13. oktober
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
13. oktober er dag 286 i året i den gregorianske kalender (dag 287 i skudår). Der er 79 dage tilbage af året.
Angelus' dag. Angelus er en munk, der lider martydøden i Afrika omkring år 1050.
Sep - Oktober - Nov | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
27 | 28 | 29 | 30 | 31 | ||
Kalender for 2008 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 1307 - Den franske konge Philip 4. den Smukke fængsler alle medlemmer af Tempelherreordenen og konfiskerer deres rigdomme.
- 1399 - Henrik 4. krones som den første engelske konge af huset Lancaster.
- 1644 - Søslaget ved Femern mellem den danske og den svensk-nederlandske flåde ender med totalt dansk nederlag.
- 1660 - Ved stændermødet i København tages et afgørende skridt i retning af enevældigt styre i Danmark, da de forsamlede enes om at overdrage kong Frederik 3. arveretten til Danmark. Forsamlingen tilbagegiver Frederik 3. håndfæstningen og overdrager til kongen at få udformet en ny forfatning. Dette fører til, at Danmark bliver enevældigt frem til 1849.
- 1762 - "Skriverjomfruen" Charlotte Dorothea Biehl debuterer som oversætter med Landsbypoeten af P.N. Destouches.
- 1792 - I Washington nedlægges grundstenen til Det Hvide Hus, som er designet af James Hoban.
- 1845 - Et flertal i Republikken Texas stemmer for et forslag om at gøre Texas til en stat i USA.
- 1884 - På et møde i London vedtages, at 0-meridianen trækkes gennem Greenwich observatoriet.
- 1901 - Flere steder i Rusland kommer det til sammenstød mellem sultne mennesker og politiet.
- 1904 - Sigmund Freuds Fortolkning af drømme udgives.
- 1923 - Ankara afløser Istanbul som Tyrkiets hovedstad.
- 1943 - Italien erklærer krig mod sin tidligere partner Tyskland.
- 1945 - En parlamentarisk komissission udsender en erklæring om besættelsestidens forhold. Den fastslår, at der hverken var tale om maskepi med fjenden eller om landsforræderi, da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940.
- 1960 - Den russiske atomubåd K-8 har et alvorligt reaktoruheld under en mission i Barentshavet og undgår kun med nød og næppe en reaktornedsmeltning.
- 1962 - Hvem er bange for Virginia Woolf af Edward Albee har premiere i New York.
- 1970 - Canada og Kina etablerer diplomatiske forbindelser.
- 1977 - Fire arabiske terrorister kaprer et Lufthansa-fly med 87 passagerer over Mallorca. Der kræves løsladelse af 11 fanger fra Rote Armee Fraktion, RAF. Via Cypern ender flyet i Mogadishu lufthavn i Somalia, hvor tyske specialtropper den 18. oktober lige efter midnat stormer flyet og dræber tre af terroristerne. Forinden har kaprerne dræbt flyets kaptajn.
- 1978 - Efter et nyt forlig om folkeskolen vedtager Folketinget at afskaffe latinprøven som adgangskrav til det sproglige gymnasium.
- 1980 - Argentineren Adolfo Perz Esquivel modtager Nobels Fredspris for sin kamp for menneskerettighederne.
- 1986 - Regeringen får flertal for den såkaldte "kartoffelkur", der blandt andet indfører 20% afgift af renter på forbrugslån. Afgiften hæves i 1989.
- 1988 - Ærkebiskoppen af Torino bekræfter, at videnskabelige test har vist "Turinklædet", som menes at bære et aftryk af Kristi ansigt, stammer fra middelalderen, omkring 1260-1390.
- 1988 - Den ægyptiske forfatter Naguib Mafouz tildeles Nobels Litteraturpris.
- 1997 - Den engelske premierminister Tony Blair mødes i Belfast for første gang med Sinn Fein-lederen Gerry Adams.
- 2001 - Brian Nielsen opgiver efter 6 omgange i Parken den med spænding imødesete boksekamp i sværvægt mod Mike Tyson.
- 2005 - De første forekomster af den farlige H5N1 fugleinfluenza virus bekræftes fra fugle fundet i Tyrkiet, der dermed udgør de første fund i Europa.
- 2006 - Nobels fredspris tildeles de fattiges og i særdeleshed kvindernes bank Grameen Bank fra Bangladesh som må dele prisen med banken grundlægger Muhammad Yunus.
[redigér] Født
- 1853 - Lillie Langtry ("Jersey Lily"), tilbedt engelsk skuespiller (død 1929).
- 1867 - Pierre Bonnard, fransk impressionistisk maler og grafiker (død 1947).
- 1909 - Art Tatum, amerikansk jazzpianist (død 1956).
- 1919 - Poul Møller, dansk politiker (død 1997).
- 1921 - Yves Montand, fransk skuespiller og sanger (død 1991).
- 1925 - Gustav Winckler, dansk sanger (død 1979).
- 1925 - Margaret Thatcher, engelsk politiker.
- 1926 - Ray Brown, amerikansk jazzmusiker. (død 2002)
- 1934 - Nana Mouskouri, græsk sangerinde.
- 1941 - Paul Simon, amerikansk sanger og sangskriver.
- 1948 - Nusrat Fateh Ali Khan, pakistansk sanger.
- 1957 - Henrik Qvortrup, dansk journalist og chefredaktør.
- 1965 - Johan Museeuw, belgisk cykelrytter.
- 1965 - Merete Pryds Helle, dansk forfatter.
[redigér] Dødsfald
- 54 - Claudius, romersk kejser (født 10 f.Kr.).
- 1715 - Nicholas Malebranche, fransk filosof (født 1638).
- 1815 - Joachim Murat, Marskal af Frankrig og konge af Neapel (født 1767).
- 1822 - Antonio Canova, italiensk billedhugger (født 1757).
- 1919 - Karl Adolph Gjellerup, dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur (født 1857).
- 1928 - Dagmar, enkekejserinde af Rusland (født 1847).
- 1974 - Ed Sullivan, amerikansk TV-vært (født 1901).
- 1990 - Le Duc Tho, vietnamesisk general og politiker (født 1911).