Arkæologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arkæologi er studiet af menneskelig aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund. Arkæologi inddrager mange forskellige discipliner i beskrivelsen af vores historie både de materielle levn som er efterladt, men også de skriftlige og billedlige overleveringer. Naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder er i stadig udvikling og inddrages i stort omfang.
Forhistorisk arkæologi beskæftiger sig med den lange periode - som i Danmark starter med menneskets indvandring til landet for ca. 10-15.000 år siden frem til vikingetidens ophør omkring slutningen af 1000 tallet. Middelalderarkæologi arbejder med den sene vikingetid fra 900/1000 tallet og frem til reformationen i 1536, og nogle middelalderarkæloger inddrager også renæssancen frem til midten af 1600 tallet. Det bliver dog mere og mere almindeligt at arkæologer også interesserer sig for 17- og 1800 tallet. Klassisk arkæologi, dvs. græsk og romersk samt nærorientalsk arkæologi, arbejder også med de materielle levn, men denne gren af arkæologien har hidtil været præget mere af kunsthistorie end kulturhistorie.
[redigér] Se også
- Nogle arkæologiske discipliner:
- Primært om skrifter og skriftsprog:
- Inskriptioner med samme indhold på flere sprog:
- Primært om anden vidnesbyrd:
- Blandet:
