Kirgisistan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Кыргыз Республикасы
Kyrgyz Respublikasy
Кыргызская республика
Kyrgyzskaja respublika

(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Kirgisistans nationalsang
Hovedstad	Bisjkek 42°52′ N 74°36′ E
Største by	Bisjkek
Officielle sprog	Kirgisisk, russisk
Regeringsform Præsident Premierminister	Republik Kurmanbek Bakijev Feliks Kulov
Uafhængighed  • Erklæret	Fra Sovjetunionen 31. august 1991
Areal  • Total  • Vand (%)	198.500 km² (nr. 85) 3,6 %
Indbyggertal  • 2005 anslået  • 1999 folketælling  • Tæthed	5.146.281 (nr. 111) 4.896.100 25,9/km² (nr. 147)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2004 anslået 2,29 mia. USD (nr. 147) 1.700 USD (nr. 148)
Valuta	Kirgisisk som (KGS)
Tidszone  • Sommer (DST)	(UTC+5) (UTC+6)
Internetdomæne	.kg
Telefonkode	+996
Kendingsbogstaver (bil)	KS
Luftfartøjsregistreringskode	EX
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Kirgisistan (kirgisisk: Кыргызстан), officielt Republikken Kirgisistan, er et land i Centralasien. Det er omgivet af land og er bjergrigt. Det grænser op til Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan. Hovedstaden er Bisjkek. Tidligere var landet en delrepublik i Sovjetunionen, og har vært uafhængig siden 1991. Landets unge demokrati viste positive fremtidsudsigter under lederskabet af den tidligere præsident Askar Akajev og var stabilt i 1990’erne, men bevægede sig senere mod autokrati og autoritært styre. For tiden er Kirgisistan i omvæltning efter en revolution og efter at præsident Akajev trak sig 4. april 2005. Den politiske situation i landet er for tiden usikker.

[redigér] Historie

Ifølge nylige fund af kirgisiske og kinesiske historikere, dateres kirgisisk historie tilbage til 201 f.Kr. De tidligste forfædre til det kirgisiske folk, som man antager, er af tyrkisk oprindelse, levede i den nordøstlige del af det som nu er Mongoliet. Senere immigrerede nogen af disse stammer til regionen, som i dag er det sydlige Sibirien, og slog sig ned langs Jenisej, hvor de levede fra det 6. århundrede til det 8. århundrede. De spredte sig over Tuva-regionen i Rusland og forblev der til mongolerne begyndte at røre på sig i det 13. århundrede, da kirgiserne immigrerede mod syd. I det 12. århundrede blev islam den dominerende religion i regionen. De fleste kirgisere er sunnimuslimer af Hanafi-retningen.

I løbet af det 15. og 16. århundrede slog kirgiserne sig ned i territoriet som i dag er kendt som republikken Kirgisistan. Det sydlige område kom under kontrol af khanen i Kokand i begyndelsen af det 19. århundrede, men det blev senere okkuperet og formelt annekteret af det russiske imperie i 1876. Den russiske overtagelse førte til utallige oprør mod tsarens autoritet, og mange kirgisere valgte at flytte ind i Pamir-bjergene i Afghanistan. Den nådesløse måde oprøret i Centralasien i 1916 blev slået ned på, som blev udløst af at russerne indførte værnepligt i den russiske hær, fik mange kirgisere til at flygte til Kina.

Sovjetisk styre blev etableret i regionen i 1918, og i 1924 blev det Kara-kirgiske autonome område etableret i den russiske republik. (Begrebet kara-kirgisk blev brugt indtil midten af 1920'erne for at skille dem fra kasakherne, som også blev refereret til som kirgisk.) I 1926 fik området navnet Den autonome kirgisiske socialistiske sovjetrepublik. 5. december 1936 blev Den kirgisiske socialistiske sovjetrepublik etableret som fuldt medlem i Sovjetunionen.

19. august 1991 var der et forsøg på at kuppe præsident Askar Akajev i Kirgisistan. Efter at kupforsøget mislykkedes ugen efter, annoncerede Akajev og vicepræsident German Kusnetsov deres opsigelse fra det sovjetiske kommunistparti, og hele politibureauet og sekretariatet trak sig tilbage. Det blev fulgt af en afstemning, som førte til erklæring af uafhængighed fra Sovjetunionen 31. august 1991. Kirgisisk blev annonceret som det statslige sprog i september 1991. I december 2001 blev det russiske sprog givet officiel status gjennem et tillæg til grundloven. I oktober 1991 stillede Akajev op som præsidentkandidat uden alternativer og blev præsident efter at have fået 95% af stemmerne.

De nyligste valg var til parlamentet, afholdt 27. februar og 13. marts 2005. Konklusionen af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSSE) var at valget ikke fulgte forpligtelserne til frie og retfærdige valg, men der var alligevel forbedringer fra valget i 2000. Sporadiske protester, som startede i de sydlige provinser, mod det som ble opfattet som manipulering og valgsvindel førte til vidt udbredte krav om at præsidenten og hans regime i Bisjkek skulle trække sig. 24. marts krævede 15 000 demonstranter at regeringen skulle trække sig. Der blev rapporteret om skader fra politiet og udbredt plyndring. Protestanterne tog præsidentens administrationsbygning og præsident Akajev flygtede fra landet, først til nabolandet Kasakhstan og videre til Moskva. Han nægtede til at begynde med, at trække sig og affejede begivenhederne som et kup, men trak sig fra embedet 4. april.

Oppositionsledere gav løfter om hurtigt at etablere en legitim regering.

[redigér] Politik

Grundloven fra 1993.Styreform som en demokratisk republik. Den udøvende magt inkluderer en præsident og statsminister. Parlamentet består for tiden af to kamre. Den dømmende magt består af en højesteret, grundlovsret, lokale domstole og en statsadvokat.

Fem mennesker som protesterede i marts 2002 i det sydlige distrikt Aksy mod arrestationen af en oppositionspolitiker, blev skudt og dræbt af politiet, noget som udløste protester i hele landet. Præsident Akayev satte gang i en proces med grundlovsreformer som indledningsvis inkluderede deltagelsen af en bred sammensat gruppe af politikere, civile og sociale repræsentanter i en åben dialog. Dette førte til en folkeafstemning i februar 2003 som blev hjemsøgt av uregelmæssigheder. Grundlovstillæggene som blev godkendt af folkeafstemningen resulterede i stærkere kontrol fra præsidenten og et svækket parlament og grundlovsret. Parlamentsvalgene til et nyt etkammersystem med 75 repræsentanter ble afholdt 27. februar og 13. marts 2005, men blev set på som korrupte. De efterfølgende protester førte til et ublodigt kup.

24. marts 2005 forlod præsidenten landet og statsminister Nikolai Tanajev gik af efter oprøret. Samme dag blev valget annulleret, og 25. marts blev Kurmanbek Bakijev udnævnt til fungerende præsident og statsminister. Akajev fik senere politisk asyl i Rusland, og 3. april leverede han sin afsked til den kirgisiske ambassade i Moskva.

Interregnumregeringsledere udvikler en ny styrestruktur for landet og arbejder med at løse uløste grundlovssager. Den 10. juli 2005 vandt fungerende præsident Bakijev præsidentvalget med overvældende flertal, med 88,9% af stemmerne og blev taget i ed den 14. august i Bishkek. Men tidligt i 2006 sank den indledende offentlige støtten til den nye administration som et resultat af dens manglende evne til at løse korruptionsproblemerne som har plaget landet siden uafhængigheden fra Sovjetunionen, samt mordet på tre medlemmer af parlamentet.

[redigér] Provinser

Kirgisistan er delt ind i syv provinser (ental: oblasty, flertal: oblastlar). Hovedstaden, Bisjkek, bliver administreret som en uafhængig by (shaar), samtidig med det er administrationscenteret i Chuy-provinsen. Osh har også shaar status.

Provinserne, med deres administrationscentre, er som følger:

(Tallene er hentet fra folketællingen 24. marts 1999 [1])

Hver provins består af et antal distrikter (raion), administreret af regeringsudnævnte tjenestemænd. Bondesamfund (aiyl okmotus) som består af op til 20 små bebyggelser har deres egne valgte borgermestre og råd.

[redigér] Geografi

Bjergtoppen Khan Tengri i Tian Shan

Kirgisistan er et landlåst land i Centralasien og grænser op til Kasakhstan, Kina, Tadsjikistan og Usbekistan. Den bjergrige region Tian Shan dækker det meste af nationen, mens resten af landet består af dale og bassiner. Issyk-Kul i det nordvestlige Tian Shan er den største sø i Kirgisistan og den næst største bjergsø i verden efter Titicacasjøen. Det højeste punkt er i Kakshaal-Too-kæden som udgør den kinesiske grænse. Pik Pobedy med sine 7430 meter over havet er det højeste punkt og er regnet, af geologer, som det nordligste bjerg på over 7000 meter over havet. Tungt snefald om vinteren fører til omfattende smeltevand som ofte skaber alvorlige skader længere nede.

Klimaet varierer mellem regionerne. Den sydvestlige Fergana-dalen er subtropisk og ekstremt varm om sommeren med temperaturer op mod 40°C. De nordlige højder er tempererede og Tian Shan varierer fra tørt kontinentalt til arktisk klima, alt efter højden. I de koldeste områder er temperaturen under frysepunktet i omkring 40 dage om vinteren, og selv nogen ørkenområder oplever konstant snefald i denne periode.

Kirgisistan har betydelige afsætninger af sjældne metaller som guld og også kul, petroleum og naturgas. Mindre end 8% af landet er kultiveret, og kultiveringen er koncentreret til de nordlige lavlande og udkanten af Fergana-dalen.

Bishkek i nord er hovedstad og største by med ca. 900 000 indbyggere i 2005. Den næststørste by er den antikke by Osh som ligger i Fergana-dalen nær grænsen til Usbekistan. Den vigtigste flod er Naryn som flyder mod vest gennem Fergana-dalen ind i Usbekistan hvor den møder en anden af Kirgisistans store floder, Kara Darya og danner Syr Darya som til sidst løber ud i Aralsøen.

Enklaver og eksklaver

Der er en eksklave, den lille landsby Barak [2] med 627 indbyggere i Fergana-dalen. Landsbyen er omringet af usbekisk territorium og ligger mellem byerne Margilan og Fergana.

Der er fire usbekiske enklaver i Kirgisistan. To af dem er byerne Sokh som har et areal på 325 km² og en befolkning på 42 800 i 1993 (nogen anslag går helt op til 70.000 indbyggere) og har 99 % tadsjiker og resten usbekere, og Shakhrimardan (også kendt som Shakirmardon eller Shah-i-Mardan) som har et areal på 90 km² og en befolkning på 5100 i 1993 og har 91 % usbekere og resten kirgisere. De to andre er de små territorier Chuy-Kara (eller Kalacha) som er ca. 3 km² og Dzhangail som er endnu mindre. Chuy-Kara ligger ved Sokh-floden mellem den usbekiske grænse og Sokh-enklaven.

Der er også to enklaver som tilhører Tadsjikistan. Vorukh er mellem 99 og 130 km² stor og har en befolkning på mellem 23 000 og 29 000 og 95 % tadsjiker og 5 % kirgisere fordelt på 17 landsbyer. Vorukh ligger 45 km syd for Isfara på den højre bred av Karafshin-floden. Den anden er en lille bosætning nær den kirgisiske jernbanestation Kairagach.

[redigér] Økonomi

Til trods for støtte fra betydelige vestlige givere, den internationale Valutafond (IMF) , Verdensbanken og Asias utviklingsbank inkluderet, har den kirgisiske republik haft økonomiske vanskeligheder efter uafhængigheden. Til at begynde med var dette et resultat af sammenbruddet af den sovjetiske handelsblok og førte til tabte markeder, som hindrede republikkens overgang til fri markedsøkonomi. Regeringen har reduceret udgifterne, fjernet prissubsidier og indført formueskat. Regeringen gik ind for overgangen til markedsøkonomi. Gennem økonomisk stabilisering og reformer, forsøger regeringen at etablere en jævn og langvarig vækst. Reformer førte til Republikken Kirgisistans optagelse i Verdens Handelsorganisation (WTO) 20. december 1998.

Kirgisistans økonomi blev alvorligt påvirket af Sovjetunionens kollaps og tabet af dets enorme marked. I 1990 gik ca. 98 % af kirgisisk eksport til andre dele af Sovjet. Dette førte til at nationens økonomiske resultat tidligt i 1990’erne var dårligere eng nogen andre tidligere Sovjet-republikker med undtagelse af det krigshærgede Armenien, Aserbajdsjan og Tadsjikistan idet fabrikker og statslige gårde kollapsede i fraværet af deres traditionelle markeder. Mens det økonomiske resultat er blevet kraftig forbedret i de sidste år, særligt siden 1998, forbliver vanskelighederne i at sikre store årlige omsætninger og sikre et socialt sikkerhedsnet.

Landbrug er en vigtig sektor af økonomien i Kirgisistan. I de tidlige 1990’ere, stod den private landbrugssektor for mellem en tredjedel og halvdelen af enkelte avlinger. I 2002 står landbrug for 35,6 % af landets BNP og omkring halvdelen af ansatte. Den kirgisiske republik er bjergrigt, hvilket opfordrer til at holde husdyr, som også er den største landbrugsaktivitet. De vigtigste avlinger er hvete, sukkerrør, kartofler, bomuld, tobak, grøntsager og frugt. Uld, kød og mejeriprodukter er også vigtige varer.

Republikken er rig på mineraler, men har ubetydelige petroleums og naturgasreserver. Den importerer benzin og gas. Blandt mineralerne er der betydelige forekomster af kul, guld, uran, antimon og andre sjældne metaller. Metallurgi er en vigtig industri, og regeringen håber at kunne tiltrække udenlandske investeringer i dette felt. Regeringen har aktivt opfordret udenlandsk involvering i at hente og behandle guld. Kirgisistans enorme vandresurser og bjergrige terræn gør at der kan produceres og eksporteres store mængder hydroelektrisk energi.

De grundlæggende eksportartikler er metaller og mineraler, uldprodukter og andre landbrugsprodukter og elektrisk energi. Importen består af petroleum og naturgas, metaller, kemikalier, de fleste maskiner, treværk og papirprodukter, nogen madvarer og nogen byggematerialer. Landets vigtigste handelspartnere er Tyskland, Rusland, Kina og nabolandene Kasakhstan og Usbekistan

[redigér] Demografi

The World Almanac 2005 rapporterede at Kirgisistans befolkning er lidt flere end 5 millioner, beregnet til 5.081.429. Af disse er 34,4 % under 15 år og 6,2 % over 65. Landet er et jordbrugssamfund, kun 33,9 % af befolkningen bor i urbane områder. Befolkningstætheden er 29 mennesker per km².

Traditionelle grave i vejkanten.

Nationens største etniske gruppe er kirgiserne, en tyrkisk gruppe med mongolsk og kinesisk indflydelse. Kirgiserne udgør 69,5 % af befolkningen Andre etniske grupper er russere (9,0 %) koncentreret i nord og usbekere (14,5 %) i syd. Små, men mærkbare minoriteter er uyghurer (1,1 %), tadsjiker (1,1 %), kasakher (0,7 %), dunganere (1,2 %) og tyrkere (0,9 %) i tillæg til små koreanske (0,3 %), ukrainske (0,5 %) og et meget lille tysk samfund.

Det er generelt antaget at der er 40 kirgisiske stammer. Dette symboliseres med de 40 stråler fra den gule sol i centrum af Kirgisistans flag. Linjerne i solen skal repræsentere en yurt.

Den dominerende religion i Kirgisistan er sunni islam (91 %). Den russiske befolkning er russisk ortodokse. De største kirker er russisk ortodokse og ukrainsk ortodokse.

En aggressiv kampagne efter sovjettiden blev etableret for å gøre kirgisisk til det officielle sprog i al kommerciel og politisk brug inden 1997. Russisk er fremdeles udbredt, og den ikke kirgisiske befolkning, de fleste snakker ikke kirgisisk, er fjendtlige overfor tvungen kirgisisering.

Kirgisistan har høj rate i læse- og skrivefærdighed (99 %) og en stærk tradition i at uddanne alle borgere. Men dets ambitiøse program for at restrukturere det sovjetiske uddannelsessystem præges af manglende finanser og tab af lærere. Det er obligatorisk at gå i skole i ni år. Kirgisisk bliver i øgende grad brugt i oplæringen, men overgangen fra russisk til kirgisisk har vært præget af mangel på lærebøger.

[redigér] Kultur

En vej nær Bishkek

Manas et et traditionelt episk digt om det kirgisiske folk og navnet til den episke anonyme helt. Digtet som har omkring en halv million linjer, er tyve gange længere end Homers Odysséen og et af de længste episke værker i verden. Det er et patriotisk værk som genfortæller udnyttelsen af Manas og hans efterkommere og tilhængere som kæmpede mod kineserne og kalmykene i det 9. århundrede for at tage vare på kirgisisk uafhængighed.

Tush kyiz er store broderede vægtæpper som traditionelt er lavet i Kirgisistan og Kasakhstan af ældre kvinder til minde om brylluppet til en søn eller datter. Farver og design er valgt til at symbolisere kirgisiske traditioner og landsbyliv. Blomster, planter, dyr, stiliserede horn, nationaldesign og emblemer af kirgisisk liv findes ofte i disse farverige broderier. Designene dateres nogen ganger og signeres af kunstneren når værket er færdigt, noget som kan tage flere år. Tush Kyiz hænges over parrets ægteseng og symboliserer deres stolthed over den kirgisiske tradition.

Flaget

Man regner med at der findes 40 kirgisiske stammer. Dette er symboliseret med at solen i centrum af det kirgisiske flag har 40 stråler. Linjerne inde i solen er en yurt.

[redigér] Litteratur

• Historical Dictionary of Kyrgyzstan af Rafis Abazov
• Kyrgyzstan: Central Asia's Island of Democracy? af John Anderson
• Kyrgyzstan: The Growth and Influence of Islam in the Nations of Asia and Central Asia af Daniel E. Harmon
• Lonely Planet Guide: Central Asia af Paul Clammer, Michael Kohn og Bradley Mayhew
• Odyssey Guide: Kyrgyz Republic af Ceri Fairclough, Rowan Stewart og Susie Weldon
• «Silk Road to Ruin: Is Central Asia the New Middle East?» af Ted Rall

[redigér] Eksterne Henvisninger

• Parlamentet i Kirgisistans officielle side
• Præsidenten af den kirgisiske republik
• Kirgisistans grundlov
• Kirgisistans eksterne handel og industridepartement
• Kirgisiske stats television og radio
• Eurasianet - Kyrgyzstan Daily Digest nyheder
• Encyclopedia of the Nations - Kirgisistan
• Manas-eposet
• PBS dokumentar om kirgisisk «kidnapping» af brud mars 2004
• Billeder av traditionelt liv i Kirgisistan
• Fotogalleri og information om Kirgisistan på tysk
• Billeder (Bishkek, Osh, Jalalabad)
• Traditional felt making in Kyrgyzstan, journal by Dutch designer Sietze Kalkwijk
• Kirgisistans placering på en 3D globus (Java)

se • diskutér • ret

Lande i Asien

Afghanistan | Armenien² | Aserbajdsjan¹ | Bahrain | Bangladesh | Bhutan | Brunei | Burma | Cambodja | Cypern² | Filippinerne | Forenede Arabiske Emirater | Georgien¹ | Indien | Indonesien | Irak | Iran | Israel | Japan | Jordan | Kasakhstan¹ | Folkerepublikken Kina | Republikken Kina | Kirgisistan | Kuwait | Laos | Libanon | Malaysia | Maldiverne | Mongoliet | Nepal | Nordkorea | Oman | Pakistan | Papua Ny Guinea | Qatar | Rusland¹ | Saudi-Arabien | Singapore | Sri Lanka | Sydkorea | Syrien | Tadsjikistan | Thailand | Turkmenistan | Tyrkiet¹ | Usbekistan | Vietnam | Yemen | Ægypten⁴ | Østtimor
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia³

1. Ligger delvist i Europa. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Britisk baseområde på Cypern. 4. Ligger delvist i Afrika