Libanon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Kūllūnā li-l-waṭan, li-l-'ula wa-l-'alam (arabisk)
"Vi er alle for landet, det sublime og flaget!"

Nationalmelodi: Koullouna Lilouataan Lil Oula Lil Alam

Hovedstad

Beirut
33°54′ N 35°31′ E

Største by Beirut

Officielle sprog

Arabisk

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Emile Lahoud
Fouad Siniora

Uafhængighed
• Anerkendt Fra Frankrig
22. november 1943

Areal
• Total
• Vand (%) 10.452 km² (nr. 161)
1,6

Indbyggertal
• 2005 anslået
• 1932 folketælling
• Tæthed 3.826.018 (nr. 124)
861.399
367,9/km² (nr. 16)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2007 anslået
41,96 mia. USD (nr. 84)
19.100 USD (nr. 42)

Valuta Libanesisk pund (LBP)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC+2)
(UTC+3)

Internetdomæne

.lb

Telefonkode +961

Kendingsbogstaver (bil) RL

Luftfartøjsregistreringskode OD

Libanon er et land i Mellemøsten. Det har grænser op til Syrien og Israel. Kystlinjen vest for landet udgøres af Middelhavet. Libanon er efter traditionen et af de femten lande, der refereres til som menneskehedens vugge.

Indholdsfortegnelse

1 Geografi
2 Nyere historie
3 Sprog i Libanon
- 3.1 Arabisk
- 3.2 Fransk
4 Libanon på World Wide Web

[redigér] Geografi

Satelit billede fra 2002. Snedække på Libanons vestlige og østlige bjergkæder med Bekaa-dalen imellem

Større byer:

Beirut (Hovedstad) 1.500.000 indbyggere
Tripoli 200.000
Zahle 200.000,
Sidon 100.000,
Tyr 70.000

Landet er opdelt i fire landskabsregioner, som forløber parallelt med kysten:

Den smalle kyststribe, som udvider sig noget i nord og syd.
De stærkt kløftede Libanon-bjerge, som er op til 3000 meter høje.
Bekaadalen, som til trods for at den ligger i regnskygge af Libanonbjergene alligevel er meget frugtbar (vindyrking) takket være kunstig vanding .
Den tørre Antilibanon-bjergkæde og Hermonbjerget, som danner grænsen mod Syrien.

[redigér] Nyere historie

Libanons historie er præget af konflikter mellem en række forskellige trosretninger inden for kristendommen og islam.

Landet gennemgik en ødelæggende borgerkrig fra 1975-1990. Flere nabolande var indblandet i konflikten, bl.a. Israel og Syrien. Israel invaderede det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. I forbindelse med denne krig, blev mellem 700 og 3500 flygtninge dræbt under massakren i Sabra og Shatila. Syrien havde tropper stationeret i landet fra 1975 frem til 2005. Desuden støttede Iran oprettelsen af den shiitiske Hizbollah-milits i 1982, som især har bekæmpet israelske mål i Sydlibanon og selve Israel med selvmordsbomber og især katusha-raketter mod tilfældige huse i Nordisrael.

Efter drabet på den folkekære eks-politiker Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske troppers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud. De sidste soldater forlod landet d. 26. april 2005. Libanon er nu på vej mod parlamentarisme, og der afholdtes valg i 2005.

Landet blev i sommeren 2006 kastet ud i en ny krig, da Hizbollah i det sydlige Libanon kidnappede to israelske soldater. Israelerne svarede tilbage ved at iværksætte et længe forberedt angreb, til hvilket omtalte hændelse tjente som et påskud. De sønderbombede den sydlige del af landet, hvor Hizbollah holder til, og smadrede bl.a 640 km vej, 73 broer, 25 benzinstationer, et par kraftværker og et mejeri. Op mod en halv million libanesere blev tvunget væk fra deres hjem og måtte overleve i flygningelejre og på skoler. Dette meget disproportionale gensvar med den deraf følgende destabilitet i et land som netop var kommet i en god gænge følgende 15 års borgerkrig, frygtes af mange at kunne føre til en gen-opblussen af samme.

[redigér] Sprog i Libanon

De officielle sprog i Libanon er arabisk og fransk.

Udover de officielle sprog tales der 3 andre sprog: Armensk (ca. 235.000 (1986)), kurdisk (ca. 75.000 (2004)) - der findes en kvart million kurdere i Libanon (2000), men langt de fleste taler arabisk til daglig), samt engelsk (ca. 3.300 (2004))

[redigér] Arabisk

Den syro-libanesiske dialekt af arabisk tales (foruden i Libanon) i Syrien, Jordan og Palæstina.

Dialekten adskiller sig markant fra de arabiske dialekter der tales i Nordafrika. Gennem poesi, litteratur og musik er den libanesiske form for arabisk særligt udbredt overalt i den arabiske verden således, at de fleste arabere forstår den libanesiske dialekt - på trods af at deres egen dialekt adskiller sig markent fra libanesisk.

Den libanesiske dialekt er den dialekt, der er næstmest anvendt i sange og film, kun overgået af egyptisk-arabisk. Man skelner imellem 6 former for libanesisk-arabisk: Nordlibanesisk Arabisk, Sydlibanesisk Arabisk (specielt udbredt blandt den shia-muslimske befolkning, dialekten kaldes også "Metoualy"), Central/Nordlibanesisk-arabisk (specielt udbredt i Libanon- og Antilibanonbjergene), Central/Sydlibanesisk-arabisk (tales af den drusiske befolkning), Iqlim-al-Khurrûb Arabisk (der primært tales af den sunni-muslimske befolkning), samt endelig standardlibanesisk-arabisk, der er baseret på Beirut-dialekt. Endvidere lærer alle libanesere det klassiske arabisk - Fus'ha 'Arabi - i skolen.

[redigér] Fransk

Ca. 16.600 mennesker i libanon har fransk som modersmål. Disse er primært franskmænd bosat i Libanon. Sproget forstås dog af op mod 65% af befolkningen.

[redigér] Libanon på World Wide Web

Weblinks for Libanon

Stub
Denne artikel om Asiens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

s·d·r

Arabiske Liga

se • diskutér • ret

Lande i Asien

1. Ligger delvist i Europa. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Britisk baseområde på Cypern. 4. Ligger delvist i Afrika