ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Malaysia - Wikipedia, den frie encyklopædi

Malaysia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Malaysia
Malaysias flag Malaysias nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Bersekutu Bertambah Mutu
(Malajisk: Enhed giver styrke)
Nationalmelodi: Negara Ku
Malaysias placering
Hovedstad Kuala Lumpur1
3°8′ N 101°42′ E
Største by Kuala Lumpur
Officielle sprog Malajisk
Regeringsform
Statsoverhoved
Premierminister
Konstitutionelt monarki
Tuanku Syed Sirajuddin
Abdullah Ahmad Badawi
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Storbritannien
31. august 1957
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
329.750 km² (nr. 65)
0,3
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
23.953.136 (nr. 46)


72,6/km² (nr. 97)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
127,94 mia. USD (nr. 37)
9.700 USD (nr. 60)
Valuta Ringgit (MYR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+8)
(UTC+8)
Internetdomæne .my
Telefonkode +60
Kendingsbogstaver (bil) MAL
Luftfartøjsregistreringskode 9M
1Regeringssædet er beliggende i byen Putrajaya.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Malaysia er et land, der ligger i Sydøstasien. Mod nordøst grænser det mod Filippinerne, omkranser landet Brunei, mod nord grænser det mod Thailand, mod syd mod Singapore og Indonesien. Malaysia omfatter den væsentligste del af den Malajiske Halvø og den nordlige del af Borneo. Denne del kan igen underinddeles i de malajiske stater (Sabah) og (Sarawak). Malaysia er medlem af ASEAN.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Strukturelle data

  • Befolkningsvækst: 2,01 % p.a. (2000)
  • Forventet levetid: 71 år (2000)
  • Spædbørnsdødelighed: 21 per tusind (2000)
  • Alfabetisering: 85 % (2000)
  • Etniske grupper: Malajer (58 %), kinesere (26 %), indere (7 %), andre (9 %)
  • Sprog: Malajisk (Bahasa Melayu), andre austronesiske sprog, kinesisk
  • Religioner: Islam (53 %), buddhisme (17 %), kines. religioner (taoisme og konfusianisme) (12 %), hinduisme (7 %), kristendom (7 %)
  • National helligdag: 31. august (uafhængighedsdagen i 1957)
  • Hovedstad: Kuala Lumpur (1,8 mio. indbyggere) (2001)

[redigér] Forvaltning

  • Opbygning: 13 delstater (deraf 9 sultanater) og 3 forbundsterritorier (Kuala Lumpur, det nye regeringssæde Putrajaya og øen Labuan). Delstaterne Sabah, Sarawak, Penang (inkl. øen Penang) og Malakka bliver forvaltet af guvernører, udnævnt af centralregeringen.
  • Statsform: Konstitutionelt monarki (Parlamentarisk-demokratisk valgmonarki). Kongen vælges hvert femte år fra rækken af herskerne af de 9 sultanater (Rotationsprincip).
  • Statsoverhoved: Tuanku Syed Sirajuddin.
  • Premierminister: Abdullah Ahmad Badawi.
  • Parlament: Folkeforsamlingen (Dewan Rakyat) med 193 for fem år valgte medlemmer samt landsting (Dewan Negara) med 70 medlemmer. De sidste valg fandt sted sted den 8. marts 2008.

[redigér] Økonomi

  • Urbanisering: 54 % (1998)
  • BNP: 127,94 mia. US-Dollar (2005)
  • BNP per indbygger: 9.700 US-Dollar (2004)
  • Beskæftigelse: Industri (44 %), tjenester (43 %), landbrug (13 %)

Malaysia er rig på naturressourcer (tin, gummi, palmeolie). Siden midten af 1980'erne er der sket en stærk industriel udvikling. Som følge er landet rykket op i rækken af de såkaldte »Tærskellande« eller asiatiske »Tigerstater«. Malaysia anses for at være et af de økonomisk og politisk mest stabile lande i Sydøstasien. Der føres en såkaldt konvergens af tradition og modernitet samt islam og kapitalisme. Gennem denne nyorientering oplevede landet en fundamental forandring fra en tidligere agrarstat til en teknologisk og kapitalintensiv industriplacering.

Den fra 1997 optrædende »Asien-krise« træf dog også Malaysia, men i mellemtiden har økonomien regenereret sig og der meldes om vækstrater på 5 til 6 procent årligt.

[redigér] Politik

Siden 1957 regerer partiet "Nationale Front" med en to-tredjedels flertal. Derudover findes der det højreradikale PAS-Parti, som mest har betydning regionalt.


Asiens geografi Stub
Denne artikel om Asiens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi
organisation
Andre sprog


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -