Astma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Astma (også skrevet asthma), eller reversibel obstruktiv luftvejssygdom, er en immunologisk sygdom, der medfører mere eller mindre reversible anfald af åndenød. Det er en form af type-1-hypersensitivitet hvor bronkiolerne er trangere end normalt på grund af betændelse og spasmer i vævet i luftvejsvæggene. En person med astma kan opleve piping i brystet og åndenød, særlig efter fysisk arbejde, ekstrem temperatur, kontakt med allergener eller ved infektioner – men også tit til visse tider af døgnet eller i forbindelse med at man lægger sig eller står op. Ved pludselige anfald af åndenød kan medicinsk førstehjælp eller sygehusindlæggelse være nødvendigt. Astma bliver behandlet med en række forskellige medikamenter bl.a inhalation eller oral indtagelse, og nogle gange også injektion, inkluderet intravenøs administration.

Den første gang vi ved, at begrebet astma (græsk ἂσθμα, "kortåndethed") blev brugt, var i Iliaden af Homer, hvor det blev brugt om den frygtelige kvælning, Hektor blev offer for. (Iliaden, Sang 15, v. 9–11) Begrebet bliver så brugt med betydingen ‘kort-åndethed’ af Aischylos i Perserne og af Platon i Republikken. I sin nuværende medicinske betyding blev begrebet først brugt af Hippokrates i Aforismerne.

[redigér] Symptomer og tegn

Hovedsymptomet på astma er piping i brystet som resultat af obstruktion af luftvejene. Hoste, nogle gange produktiv med klart slim, er også almindelig. Symptomerne er typisk set meget varierende, ofte med en brat begyndelse, og udløst af de ovenfor nævnte faktorer. Symptomerne er ofte værre om natten eller ved opvågning. Øgelse af luftvejsobstruktionen vil føre til åndenød. Astma kan nogle gange optræde sammen med sure opstød – særlig blandt ældre patienter.

Tegn på astma er piben i brystet, hurtig vejrtrækning, længere udåndingsfase end indåndingsfase, indtrækning af vævet mellem ribbenene og over kravebenet og skulderbladene, oppustning brystkassen og rhonchi (boblende lyde hørbare i stetoskop). Ved alvorlige anfald kan patienten være cyanotisk (blå som resultat af iltmangel); patienten kan have brystsmerter og kan i særligt alvorlige tilfælde miste bevidstheden. Mellem anfaldene er mange patienter symptomfri.

[redigér] Diagnose

I de fleste tilfælde kan lægen stille diagnosen på grundlag af typiske symptomer og tegn. De typiske hurtige ændringer i luftvejsobstruktion kan påvises ved fald i lungefunktionen ved tests udført spontant, efter fysisk aktivitet eller efter inhalation af histamin eller metakolin; og efterfølgende bedring efter inhalation af et bronkodilator+medikament. Ved blodprøve viser det sig gerne, at eosinofilniveauet og IgE-nivauet er højere end normalt.

Mange mennesker med astma har allergier: Positive allergitester støtter astmadiagnosen og kan være til hjælp for at finde udløsende faktorer, det er muligt at undgå. En del astmatikere har fået påvist gastroøsofagal refluksygdom (GERD). I nogle af disse tilfælde kan det vise sig, at GERD er det underliggende problem. Andre undersøgelser, som f.eks. røntgenbillede eller CT-scan, kan være nødvendige for udelukkelse af andre lungesygdomme.

I de senere år har man også fundet, at en del patienter med persistent moderat til alvorlig astma også har obstruktiv søvnapné . I disse tilfælde viser det sig ofte, at behandling af søvnapnéen også bedrer behandlingsprognosen for deres astma.

Patienter med persistent sygdomsbillede og dårlig behandlingsrespons bør også udredes for eventuel alfa 1-antitrypsinmangel.

[redigér] Patologi

[redigér] Mekanismer

• Man tror nu, at aktivering af udsatte sansningsnerver, f.eks. C-fiber, udløser den indledende bronkokonstriktion.
• Aktivation af mastceller af allergenen fører til udløsning af store mængder histamin og IgE.
• Lymfocytter infiltrerer den bronkiale mucosa («fodringen» af luftvejen).
• Opsvældning (ødem) af den bronkiale mucosa.
• Den glatte muskulatur i bronkiolerne tykner og indsnævrer derved passagen.
• Øget niveau af eosinofile granulocyter
• Mucus-plugger
• Remodellering (forvrængning) af luftvejen.

Under et astmaanfald reagerer betente luftveje på udløsende millieufaktorer som f.eks. røg, støv eller pollen. Luftvejene blir smallere som resultat af opsvulmning af luftvejene og fortykning af muskulaturen, og de blir samtidigt tilstoppede af mucus (slim). (Diagram: FDA.)

[redigér] Patogenese

• Det underliggende problem ser ud til at være immunologisk: Unge børn med tidlige stadier af astma viser tegn på stærk betændelse i luftvejene.
• Man har fundet, at relativ alfa 1-antitrypsinmangel er overrepræsenteret i patienter med atopisk astma. [1]
• Epidemiologien kaster lys på patogenesen: Hyppigheden af astma ser ud til at være øgende verden over; astma er almindeligere i mere velstående lande, og også almindeligere i højere socioøkonomiske grupper indenfor de enkelte lande.
• En hypotese er, at astma er en “hygienisk sygdom”: I naturen blir småbørn udsat for bakterier lige efter fødslen, og de “slår dermed” Th1-lymfocyt-cellerne til i immunsystemet som tager sig af bakterielle infektioner. Om denne påvirkning ikke er tilstrækkelig (som, tror nogle, i moderne rene omgivelser), da kan astma og andre allergiske sygdomme udvikle sig. Denne «hygienehypotese» kan måske forklare øgningen i astma blandt velstående grupper.
• En anden hypotese, der ligner den forrige en smule, går på den del af vort immunsystem, der hjælper os med at kontrollere parasitter som bændelorm. Th2-lymfocytene og eosinofil-cellene, der værner os mod indvoldsorme er de samme, der spiller en central rolle i allergiske reaktioner. I den vestlige verden er disse parasitter nu blevne sjældne – men immunresponssystemet er det samme og blir udløst ad visse allergener hos en del mennesker.
• En tredje hypotese giver luftforurening skylden for øgningen i antallet astmatikere. Medens det er godt kendt, at omfattende udsættelse for visse industrikemikalier kan medføre akutte astmaanfald, er det ikke bevist, at disse udgør den specifikke årsag til astmaøgningen. I Vesteuropa har udslippet af de fleste atmosfæriske luftforurensningsstoffer gået markant ned i de siste 40 år, medens astmafrekvensen er gået op.

Typiske udløsende faktorer inkluderer:

1. Inhalerede allergener, så som:
   1. husstøvmidder
   2. kakkerlakafføring
   3. pollen af f.eks. hassel, el, birk, ær, græs og burod
   4. mugsvampesporer
   5. hudskæl af husdyr
2. irritanter som f.eks. tobaksrøg, ekshaust, mekanisk støv, svoldioxid eller parfume og andre stærke lugte
3. kold luft
4. fysisk aktivitet
5. luftvejsinfektion
6. Aspirin (acetylsalicylsyre) og lignende medikamenter
7. og, i nogen grad, emotionelt stres.

[redigér] Behandling

[redigér] Symptomatisk

Episoder med piping i brystet og åndenød responderer oftest på inhalationsbronkodilatorer som virker ved, at de afspænder den glatte muskulatur i luftvejsvæggene. Ved alvorligere tilstande er det ofte nødvendigt at give patienten inhaleret, oral eller intravenøs kortison som undertrykker betændelsen og reducerer hævelsen i luftvejsvæggerne.

• Bronkodilatorer (almindeligvis inhalerede)
  • Korttidsvirkende selektiv beta 2-agonist (f.eks. albuterol (salbutamol), terbutaline)
  • Antimuskariniske preparater (f.eks. ipratropium, oxitropium)
  • Ældre præparater med en mindre selektiv effekt på adrenergiske reseptorer er epinephrine og ephedrine i tablet- eller inhalationsform; i modsætning til andre lægemidler for astma er disse receptfrie lægemidler i USA (som Primatene).
• Systemiske kortisonpreparater (f.eks. prednisone, prednisolone, dexamethasone).
• Oxygen til lettelse af oxygenmangelen, der viser sig ved ekstreme astmaanfald.³
• Hvis GERD er en del af anfaldet, så er det nødvendigt at behandle dette også, sådan så at dette ikke udløser betændelsesprocessen igen.

[redigér] Forebyggende

Udløsende faktorer, sådan som husdyr og aspirin bør udredes og behandles med². Astmatikere med mer eller mindre daglige symptomer vil oftest have udbytte af regelmæssig medicinbrug. Den mest effektive forebyggende lægemiddeltype er kortisonpreparater til inhalation.

• Inhalerede kortisonpreparater (fluticasone, budesonide, beclomethasone, mometasone)
• Langtidsvirkende betaadrenerge antagonister (salmeterol, formoterol)
• Leukotrienmodifikatorer (montelukast, zafirlukast)
• Mastcellestabilisatorer (natriumkromoglikat (lomudal, nedocromil)

[redigér] Se også

• Anafylaktisk chok
• Aspirinudløst astma
• Kronisk astmatisk bronkit
• Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOLS)

[redigér] Fodnoter

• 1: Mujica, V.R.; Rao S.S.: «Recognizing atypical manifestations of GERD; asthma, chest pain, and otolaryngologic disorders may be due to reflux.» Postgrad Med J 1999;105:53-55. PMID 9924493.
• 2: Jenkins, C.; Costello, J.; Hodge, L.: «Systematic review of prevalence of aspirin induced asthma and its implications for clinical practice.» BMJ 2004;328:434. PMID 14976098.
• 3: Inwald, D. ... [et.al.]: «Oxygen treatment for acute severe asthma.» BMJ 2001;323:98-100. PMID 11451788.