23. oktober
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
23. oktober er dag 296 i året i den gregorianske kalender (dag 297 i skudår). Der er 69 dage tilbage af året.
Sørens dag. Søren - eller Severin - var biskop i Köln omkring år 380. Efter et nordisk folkesagn, var Søren dog søn af en jysk bonde fra Ry ved Himmelbjerget, hvor man i middelalderen byggede en kirke til hans ære.
Fra Sørens dag var det godt at begynde slagtningen af svin.
Sep - Oktober - Nov | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
27 | 28 | 29 | 30 | 31 | ||
Kalender for 2008 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 4004 f.v.t. - Præcis klokken 09.00 om morgenen bliver Jorden skabt. Det konstaterer i hvert fald ærkebiskop James Usher i 1650 - og datoen bliver ophøjet til officiel festdag (marginalnote) af Kong Jakob den 1. af England.
- 1157 - Slaget på Grathe Hede udkæmpes syd for Viborg. 10 års uafbrudt borgerkrig i Danmark mellem Svend, Knud og Valdemar slutter, da Valdemar den Store i slaget slår Svend, som blev dræbt i kampen. Reelt havde borgerkrigen varet endnu længere – i 26 år &ndash og det var gået hårdt ud over landet. Alle landsbyer i Østjylland var forladt fra Ejderen til Vendsyssel på grund af vendiske sørøveres hærgen, og den østlige del af Sjælland lå øde og gold hen.
- 1526 - Kong Frederik den 1. befaler borgmester, byråd og menighed i Viborg at beskytte Hans Tausen, der angriber den bestående kirke mere og mere. Hans Tausen havde lært den nye tro at kende hos Martin Luther i Wittenberg, og menigheden i Viborg kunne lide hans prædikener. Prioren og biskoppen i Viborg ville derimod have ham ud af kirken.
- 1707 - Det første parlament i Storbritannien træder sammen.
- 1848 - Den grundlovgivende Rigsforsamling i Danmark holder sit første møde. Året efter bliver grundloven vedtaget.
- 1904 - Skandinavien rammes af det kraftigste jordskælv i nyere tid.
- 1911 - Kreta beslutter at blive en del af Grækenland.
- 1930 - Den første minigolf-turnering finder sted i Chattanooga, Tennessee i USA.
- 1942 - Andet slag om el-Alamein mellem Montgomerys britiske og Rommels tyske styrker begynder. Det berømte slag bliver primært udkæmpet med kampvognsstyrker, og den 4. november tager de tyske styrker flugten.
- 1946 - FNs generalforsamling træder for første gang sammen i New York City.
- 1954 - I Paris-aftalen anerkendes Vesttyskland som en suveræn stat og tilbydes samtidig medlemskab af NATO.
- 1956 - Oprøret i Ungarn begynder.
- 1958 - Den sovjetiske digter Boris Pasternak tildeles Nobelprisen i litteratur, men afviser den en uge senere.
- 1958 - Tegneseriefigurerne "Smølferne" optræder for første gang i en tegneserie - som bifigurer. De bliver imidlertid så populære, at de i 1963 får deres egen tegneserie.
- 1978 - Den ny pave, polakken Johannes Paulus 2., krones i Rom.
- 1983 - 320 amerikanske og franske soldater i den fredsbevarende styrke i Beirut dræbes ved et selvmords-bombeattentat udført af Iran-allierede Shiamuslimer.
- 1988 - Den 23 årige badmintonspiller Poul Erik Høyer-Larsen får sit internationale gennembrud, da han vinder Danish Open ved i finalen at besejre kineseren Zhang Quingwu 15-9, 18-16. Sejren bringer ham op på sjettepladsen på den internationale rangliste.
- 1989 - Det ungarske parlament opretter Republikken Ungarn - som “fri, demokratisk og uafhængig - legal stat”. Ungarn ophører dermed med at være et kommunistisk diktatur (folkestyre) og bliver en parlamentarisk republik. Skabelsen af Republikken Ungarn sker på årsdagen for det dramatiske oprør i 1956.
- 1991 - Myndighederne i Bilo i Pakistan beslaglægger historiens (1997) mest omfangsrige narkotikafangst. Der bliver beslaglagt 38,9 tons hash og 3,23 tons kokain.
- 2001 - Den irske katolske undergrundshær IRA begynder at nedlægge sine våben. Det er en historisk beslutning, som giver nyt håb til fredsprocessen i Nordirland, der skal afslutte en af de længst varende fejder i Europa.
- 2001 - Apple Computer præsenterer den første iPod.
- 2004 - Terrorangrebet mod Dubrovka-teateret i Moskva begynder. Tjetjenske terrorister tog 912 civile gidsler i en tre døgn lang gidselaffære, der resulterede i, at over 129 gidsler blev dræbt og over 700 kvæstet.
[redigér] Født
- 1902 - Ib Schønberg, dansk skuespiller (død 1955).
- 1910 - Richard Mortensen, dansk kunstmaler (død 1993).
- 1912 - Helle Gotved, var en dansk gymnastikpædagog og forfatter. (Død 2006)
- 1918 - Ulrik Neumann, dansk musiker (død 1994).
- 1925 - Johnny Carson, amerikansk skuespiller og tv-vært (død 2005).
- 1940 - Pelé, brasiliansk fodboldspiller.
- 1942 - Michael Crichton, amerikansk forfatter.
- 1945 - Kim Larsen, dansk sanger.
- 1954 - Ang Lee, taiwanesisk-født, amerikansk filminstruktør.
- 1959 - "Weird Al" Yankovic, amerikansk musiker, satiriker og tv-producent.
- 1980 - Jesper Nøddesbo, dansk håndboldspiller.
[redigér] Dødsfald
- 1157 - Svend Grathe, dansk delkonge (født ca. 1127).
- 1945 - Louis Moe, norsk tegner og maler (født 1857).
- 1950 - Al Jolson, amerikansk sanger og skuespiller (født 1886).
- 1987 - John Wittig, dansk skuespiller (født 1923).
- 1999 - Berthe Qvistgaard, dansk skuespiller og rektor (født 1910).