geografi
Med et areal på omkring 600.000 km² er Botswana lidt større end Frankrig, samtidig med at landet er et af de tyndest befolkede i verden.
Den sydlige del af Botswana er domineret af halvørkenen Kalahari, der dækker op imod 70 procent af landet. Verdens største indlandsdelta, Okavango-deltaet, ligger i den nordvestlige del af landet. Det store saltbassin Makgadikgadi-bassinet ligger mod nord.
Tsodilo Hills er landets højeste punkt med sine 1.489 meter over havoverfladen.
[redigér] Største byområder
Indbyggertallene er beregnet pr. 2005.
- Gaborone (208.411)
- Francistown (89.979)
- Molepolole (63.251)
- Selebi-Phikwe (53.727)
- Maun (49.948)
- Serowe (47.421)
- Kanye (44.718)
- Mahalapye (44.473)
- Mochudi (43.417)
- Mogoditshane (41.834)
[redigér] Politik
- Uddybende artikel: Botswanas politik
Landets forfatning stammer fra 1965. Det lovgivende organ er parlamentet, hvis medlemmer er Nationalforsamlingen, præsidenten, parlamentsformanden og fire medlemmer udnævnt af præsidenten. Der er valg til Nationalforsamlingen hvert femte år. Et andet kammer er House of Chiefs, som består af de femten førende høvdinge i landet, og primært har en rådgivende funktion.
Præsidenten har den udøvende myndighed, og vælges af parlamentet med nu kun ét muligt genvalg. Den første præsident var, indtil sin død i 1980, Seretse Khama; han blev efterfulgt af Quett Masire, og siden 1998 af Festus Mogae, der påbegyndte sin anden valgperiode den 30. oktober 2004.
Landet har et flerpartisystem. Siden uafhængigheden har det af Seretse Khama grundlagte Botswana Democratic Party (BDP) haft regeringsmagten. Oppositionspartier er Botswana People's Party (BPP) og i den seneste tid i bymæssige områder i stigende grad også Botswana National Front (BNF), dog kun med begrænset effekt. Ved valget i oktober 2004 vandt BDP igen med et overvældende flertal, mens de splittede oppositionspartier kun fik i alt fem pladser i parlamentet. Valgene anses for at være frie og retfærdige.
Transparency Internationals korruptionsindeks har for Botswana hidtil været gunstigt; i 2005 lå landet på 32.-pladsen, mens Danmark til sammenligning lå på 4.-pladsen, EU-landet Italien på 40.-pladsen, og nabolandet Sydafrika på 46.-pladsen.
[redigér] Distrikter
- Uddybende artikel: Botswanas distrikter
Botswana er inddelt i ni administrative distrikter:
- Central
- Ghanzi
- Kgalagadi
- Kgatleng
- Kweneng
- North-East
- North-West
- South-East
- Southern
[redigér] Demografi
- Uddybende artikel: Botswanas demografi
Botswana har omkring 1,6 millioner indbyggere. Den etniske sammensætning er:
- Tswana: 75,5 procent
- Shona: 12,4 procent
- San ("buskmænd"): 3,4 procent
- Khoi Khoi ("hottentotter"): 2,5 procent
- Ndebele: 1,3 procent
- Andre: 4,9 procent (heraf cirka 2 procent europæere)
Siden uafhængigheden er indbyggertallet steget kraftigt, men stigningen er mindsket på grund af den høje aids-dødelighed, og i år 2005 var der et fald i befolkningstallet på 1 procent, som også skyldes udvandring.
[redigér] Sprog
Det officielle sprog er engelsk. Parlamentet forhandler på engelsk, og alle større aviser udgives på engelsk. Fra anden klasse bliver der i skolen undervist i engelsk.
Nationalsproget er setswana, et bantusprog, som størstedelen af indbyggerne forstår. I grundskolen er det et undervisningssprog.
[redigér] Religion
- Lokale traditionelle trosretninger: 49,2 procent
- Protestanter: 29,0 procent
- Afrikanske kristne: 11,8 procent
- Katolikker: 9,4 procent
- Andre: 0,6 procent
[redigér] Eksterne henvisninger
- The Republic of Botswana - officiel regeringsportal (på engelsk)
- Tourism of Botswana - officiel turisthjemmeside (på engelsk)
Algeriet | Angola | Benin | Botswana | Burkina Faso | Burundi | Cameroun | Centralafrikanske Republik | Comorerne | Demokratiske Republik Congo | Republikken Congo | Djibouti | Elfenbenskysten | Eritrea | Etiopien | Gabon | Gambia | Ghana | Guinea | Guinea-Bissau | Kap Verde | Kenya | Lesotho | Liberia | Libyen | Madagaskar | Malawi | Mali | Marokko | Mauretanien | Mauritius | Mozambique | Namibia | Niger | Nigeria | Rwanda | Sao Tome og Principe | Senegal | Seychellerne | Sierra Leone | Somalia | Sudan | Sydafrika | Swaziland | Tanzania | Tchad | Togo | Tunesien | Uganda | Zambia | Zimbabwe | Ægypten1 | Ækvatorialguinea
Algeriet | Angola | Benin | Botswana | Burkina Faso | Burundi | Cameroun | Centralafrikanske Republik | Comorerne | Demokratiske Republik Congo | Republikken Congo | Djibouti | Elfenbenskysten | Eritrea | Etiopien | Gabon | Gambia | Ghana | Guinea | Guinea-Bissau | Kap Verde | Kenya | Lesotho | Liberia | Libyen | Madagaskar | Malawi | Mali | Mauretanien | Mauritius | Mozambique | Namibia | Niger | Nigeria | Rwanda | Sao Tome og Principe | Senegal | Seychellerne | Sierra Leone | Somalia | Sudan | Sydafrika | Swaziland | Tanzania | Tchad | Togo | Tunesien | Uganda | Zambia | Zimbabwe | Ægypten | Ækvatorialguinea