Mike Tyson
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mike Tyson | |
Personlig information | |
---|---|
Navn | Michael Gerard Tyson |
Fighternavn | Iron Mike, Kid Dynamite, Baddest Man on the Planet |
Land | USA |
Fødselsdato | 1. juni 1966 (42 år) |
Fødeby | Brooklyn, New York |
Vægtklasse | Sværvægt |
Højde | 180 cm |
Kampe | |
Kampe ialt | 58 |
Vundne | 50 |
KO's | 44 |
Uafgjorte | 0 |
Tabte | 6 |
Michael Gerard Tyson (født den 30. juni, 1966, New York City, USA) er tidligere verdensmester i sværvægts boksning. Da han befandt sig på toppen af sin karriere, blev han af mange anset for at være en af sin tids bedste boksere. Han kombinerede enorm slagkraft med en hurtighed i slagkombinationerne på en måde, som var ukendt i sværvægtsboksning. Derved kompenserede han rigeligt for sin beskedne højde (180 cm) og korte rækkevidde. Han vandt langt de fleste af sine sejre på knock out, heraf 24 allerede i 1. omgang. Modstanderne forlod ofte ringen med en brækket næse, eller blødende fra dybe flænger i ansigtet.
I sin "guldalder" i den sidste halvdel af 1980'erne knuste han alle udfordrerne, og var en af den tids mest frygtede modstandere. I 1986 blev Tyson den hidtil yngste verdensmester i sværvægtsboksning, med en knock out sejr over WBC-mesteren Trevor Berbick i anden omgang. Han vandt mesterskabet i alle tre bokseforbund (WBC, WBA, IBF), efter endnu to titelkampe, mod James Smith og Tony Tucker. Mange regner hans sejr over Michael Spinks i 1988 som karrierens største. Spinks blev talt ud efter 91 sekunders boksning.
Tysons fremgang stoppede på grund af store personlige problemer og problematisk adfærd uden for ringen. Han mistede titlen til den ret ordinære bokser James Buster Douglas i 1990. Tilbragte 3 år i fængsel (1992-95) efter en voldtægtsdom. Han gjorde comeback i december 1995. Tyson blev igen verdensmester i en kort periode i 1996. Efter flere forsøg på at generobre titlen som verdens bedste sværvægtsbokser gav han til sidst op, efter et nederlag mod den middelmådige bokser Kevin McBride, den 11. juni 2005.
[redigér] Fakta fra Tysons karriere
- Blev som 20 årig den hidtil yngste verdensmester nogensinde i sværvægts boksning, i 1986.
- Kåret til årets bokser af Ring Magazine i 1986 og 1988
- Boksede og tabte mod Evander Holyfield i årets kamp 1996, kåret af Ring Magazine.