Kunst
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spørgsmålet om, hvad kunst er, har været stillet utallige gange gennem tiderne, og når der her forsøges at give et svar, er det velvidende, at man ikke kan give sig i kast med den slags spørgsmål uden også at kaste blikket bagud, for dermed bedst muligt at kunne give en nuanceret definition og beskrivelse af dette begreb.
[redigér] Begrebsafklaring
[redigér] Historisk, etymologisk, 'håndværksmæssig kunnen'
Helt afgørende i denne skuen tilbage er den etymologiske oprindelse, som begrebet har, hvor det håndværksmæssige mere end noget andet er i fokus. Et fokus som siden udviklede sig til tanken om de skønne kunster, for dermed med den historiske avantgarde helt at forvandle sig bort fra både håndværket og skønheden men derimod til en diskussion om hvorvidt, man overhovedet kunne kalde avantgardebevægelsernes værker for kunst. En transition, som opsummerende er udtrykt gennem det faktum, at man nu ikke længere stillede spørgsmålet ”Hvad er skønt?”, men i stedet ”Hvad er kunst?”.
Målet er at klargøre begrebet
Knap hundrede år efter denne transition er det blevet muligt – særligt med adskillige nye kapitler tilføjet i kunsthistorien – at give en definition, som hverken er ekskluderende eller uklar. Formålet med at give en definition af kunst er ikke – i hvert fald ikke her – at indskrænke de kunstneriske muligheder hos nogen, men derimod blot at klargøre hvad man har at gøre med, når man taler om kunst.
En velformuleret definition vil altid fungere som et nyttigt værktøj for alle dele af kunstinstitutionen – kunstneren, publikummet, kritikeren, museumsdirektøren, osv. Motivationen for definitionen er således helt og aldeles praktisk og søger ikke at være hverken provokerende eller uhensigtsmæssig – tværtimod.
I ønsket om at klargøre begrebet ligger der naturligvis en erkendelse af, at der allerede eksisterer et kunstbegreb, som man nødvendigvis må tage udgangspunkt i. Der synes siden den historiske avantgarde at være opstået en mere eller mindre udefinerbar accept af at alt er kunst. Uforståeligt er det ikke, når man tager i betragtning, at Marcel Duchamps ”Fountain” anerkendes som et af de største kunstværker nogensinde; set udenfor den i øvrigt altafgørende kontekst kan det være svært at bebrejde folk, der har tænkt, at hvis en urinal kan kaldes stor kunst, så kan alt andet godt nok også. Helt afgørende er det dog, at alt ikke er kunst.
[redigér] Upræcis brug af ordet "kunst"
Tilsvarende afgørende er det, at ordet ”kunst” bruges i en betydning, som ikke har noget med et moderne kunstbegreb at gøre, men som rent sprogligt synes at bidrage til opfattelsen, at alt er kunst, eller i hvert fald at grænserne er ganske udflydende: "Blikkenslageri er min kunst", ”shopping er min kunst", "reklamefilm er min kunst", osv.
En række typiske anvendelser af ordet, der lægger fokus på, at man besidder en type af færdigheder, man evner et håndværk, eller måske betegner det blot en entusiasme, man har indenfor et interessefelt – altså en betydning af ”kunst”, der i større eller mindre grad henviser til den etymologiske oprindelse. På samme måde, som når man snakker om f.eks. "kunsten at kunne holde på en hemmelighed", eller "kunsten at kunne begå sig i finere selskaber”. Brugen af begrebet på denne facon har utvivlsomt sin etymologiske berettigelse, og det søges ikke påvist, at der her er tale om en forkert brug – men det er vigtigt at erkende de faktorer, der spiller ind i en definitionssammenhæng som denne.
At det samme ord kan have flere betydninger er der intet nyt eller overraskende i, men i de fleste tilfælde opstår der ikke den samme forvirring, som der gør, når man snakker kunst: Når man bruger ordet ”film” er man nok klar over om der menes en rulle film til et kamera, en spillefilm eller husholdningsfilm, for konteksten, som ordet indgår i, vil sjældent, om nogensinde, efterlade nogen tvivl. Så privilegeret er ordet ”kunst” desværre ikke, og derfor bliver en definition af begrebet desto så meget mere nødvendig.
[redigér] Artefakt
Således kan man nu nærme sig en definition. Men først må det klargøres præcis hvad der skal defineres, nu hvor ”kunst” siges at have flere betydninger. Den kunst, som her skal defineres, er den, som viser sig som artefakter. En klassisk definition af ordet ”artefakt” er et menneskeskabt objekt. Denne definition skal ikke grundlæggende bestrides her; blot skal det påpeges at ”objekt” ikke kun skal forstås som en fysisk ting, samt at ”menneskeskabt” her ikke vil blive forstået i den håndværksmæssige forstand, men i en mere abstrakt intentionalitetsmæssig forstand. Med dette menes, at det afgørende er, at alt der rummer en grad af intentionalitet, omfattes af denne definition. Intentionaliteten er en af nøglerne til forståelsen af hvad kunst er og ikke er.
[redigér] Intentionalitet
Intentionalitet kan være mange ting. En klassisk måde at arbejde med intentionalitet indenfor kunst er, at kigge på den æstetiske reception. Inden for dette kan man diskutere afsenderens intentionalitet med sit værk – hvad der ønskes kommunikeret; hvordan det kommunikeres; hvilken implicit modtager og afsender, denne arbejder med, osv. En sådan intentionalitet kan være og er oftest en kompliceret størrelse at arbejde med.
Simpel intentionalitet: hensigten må være til stede Set i forhold til denne er den intentionalitet der her skal arbejdes med langt mere simpel: Den skal blot bruges til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det pågældende artefakt blev skabt, tilvejebragt og/eller fremstillet som kunst, eller om det ikke gjorde. Har der været en intention om at skabe kunst, så er der tale om kunst. Rummer det pågældende artefakt ikke denne intentionalitet, er det ikke kunst. Således er der altså tale om kunst, hvad enten vi har at gøre med P.S. Krøyer, Marcel Duchamp eller Lars von Trier; tolvtonemusik, gadeteater eller hestelunser i syltetøjsglas.
[redigér] Primær egenskab
Om end spørgsmålet om hvad kunst er, så vidt er reduceret til blot ét afgørende parameter, så er der naturligvis stadig en gråzone, og denne vil være hovedudgangspunktet for det følgende.
Den mest umiddelbare indvending, man kan gøre mod denne foreløbige definition af kunst er naturligvis, at intentionaliteten ofte vil rumme mange komplicerede aspekter, og at de kunstneriske intentioner kun udgør en del af disse. Sandt er det, at det kunstneriske – eller rettere, det æstetiske – er en afgørende faktor i så godt som alle artefakter.
Der ligger naturligvis æstetiske overvejelser bag udformningen af alskens ting og sager – køkkengrej, cowboybukser, flygler, chipsposer, biler, computerkabinetter, supertankere og uendeligt mange andre ting – og det er ingenlunde hensigten at kvalitetsbedømme en type af æstetik i forhold til en anden og dermed sige, at de æstetiske overvejelser, der ligger til grund for udformningen af en Mercedes CLK er ”mindre gode” end de, der ligger til grund for Piero Manzonis lort på dåse, blot fordi kun det sidstnævnte eksempel her skal modtage betegnelsen kunst.
Men hvad er så kunst, nu hvor den kunstneriske intentionalitet ikke kun er at finde i kunst, men – i større eller mindre grad – i et uendeligt antal af artefakter?
Hertil er svaret ganske simpelt: Kunst er dét, vi kalder kunst. Hermed ikke ment, at alt hvad en hvilken som helst person kunne finde på at kalde kunst så er kunst – heller ikke selvom det pågældende artefakt måtte rumme en større eller mindre grad af kunstnerisk intentionalitet. I stedet menes der de artefakter, hvis primære egenskab er, at de er kunst. Filosofien bag dette er også ganske simpel: Det er både mest naturligt og mest praktisk at kalde et artefakt ved dets primære egenskab.
Et par eksempler
Eksempelvis er en mobiltelefon er ikke blot en telefon. Den er ofte også både en kalender, et ur, en regnemaskine, en SMS-klient, og sågar ofte også en radio og en MP3-afspiller. Det er ikke kotyme at kalde sin telefon for sin ”digitale kalender” eller ”SMS-maskine” eller andet i den stil – man kalder den blot en telefon.
På samme måde kalder man heller ikke et forstørrelsesglas noget andet, der kunne hinte, at det også kan bruges til at skabe ild med. Og denne naturlighed, der ligger i at kalde ting det, de primært er, er ikke forbeholdt artefakter, men går igen i vores omgang med andre mennesker: Kassedamen i det lokale supermarked er ganske givet også andet og mere end blot en kassedame, men det er hendes primære egenskab i den kontakt, vi har med hende, og vi kalder og omtaler hende ikke som måske mor til to børn, Norah Jones-fan eller socialdemokrat, hvor afgørende disse egenskaber end måtte være for hende.
[redigér] Afgrænsningen af "artefakt" og "primær egenskab"
Denne tilgang til såvel levende væsner som de artefakter, der omgiver os, går i stor udstrækning – og bør gå – igen i forhold til kunsten. Det bør ikke være nogen svær disciplin at skelne kunst fra ikke-kunst, og følger man den hidtil beskrevne definition vedrørende intentionalitet og princippet om den primære egenskab, behøver det heller ikke at være det.
Som eksempel sammenlignes reklame og kunst: forskel i intentionalitet
For at illustrere hvorledes man kan foretage denne skelnen, gribes her fat i reklamen. Alle dage har reklamebranchen koncentreret sig fuldt og fast omkring hvilket æstetisk udtryk, der kan få et givent produkt til at sælge mere – eller en given idé til at blive mere tiltalende. Om der skal sælges cigaretter, hudplejeprodukter eller integrationspolitik er i vid udstrækning helt og aldeles underordnet. Hovedpointen er, at der er et udgangspunkt som grundlæggende er helt væsensforskelligt fra kunstens udgangspunkt – også selvom kunstværket og reklamen fra tid til anden kan minde ganske meget om hinanden. Den udslagsgivende forskel ligger naturligvis i de to typers helt forskellige intentionalitet, som fører til, at man ikke kan betragte hver af de to typer på samme måde.
[redigér] Resumé om kunst
Hvad kunst har kunnet og kan, og hvad den har gjort og gør er et felt, der fortjener at blive behandlet langt mere udførligt end det her er muligt, og for desuden at holde fokus på blot hvad kunst er, vil det blot blive behandlet ganske kort:
Der synes at være en enighed om, at kunst er noget, der kræver såvel en afsender som en modtager; noget, der søger at kommunikere, typisk på flere niveauer; noget, der kan tolkes, også typisk på flere niveauer; noget, der kun indirekte behøver at have afsæt i virkeligheden; noget, der er inspireret; og noget, der i vid udstrækning er funktionsløst, når man ser bort fra funktionen netop som kunst, som – meget bredt defineret – kan siges at være en øgning af den personlige og kulturelle selvforståelse.
[redigér] Resumé om reklame
Denne position i sin omverden giver kunst en hel anden placering end den, en reklame har. Formålet med en reklame er, som allerede beskrevet, at sælge noget. Intentionaliteten i en reklame ligger klar længe før det endelige resultat – reklameartefaktet, kunne man kalde det – og i bund og grund er der blot tale om et succeskriterium, hvis eneste parameter er et øget salgstal, eller at et øget antal mennesker godtager den idé, som reklamen søger at kommunikere.
At nå dette kriterium, dette mål, er at gennemskue hvilke virkemidler, der vil få de tiltænkte – implicitte – modtagere til at tage imod varen og dens budskab, for derefter at gøre begge dele til sine egne.
Reklamen er således aldrig i sin intentionalitet funktionsløs, men er i stedet resultatet af mere eller mindre nøjsomme beregninger i forhold til hvordan målet bedst nås.
At se på en reklame er at lade sig konfrontere med en afsender, hvis budskab i de fleste tilfælde er alt andet end subtilt. At se på en reklame er at træde ind i rollen som forbruger, som potentiel køber af en vare. At se på en reklame er at forvente overdrivelser, fordrejninger og usandheder, fordi disse alle er legitime i reklamens verden og således kan eksistere under helt særlige vilkår.
[redigér] Væsensforskelligheden mellem reklame og kunst
Ingen af disse ting kan siges konkret at karakterisere betragtningen af kunst. Det er i og for sig også underordnet, men væsensforskelligheden reklamen og kunsten imellem er søgt tydeliggjort, da det er en vigtig pointe i forsøget på at give en definition af kunst: Ingen udtryksform, som ikke er kunst, minder umiddelbart mere om kunst end reklamen gør. Begge er de baseret på afsender/modtager-forholdet, begge søger de at kommunikere et budskab – en tanke, en idé – og de bruger begge æstetiske virkemidler af forskellig art hertil.
At reklamen så alligevel ikke er kunst skyldes den hér omtalte væsensforskellighed, som bunder i dens intentionalitet, ud fra hvilken det er tydeligt, at reklamens formål er et ganske andet end kunstens. Når reklamen så alligevel typisk indeholder kunstneriske, æstetiske træk, og fortsat ikke er kunst, skyldes det princippet om den primære egenskab; reklamen er, til trods for hvor kraftigt et æstetisk udtryk den måtte have, stadig først og fremmest en reklame og må derfor betragtes, tolkes og behandles som en sådan.
[redigér] Tre betingelser
For at der kan være tale om kunst, er der altså tre ting, der skal være sande:
- Artefakt: Der skal være tale om et artefakt.
- Intentionalitet: Artefaktets intentionalitet skal rumme intentionen om at være kunst.
- Primær egenskab: Artefaktets primære egenskab skal være den kunstneriske.
[redigér] Kategorier
Kategorierne er listet alfabetisk
- Arkitektur
- Billedkunst
- Grafik
- Installationskunst
- Maleri
- Multimediakunst
- Skulptur
- Tegning
- Videokunst
- Dans
- Drama
- Film
- Fotografi
- Litteratur
- Musik
- Performancekunst
- Tegneserie
[redigér] Se også
- Artefakt
- Danske kunstnere
- Genre
- Kunstelite
- Kunsthistorie
- Kunstmalere
- Kunstmuseum
- Kunstner
- Kunstværk
- Kunstværker
- Readymades
- Stilperiode
- Æstetik
