Margrethe 2.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning) er siden 14. januar 1972 Danmarks regent. Hun er datter af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid og født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot.
Hun er gift med Prins Henrik og har sønnerne Kronprins Frederik og Prins Joachim.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Formalia
Margrethe II er Danmarks dronning i medfør af Tronfølgeloven af 1953, og tilhører den glücksborgske slægt. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Hun har residensbolig i Christian IX's Palæ på Amalienborg Slot. Fredensborg Slot benyttes som bolig i forårs- og efterårsperioden, mens Marselisborg Slot i Århus benyttes en del af sommeren. Derudover ejer regentparret vinslottet Château de Cayx[1] i Frankrig, hvor de hvert år holder sommerferie under private former. Margrethe har det islandske bogstav Þ i sit navn, fordi Island var en del af Kongeriget Danmark da hun blev født, og hun var derfor også prinsesse af Island indtil 1944.
[redigér] Liv
Dronning Margrethe blev født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København og er datter af Frederik 9. og Dronning Ingrid. Dronning Margrethe har to søskende: Prinsesse Benedikte, der er gift med Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, samt Dronning Anne-Marie, gift med Kong Konstantin 2. af Grækenland.
Margrethe blev døbt i Holmens Kirke i København den 14. maj 1940, og hun blev konfirmeret på Fredensborg Slot den 1. april 1955.
På sin 18-års fødselsdag i 1958 blev hun optaget i statsrådet, hvor hun ledede møderne under hendes fars fravær.
Hun gik i folkeskole på N. Zahles Skole i København, hvorfra hun også blev student i 1959 som privastist [2]. Margrethe har deltaget i forskellige studier i Danmark, Frankrig og England: Hun har taget filosofikum ved Københavns Universitet i 1960, fulgte arkæologi ved Cambridge University fra 1960-1961, statskundskab ved Aarhus Universitet fra 1961-1963 samt forskellige studier ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965.
Den 10. juni 1967 blev hun, i Holmens Kirke, gift med den franske diplomat Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, der herefter fik titlen Prins Henrik og tituleres Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.
Margrethe fødte den 26. maj 1968 tronarvingen Frederik André Henrik Christian (Kronprins Frederik). Den 7. juni 1969 fulgte parrets anden søn Joachim Holger Waldemar Christian (Prins Joachim).
Ved sin fars død den 14. januar 1972 besteg hun tronen som Margrethe II. af Danmark. Hun blev udråbt som dronning fra Christiansborg Slotsplads af statsminister Jens Otto Krag den 15. januar 1972. Dronningen valgte som valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.
Dronning Margrethe blev paradoksalt betegnet som den anden Margrethe-dronning. Margrete I. var imidlertid ikke dronning, idet datiden i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Hun var formynder for sin søn Oluf, men ved hans død i 1387 valgte Rigsrådet Margrete til regent. Margrethe II. er officielt Danmarks første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.
Dronning Margrethe blev farmor første gang den 28. august 1999, da Prins Joachim og hans daværende hustru Prinsesse Alexandra (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte Prins Nikolai. Siden fulgte 3 børnebørn, hvoraf tronarvingen Christian Valdemar Henri John (Prins Christian), søn af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, fødtes den 15. oktober 2005.
[redigér] Opgaver
I følge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er reguleret gennem en forfatning.
I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den pågældende fagminister før de er gyldige. Endvidere har Dronningen er vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Dronningen har i forbindelse med en såkaldt dronningerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en folketingsvalgt person har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal i mod sig i Folketinget, vil personen meddele Dronningen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag.
Dronningen er forsvarets øverstbefalende. Udenlandske ambassadører afleverer deres akkreditiver til Dronningen, når de begynder deres hverv i Danmark.
Dronningen står endvidere i spidsen for statsbesøg - både ved udenlandske delegationernes besøg i Danmark og danske besøg i udlandet.
Dronningen deltager også i en lang række begivenheder i Danmark, f.eks. indvielser, jubilæer og premierer ligesom Dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til danske byer (herunder Grønland og Færøerne) giver Dronningen lejlighed til at besøge lokale initiativer og lokalt erhvervsliv.
Dronning Margrethe afholder offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg og holder hvert år den 31. december kl. 18.00 en radio- og tv-transmitteret tale til det danske folk.
[redigér] Interesser
Dronningen er kendt for sin store arkæologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. i Etrurien. Interessen for arkæologi delte hun med sin nu afdøde svenske morfar Gustaf 6. Adolf af Sverige.
Dronningen har også mangeartede kunstneriske interesser og evner. Hun har f.eks. i 1970 tegnet Danmarks julemærke og Grønlands julemærke fra 1983. I 1977 illustrerede hun den danske bibliofiludgave af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre. Det skete under pseudonymet Ingahild Grathmer. Siden illustrerede Dronningen "Historierne om Regnar Lodbrog", 1979 og "Bjarkemål", 1982 samt Poul Ørums "Komedie i Florens", 1990. I 2000 illustrerede Margrethe Prins Henriks "Cantabile".
I 1987 designede Dronning Margrethe kostumer til tv-teatrets "Hyrdinden og skorstensfejeren", modtog Modersmål-Prisen i 1989 og lavede i 1991 scenografi og kostumer til balletten "Et folkesagn" på Det Kongelige Teater samt découpager til tv-filmen om H.C. Andersens "Snedronningen" fra 1999-2000. Desuden har Dronningen designet og broderet messehagler til Fredensborg Slotskirke, Kronborg Slotskirke, Ammassalik/Tasiilaq Kirke, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke. Endvidere bispekåber til Helsingør Stift, Viborg Stift, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke.
Senest har hendes malerier opnået betragtelige priser på både nationale og internationale kunstauktioner. Hendes kunst betegnes som naturalistisk med en stor del approberet realisme - evnen til at omsætte konkrete synsindtryk og billeder til flerdimensionelle indtryk på et lærred. Bl.a. Michael Ancher og L.A. Ring brugte samme metode.
Dronningens interesse for kunst er således stor, og hun har har haft adskillige udstillinger på danske og udenlandske museer, men eksperter er ikke enige om kunstens kvalitet. F.eks. var der protester fremme da en tidligere chef på Statens Museum for Kunst købte og ophængte to malerier af Dronningen.
[redigér] Ordener
[redigér] Danske dekorationer
- Elefantordenen (R.E.)
- Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.)
- Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Frederik IX.s fødsel
- Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian X.s fødsel
- Dronning Ingrids Mindemedalje
- Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark
- Hjemmeværnets fortjensttegn
- Hjemmeværnets 25-års tegn
- Civilforsvars-Forbundets hæderstegn
- Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn
[redigér] Udenlandske ordener og hæderstegn
|
|
.svg/22px-Flag_of_Belgium_(civil).svg.png){kind=small}
.svg/22px-Flag_of_Finland_(bordered).svg.png){kind=small}
.svg/22px-Flag_of_Japan_(bordered).svg.png){kind=small}
[redigér] Protektioner
|
|
|
[redigér] Se også
| Efterfulgte: | Kongerækken | Efterfulgtes af: |
| Frederik 9. | (regerende) |
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om Margrethe II:
Billeder og medier fra Commons
Kildetekster fra Wikisource
[redigér] Kilder/Noter
- ↑ Den tidligere stavemåde for slottet var Château de Caïx, men nu benyttes stavemåden Château de Cayx, se kongehusets hjemmeside
- ↑ Kongehuset dk
