Humaniora

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Humaniora eller Humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.

Humaniora omfatter videnskaber som antropologi, filosofi, historie, kommunikation, kunst, litteratur, psykologi, leksikografi og sprog. Antropologi, filosofi og psykologi regnes også som samfundsvidenskaber, men der ligger ikke nogen modsigelse heri. Blot kan der være tale om forskellige perspektiver på et område.

[redigér] Humanisktisk Videnskab

I de humanistiske videnskabsfag (sprog, historie, filosofi, religion, oldtidskunskab og kunstneriske fag) beskæftiger man sig med mennesket som et kulturvæsen, der både har skabende evner og en kultur og historie, og som får en stor del af sin identitet ved at forholde sig til historien

I de humanistiske videnskaber interesserer man sig derfor for emner som psyke, identitet, normer, værdier, bevidsthed og tilværelsesfortolkninger. Man forsker for at få en større menneskeforståelse og en forståelse af samspillet mellem mennesker, også på tværs af tid. Altså kan det siges at humanisme handler om samspillet mellem enkelte individder, i forhold til samfundsvidenskab, som har mere interessere i samspillet mellem grupper af individder.

Det særlige ved mennesket er dets særdeles udviklede brug af symboler (fx sproglige begreber eller billeder). Det betyder, at mennesket udtrykker forståelsen af sig selv og omverdenen gennem sprog, arkitektur, billedkunst, litteratur, musik og religion.

Anvenvendelsen af sprog og andre symboler gør det muligt for mennesker at leve i omfattende samfund med regler og værdier, som det selv har skabt eller accepteret, og som det viderefører eller ændrer.

En betydelig del af symboldannelsen ker i den form for kommunikation, som kaldes tekstarbejde (læsning eller produktion). Derfor er humanismes (humaniora) genstandsfelt i høj grad tekster og billeder og arbejdsmetoden analyse og fortolkning