Paulus (Bibelen)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Paulus henviser hertil. For artiklen om navnet Paulus, se Paulus (drengenavn)

Rembrandts maleri af Paulus.

Apostlen Paulus (født ca. 10, død ca. 67), Hedningeapostlen (Rom 11:13; Gal 2:8), var sammen med Simon Peter den mest betydningsfulde missionær i kirkens tidlige historie. I modsætning til de 12 apostle, kendte Paulus ikke Jesus under hans virke, men blev omvendt ved syn af den opstandne Jesus (1 Kor 15:8-9) og understregede at hans aposteltitel var baseret på hans syn. "Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus." (Gal 1:12); ifølge Apostlenes Gerninger fandt synet sted på vej til Damaskus.

Paulus er den næststørste bidragyder til Det Nye Testamentes bøger (Efter Lukas hvis to bøger omfatter næsten en tredjedel af Det Nye Testamente). Tretten breve har Paulus bidraget med.^[1] De sikre paulinske breve indeholder den tidligste systematiske gennemgang af kristne doktriner, og giver viden om kirkens tidlige år. De regnes for at være de ældste dele af Det Nye Testamente. Paulus beskrives også forholdsvis udførligt i Apostlenes Gerninger, som tillægges evangelisten Lukas, så det er muligt at sammenligne hans liv i ApG og hans egen beretning i brevene. Hans breve er hovedsageligt skrevet til menigheder han har grundlagt eller besøgt. Han var berejst, og havde besøgt Cypern, Lilleasien, (det moderne Tyrkiet), Makedonien, Grækenland, Kreta og Rom, hvor han bragte evangeliet, først til jøderne og siden til hedningerne. Brevene er fyldt med vejledning til kristne om troen og livet som kristen. Hvad han ikke fortæller hans modtagere dengang (og idag) er meget om Jesu liv og undervisning. Hans mest direkte reference er om Den sidste nadver (1 Kor 11:17-34) og Jesu død og opstandelse (1 Kor 15). Hans referencer til Jesu undervisning er også sparsom, hvilket rejser spørgsmålet om hvilken sammenhæng der er mellem Paulus' beretning om Jesus og evangeliernes. Synspunktet at Paulus' Kristus er en anden end den historiske Jesus som er kendt fra evangelierne er fremsat af Adolf Harnack og mange andre. På den anden side giver han det første skriftlige vidnesbyrd på relationen mellem den kristne og den opstande Jesus - hvad det vil sige at være kristen - og om kristen spiritualitet.

Paulus' indflydelse på kristen tænkning har været betydeligere end nogen anden nytestamentlig forfatter.^[2]

[redigér] Biografi

Paulus var uddannet skriftklog (rabbiner) i Jerusalem og tilsluttede sig farisæerne (som rabbinerelever gjorde). Han var – som en del af det jødiske synedri – med til kristenforfølgelser, men efter en vision, hvor han oplevede den opstandne Jesus kalde ham som apostel og missionær, blev han kristen.

Han blev døbt i Damaskus og indledte en omfattende mission i Grækenland og Lilleasien, som holdt ham beskæftiget resten af livet.

I 55 blev han arresteret af romerne efter uroligheder i Jerusalem, og han blev som fange sendt til Rom. Traditionen vil vide at han her i år 64 blev henrettet under Neros kristenforfølgelser.

[redigér] Tidligt liv

Paul's omvendelse, af Jean Fouquet.

Ifølge ApG 9:30; 11:25 og 22:3 var Paulus født i Tarsus i Lilleasien i det nuværende Tyrkiet under navnet Saul, "...omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere..." (Fil 3:5). Paulus nævner dog ikke stedet selv i sine egne skrifter. Paulus var romersk statsborger og benyttede sig flere gange af de privilegier det gav ham, fx ved at appelere sin dom i Judæa til Rom (ApG 22:25 og 27-29). Han studerede i Jerusalem under rabbi Gamaliel, velkendt fra andre kilder fra Paulus' tid. Han forsørgede sig selv under sine rejser, og når han prædikede ved at arbejde som teltmager (1 Kor 9:13-15 og ApG 18:3).

Første gang vi møder ham i Det Nye Testamente, er som vidne til Stefans martyrdom i ApG 7:57-8:3. Han var, som han selv beskriver, en ivrig forfølger af den kristne kirke (1 Kor 15:9), hvis medlemmer næsten alle var jøder eller jødiske proselytter, indtil hans oplevelse på vejen til Damaskus, som førte til hans omvendelse. Paulus bruger sin oplevelse af mødet med Jesus på vejen som bevis for hans autoritet som apostel (1 Kor 15:3-8 og Gal 1:11-24). Begivenheden bliver beskrevet tre gange i ApG: Først er det beskrivelsen af selve hændelsen (ApG 9:1-20), hvor det bliver beskrevet hvordan han falder til jorden pga et stort lys og en stemme sige "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?", som kun han selv kan høre. Derefter for anden gang da Paulus fortæller om hændelsen for menigheden i Jerusalem (ApG 22:1-22). Den tredje gang er ved Agrippa IIs hof (ApG 26:1-24). I beretningerne beskrives det hvordan den blændede Paulus bliver fulgt ind til Damaskus hvor disciplen Ananias giver ham synet tilbage og hvor Paulus bliver døbt.

I 55 blev han arresteret af romerne efter uroligheder i Jerusalem, og han blev som fange sendt til Rom. Traditionen vil vide at han her i år 64 blev henrettet under Neros kristenforfølgelser.

[redigér] Lære

Paulus kaldes ofte kirkens første teolog – han gennemtænkte indholdet af den kristne opstandelsestro og Kristi offerdød.

Centralt i Paulus' forkyndelse var, at Jesus var den forjættede Messias, som på på alles vegne havde lidt soningsdøden – mennesker var frikendt for Guds dom pga. af Jesu død på korset.

Det handlede ikke om gerningsretfærdighed som hos jøderne, for der var en ny pagt. De kristne var det sande Israel. Når man var med i den kristne kirke, var man med i et universelt fællesskab, hvor dåben og ikke den jødiske omskæring var tegnet.

Paulus' forkyndelse vakte dog heftig debat i kirken, der i disse tidlige tider var et sammensurium af hedninger og jøder. Skulle man helt bryde med Moseloven, skulle der være forskellige regler for hhv. jødekristne og hedningekristne? Dette spørgsmål blev diskuteret på apostelmødet i Jerusalem og resultatet faldt ud til fordel for Paulus' synspunkt.

Han var den ledende skikkelse i kirkens 1. århundrede, og det er hans fortjeneste, at kristendommen førtes ind i den hellenistiske bykultur, og dermed lagdes grunden til kristendommens udvikling til verdensreligion.

Gennem hans forkyndelse stod det klart, at kristendommen ikke længere var en jødisk sekt.

[redigér] Breve

• Paulus' Brev til Romerne
• Paulus' Første Brev til Korintherne
• Paulus' Andet Brev til Korintherne
• Paulus' Brev til Galaterne
• Paulus' Brev til Efeserne
• Paulus' Brev til Filipperne
• Paulus' Brev til Kolossenserne
• Paulus' Første Brev til Thessalonikerne
• Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne
• Paulus' Første Brev til Timotheus
• Paulus' Andet Brev til Timotheus
• Paulus' Brev til Titus
• Paulus' Brev til Filemon

[redigér] Noter og kilder

Wikimedia Commons har medier relateret til: Paulus fra Tarsus (kategori)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Paulus fra Tarsus