ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Jerusalem - Wikipedia, den frie encyklopædi

Jerusalem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jerusalem

Jerusalem set fra Oliebjerget

Jerusalems våben

Jerusalems flag
Hebraisk יְרוּשָׁלַיִם
(Standard) Yerushalayim
Arabisk القـُدْس (Al-Quds)

officielt i Israel:
أورشليم القدس
(Urshalim-Al-Quds)

Navnets betydning Hebraisk: "fred", "testamentisk gave" mm.,
Arabisk "Den hellige"
Styresmagt By
Distrikt Jerusalem-distriktet
Befolkning 732,100[1]
Embedsområde 125.2 km²
Borgmester Uri Lupolianski
Hjemmeside www.jerusalem.muni.il
Jerusalems gamle by
Jerusalems gamle by
Jerusalem år 1933
Jerusalem år 1933
Jerusalem - Tårnet af David og Hippicus år 1934
Jerusalem - Tårnet af David og Hippicus år 1934
Den gamle bydel i Jerusalem er befolket muslimer, jøder og tilhængere af to kristne trosretninger. Den ligger i det nuværende Østjerusalem.
Den gamle bydel i Jerusalem er befolket muslimer, jøder og tilhængere af to kristne trosretninger. Den ligger i det nuværende Østjerusalem.
For alternative betydninger, se Jerusalem (flertydig). (artikler, som begynder med Jerusalem)

Jerusalem (Yerushalaim), ("Den Hellige Stad") (Hebraisk: יְרוּשָׁלַיִם "Yerushalayim"; Arabisk: القُدس "al-Quds") er Israels hovedstad.

Jerusalem er noget ganske særligt for jøder, kristne og muslimer: Her stod det jødiske tempel, her blev Jesus korsfæstet og her steg Muhammed op igennem de syv himle på sin natlige færd. Hver fredag vugger de ortodokse jøder i bøn ved Grædemuren - Ha-Kotel (en del af muren omkring Templet) som indledning til Shabbat, de kristne bærer kors på Via Dolorosa (Den gamle Bydel) til minde om Langfredag og på Tempelpladsen over Grædemuren, holder muslimerne bøn under deres fredagsbøn i retning af Mekka.

Det er byen for de tre monoteistiske religioner og Jerusalem kan virke så stærkt på de troende, at de tror, at de er Messias, Gud eller andre religiøse personer. Diagnosen kaldes for Jerusalem-syge eller Jerusalem-syndromet og Jerusalem er den eneste by i verden, der har lagt navn til en sindslidelse. Jerusalem har flere psykiatriske klinikker til behandling af disse religiøse tilfælde. Jerusalem har været jødernes hellige by i ca. 3.000 år, de kristnes i ca. 2.000 år og muslimernes 3. helligste by efter Mekka og Medina i mindre end 1.000 år.

Jerusalem og dets forstæder ligger i Judæa-bjergene ca. 8-900 m.o.h. Byen kaldes også for Davids By, Zions Stad, Fredens By og Den Gyldne Stad. Jerusalem er mere end 5.000 år gammel og dens historie har været præget af utallige voldsomme og blodige erobringer pga. byens beliggenhed, religion og vand.

I forbindelse med staten Israels oprettelse i maj 1948 og den efterfølgende krig var Den Gamle Bydel og den østlige del af byen besat af Jordan (Transjordanien) i perioden 1948-67 mens den vestlige del var Israels hovedstad fra 1950-67. Byen var i denne periode delt af en "Berlinmur" med pigtråd, betonmure, landminer og ingenmandsland. Efter Seksdageskrigen i juni 1967 blev byen igen samlet og med fri adgang til alle byens hellige steder. Siden har den israelske besættelse af Østjerusalem blandt andet medført, at en 8 meter høj mur adskiller den østlige bydel. Muren er en del af Israels Vestbreds-barriere. Langs muren kontrollerer militær at de civile ikke passerer muren, og adskiller dermed mange fra at arbejde på den anden side.

Jerusalem har i dag status som Israels hovedstad og byen (inkl. forstæder) har 704.900 indbyggere (31. december 2004), der består af jøder, muslimer, kristne mfl. Der bor ca. 215.000 arabere i Jerusalem, hvilket er ca. 31% af det samlede indbyggertal. Byens status som Israels hovedstad er et omdiskuteret emne, og få stater har anerkendt den som dette. Det palæstinensiske selvstyre har for tiden sit hovedsæde i Jeriko.

Jerusalem består lidt forenklet af Den Gamle Bydel, den mindre 'østlige' del, den noget større 'vestlige' del, forstæder og bosættelser. Man bruger betegnelserne Vestjerusalem og Østjerusalem om henholdsvis den jødiske og arabiske del af byen.

Den Gamle Bydel er fyldt med kirker, synagoger, moskeer, helligdomme og ruiner og omgivet af en høj ydermur. Bydelen er opdelt i fire områder, der er kulturelt meget forskellige: Det kristne kvarter med Gravkirken (de kristnes helligste sted), det muslimske kvarter med de nærliggende moskeer på Tempelpladsen (muslimernes 3. helligste sted), det jødiske kvarter med Grædemuren (jødernes helligste sted) og det armenske (kristne) kvarter. Under den jordanske besættelse (1948-67) havde jøder ingen adgang til deres hellige steder i Den Gamle Bydel og de nærmeste områder øst for bydelen.

Den østlige, nordøstlige og sydøstlige del af Jerusalem består af en blanding af nye og gamle jødiske og arabiske kvarterer, enkelte hoteller og museer, kulturelle institutioner, Det Hebraiske Universitet, busstation (arabisk) og flere markeder. Især øst for Den Gamle Bydel er der mange kristne hellige steder som f.eks. Oliebjerget og Getsemane Have samt en meget stor jødisk begravelsesplads. Ca. halvdelen af befolkningen i den østlige del er jøder og den anden halvdel er arabere (mest muslimer, færre kristne).

Den vestlige, nordvestlige og sydlige del af Jerusalem er den moderne del af byen siden de første bebyggelser opstod uden for den gamle bydel i 1880'erne som f.eks. Yemin Moshe og Den Russiske Bydel. Her ligger bl.a. Knesset (Parlamentet) og ministerier, mange museer, kulturelle institutioner, synagoger og kirker, rådhuset, flere ambassader, Det Hebraiske Universitet, jødiske ortodokse kvarterer, grønne parker, Yad Vashem, den nye centrale busterminal, togstation (tog til Tel Aviv), indkøbscentre, hoteller og det begrænsede natteliv. Her bor der stort set kun jøder (og enkelte kristne) og der er kun få hellige steder i denne del af byen.

Ortodokse jøder beder ved Grædemuren
Ortodokse jøder beder ved Grædemuren

Rundt om Jerusalem ligger der en del jødiske bosættelser og et mindre antal er arabiske forstæder.

Turisme og regerings- og statsrelaterede funktioner er de største indtægtskilder i Jerusalem. Der findes lidt industri og en del traditionel håndværk og handel.

Syd for Jerusalem ligger Betlehem (ca. 35.000 indbyggere) med de kristne hellige steder (i dag palæstinensisk selvstyreområde - PA), øst for byen ligger den jødiske by Ma'ale Adumim (ca. 27.000 indbyggere) og i nordlig retning ligger Jerusalems lufthavn. Jerusalem er på næsten alle sider omgivet af bjerge og ørken.

[redigér] Referencer

  1. 40th Anniversary of the Reunification of Jerusalem. Israels udenrigsdepartement (16. maj 2007). Hentet 2007-05-19.

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -