ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Historie - Wikipedia, den frie encyklopædi

Historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Historie (flertydig). (artikler, som begynder med Historie)

Historie bruges ofte som en generel betegnelse for noget, der er sket i fortiden, som f.eks. "jordens geologiske historie". Ordet historie stammer fra det græske ord historia, der betyder viden. Når man studerer historie, menes der dog som oftest "menneskets historie", dvs. studiet af det, mennesker har lavet gennem tiden.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historievidenskab

Historiefaget er en del af det humanistiske vidensområde, og som sådan er det et fag, der beskæftiger sig med begreber som forståelse og fortolkning (se hermeneutik). Videnskabelig sandhed inden for disse fag kan ikke måles og vejes, men historiske hypoteser kan eventuelt afkræftes ved, at det lykkes finde ny viden (se Karl Popper).

Det videnskabelige stofområde, historie, drejer sig altså om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger, redskaber, meddelelser og kulturelle frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret. Disse spor kaldes "kilder".

Historikere bruger mange typer af kilder, inklusive nedskrevne kilder, interviews (mundtlig historie), efterladenskaber, monumenter og andre arkæologiske vidnesbyrd. Disse kilder underkastes en meget grundig kildekritik, som går ud på dels at filtrere det fra, som bare er afskrift af noget andet, og dels af begrunde de enkelte kilders evne og kraft til at sige noget om de forhold, man ønsker oplysninger om.

Historikernes indfaldsvinkler til forståelsen af fortiden skifter med de samfund, de befinder sig i, og derfor siger man, at "historien skal omskrives i hver generation". Disse skift og omskrivninger er i sig selv genstand for historisk forskning, sådan at historieskrivningen har sin egen historie (historiografi).

[redigér] Tidsopfattelser

[redigér] Lineær tidsopfattelse

Studiet af fortiden er fuldstændigt afhængigt af, hvordan man betragter tiden som dimension. Den umiddelbare opfattelse er den, at tiden er lineær, dvs. at den er begyndt engang, og at den vil fortsætte på samme måde til et vist punkt eller ind i evigheden. Dette er den gængse, vestlige forståelse af tiden.

[redigér] Cirkulær tidsopfattelse

En anden opfattelse af tid skaber en forestilling om altings genkomst, dvs. at tiden er cirkulær, og at det én gang skete vil gentages igen og igen. Denne opfattelse findes hos mange ikke-europæiske kulturer, men også hos mange af de alternative bevægelser i den vestlige verden.

[redigér] Dialektisk tidsopfattelse

I en variant af den lineære tidsopfattelse ser man tiden som noget, der følger en spiralformet bevægelse, dvs. at tiden er begyndt engang, men at dens forløb hele tiden ændrer retning i en skrueformet bølgebevægelse. Dette syn ses klarest hos Hegel og hans efterfølgere.

[redigér] Parallelle universer

I nyere tid har man forsøgt at gennemtænke muligheden af tidsforløb, som forgrener sig. Set fra det foreløbige slutpunkt i enhver af forgreningerne vil udviklingen se lineær (eller eventuelt dialektisk) ud. Det skyldes, at hver gren er uden kendskab til de alternative grenes eksistens. På den måde vil der opstå et uendeligt antal - mere eller mindre ensartede - parallelle universer med hver deres sæt af historiske kilder. Dette kaldes ofte kontrafaktisk historie. Man finder denne opfattelse beskrevet i mange værker inden for science fiction-genren. Se også Borges' novelle: Haven med stier, der deler sig.

[redigér] Opdeling af historien

Her er nogle forskellige måder at dele historie op på:

[redigér] En geografisk opdeling

[redigér] Historien som en tidslinje

[redigér] Den menneskelige historie deles traditionelt op i forskellige perioder

[redigér] Øvrige historiske opdelinger

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation
Andre sprog


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -