J.R.R. Tolkien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

John Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 - 2. september 1973) var engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford. Efter hans død er han blevet verdensberømt for sine litterære kvaliteter. Han var en sprogkunstner og skrev både fiktion og lyrik gennem hele sin voksne levetid. Han er forfatteren til de eventyrlige romaner Hobbitten og Ringenes Herre og har også skrevet bogen, Tom Bombadils Eventyr. Disse tre bøger udspiller sig i Tolkiens eget litterære univers, Midgård; en projektion af nord-vest-Europa i en fiktiv forhistorisk tid. Det er denne verdenen og skabelsen af den som gjorde ham kendt som den moderne fantastiske litteraturs skaber. Men han var først og fremst akademiker og ikke forfatter.

Han arbejdede meget på Beowulf og lærte sig finsk for at læse Kalevala på originalsproget. Han tilhørte den litterære diskussionsgruppe, The Inklings, sammen med C. S. Lewis som han i lange perioder af livet var nær ven med. Posthumt er blandt andet udkommet Silmarillion, Roverandom og Efterladte historier. Tolkien udviklede desuden flere sprog i forbindelse med Ringenes Herre. Bl.a Elver sproget som er inspireret af Finsk. Hans eget familienavn er en anglificering af tysk tollkühn (= dumdristig).

Indholdsfortegnelse 1 Biografi 1.1 Familien 1.2 Uddannelse og krig 1.3 Forfatterskab 2 Tolkiens livssyn 3 Bibliografi 3.1 I Tolkiens levetid 3.2 Efter Tolkiens død 3.3 Børnebøger han skrev til sine børn hvor handlingen foregik udenfor Midgård 3.4 Akademisk materiale som ikke omhandler Midgård 4 Kildehenvisninger

[redigér] Biografi

[redigér] Familien

De fleste af Tolkiens forfædre var håndværkere. Slægten Tolkien var oprindelig fra Sachsen i Tyskland, men havde boet i England siden det 18. århundrede. Navnet Tolkien, oprindelig skrevet Tollkiehn, er afledt af det tyske ord tollkühn, som betyder noget i stil med "vovehals" eller en som ikke tager hensyn til farer. John Ronald blev født i Bloemfontein i Oranjefristaten (i dag en del af Sydafrika).

Da han var tre år gammel flyttede han med sin mor og bror til England. Før faderen kunne drage efter dem døde han, og Tolkien voksede op uden far. Størsteparten af barndommen blev tilbragt i nærheden af Birmingham i England, bl.a. i (den daværende) landsby Sarehole. Han gik på King Edward's School, St. Phillip's Grammar School og vandt et stipendie til Exeter College i Oxford hvor han begyndte sine studier i 1911.

På trods af protester fra resten af familien og svigerfamilien konverterede John Ronalds mor Mabel Tolkien til katolicismen. I 1904, da John Ronald var tolv år gammel, døde hun af diabetes. Tolkien mente moderens sygdom og død tildels var forårsaget af de problemer hun fik med familien og omgivelsene som følge af hendes konvertering, og han opfattede hende nærmest som en martyr for katolicismen, noget som fik stor indvirkning på hans egen religiøse tro. Troen var en vigtig faktor i hans liv, og blev en af bærebjælkerne i hans forhold til C. S. Lewis (forfatter af bl.a. Narnia-serien). Samtaler med Tolkien var en af de udløsende faktorer som gjorde at Lewis efter en periode med religiøs spekulation erklærede sig for kristen.

Som forældreløs blev Tolkien opfostret af fader Francis Morgan ved Birmingham Oratory. Han boede en periode på et slags pensionat i Birmingham, hvor han mødte og blev forelsket i Edith Bratt (som senere blev brugt som model til figuren Lúthien, en elverprinsesse i Silmarillion). Forholdet mellem John Ronald og Edith blev hindret af at Tolkiens værge, fader Francis, forbød dem at mødes, men efter at Tolkien blev myndig, genoptog han kontakten, og de to blev gift i 1916.

[redigér] Uddannelse og krig

Tolkien fik sin uddannelse i Oxford, hvor han blev bachelor i 1915 med højeste kararkterer i engelsk sprog og litteratur. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i den engelske hær og deltog blandt andet i Slaget ved Somme i 1916. Han var i Lancashire Fusiliers, den mest dekorerede britiske enhed under krigen. Under krigen oplevede han grusomhederne og døden i skyttergravene, og mistede de fleste af sine venner fra skoledagene i Birmingham. Selv havnede han tilslut på militærlazaret fordi han led af skyttegravsfeber, som formentlig var det der reddede hans liv fordi det fik ham væk fra frontlinjen.

Mens han lå på sygehus og prøvede at komme sig efter sygdommen, begyndte han at skrive en cyklus af mytologisk inspirerede fortællinger med titlen The Book of Lost Tales. Fortællingen var dels pasticher på myter han kendte og kunne lide (f.eks. er fortællingen om Túrin Turambar en bearbejdning af fortællingen om Kullervo i Kalevala). En fællesnævner eller ramme for cyklusen skulle være en tilknytning til England. Mange mener at det at skrive fantastisk litteratur var en måde at flygte fra den hårde virkelighed i det tyvende århundre, med fabrikker, maskinpistoler og bomber.

Efter krigen fik Tolkien en stilling ved The Oxford English Dictionary, en af de højst agtede ordbøger i verden. I 1920 fik han en lektorstilling i engelsk sprog ved Universitetet i Leeds, men han flyttede tilbage til Oxford i 1925 da han fik et professorat i gammelengelsk (angelsaksisk). I 1945 byttede han til et professorat i engelsk sprog ved Merton College i Oxford, en stilling han beholdt til han blev pensioneret i 1959.

Den 28. marts 1972 blev Tolkien gjort til Commander of the Order of the British Empire.

Graveret på gravstenen på Wolvercote kirkegård i Oxford, hvor både han og hustruen er gravlagt, står der Beren og Lúthien. En hyldest til en af de største kærlighedsfortællinger fra Midgård.

[redigér] Forfatterskab

Tolkien var ekspert i angelsaksisk sprog (oldengelsk) og dermed beslægtede sprog (oldnorsk, oldtysk og gotisk) med hovedvægt på dialekter fra Mercia, den del af England, hvor han levede. Desuden var Tolkien ekspert i den litteratur der blev skrevet på disse sprog, især episke fortællinger og folkeeventyr.

Den dybe fascination af disse sprog var både hans profession og hans hobby. Den stammede fra hans barndom, hvor nogle af børnene han kendte snakkede 'Animalic', et sprog, hvor forskellige dyrenavne betød ting. Han lærte sig det sprog, og da det gik af mode, lavede han med nogle af sine venner sproget 'Nevbosh', hvilket betød 'new nonsense'. Senere gik han selv videre med Naffarin, men det forlod han igen, uden at nogen nogensinde fik af vide hvad noget af det betød. Senere gik han så videre med andre sprog. Han var tiltrukket af "den nordiske tradition", som inspirerede ham til omfattende læsning af de tilhørende myter og epos, hvilket førte frem til formulering af forskellige opfattelser af myternes betydning og deres relation til sproget, samt vigtigheden af historier, en interesse han delte med sin gode ven C.S. Lewis. Disse forskellige perspektiver: sproget, den heroiske tradition, myterne og historien forenedes i hans betagende fortællinger.

Tolkien var inspireret af bl.a. Asatroen, hvilket fx. kan ses ved Gandalf den Grå, som tydeligt er inspireret af Odin, som i Kvadet om Gråskæg er en gammel mand med stort gråt skæg.

I 1937 udkom Hobbitten, som var inspireret af de historier, han fortalte for sine tre børn på sengekanten. Bogens hovedperson var hobbitten Bilbo Sækker, som bekæmpede drager og blev bærer af Ringen over alle Ringe.

Trilogien Ringenes Herre udkom i 1954-1955. Er udnævnt som det tyvende århundredets største skønlitterære værk, og overgik hermed så anerkendte navne som George Orwell og James Joyce. Bøgerne er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter den seneste filmatisering bestående af tre film af instruktøren Peter Jackson: "Ringenes herre I, Eventyret om ringen" havde premiere julen 2001, julen året efter i 2002 fulgte "Ringenes herre II, De to tårne" og julen 2003 sidste del, "Ringenes herre III, Kongen vender tilbage".

[redigér] Tolkiens livssyn

Tolkien var en hengiven katolik, og i sine religiøse og politiske holdninger var han yderst konservativ, til fordel for etablerede konventioner og ortodoksi, hvorimod innovation og modernisation fik en hårdere medfart. Tolkiens hengivenhed som kristen var betydningsfuld ved omvendelsen af C. S. Lewis fra ateisme til kristendom, men Tolkien var meget skuffet da Lewis valgte at vende tilbage til den anglikanske kirke,^[1] istedet for at blive romersk katolsk som han selv. Tolkien støttede Francisco Franco under den spanske borgerkrig da han fandt ud af at republikanerne ødelagde kirker og dræbte præster og nonner.^[2] Han mente at Hitler var mindre farlig end Sovjet Unionen: Han skrev et brev under München-krisen hvori han mente Sovjet var ultimativt ansvarlig for problemerne og at de prøvede at spille britterne og franskmændende ud mod tyskerne.^[3]

[redigér] Bibliografi

Eventuelle danske titler og udgivelsesår står i parentes.^[4]

[redigér] I Tolkiens levetid

• 1937 The Hobbit or there and back again (Hobbitten eller ud og hjem igen, 1969)
• 1949 Farmer Giles of Ham (Niels Bonde fra Bol ; Tom Bombadils eventyr, 1979; udgivet sammen)
• 1954 The Fellowship of the Ring (Eventyret om Ringen, bind 1 af Ringenes herre, 1968)
• 1954 The Two Towers (De to tårne, bind 2 af Ringenes herre, 1969)
• 1955 The Return of the King (Kongen vender tilbage, bind 3 af Ringenes herre, 1970)
• 1962 The Adventures of Tom Bombadil (Niels Bonde fra Bol ; Tom Bombadils eventyr, 1979; udgivet sammen; Niels Bonde fra Bol, 1992)
• 1964 Tree and Leaf (Trær og blade - Tolkiens egne essay om Fantastisk litteratur, 1987)
• 1967 Smith of Wooton Major (Smeden fra Store Wootton, 1982)
• 1967 The Road Goes Ever On

[redigér] Efter Tolkiens død

Tolkien fortsatte med at skrive om Midgårds historie indtil han døde. Hans søn Christopher Tolkien har med assistance fra forfatteren Guy Gavriel Kay, organiseret noget af dette materiale, resultatet blev udgivet som Silmarillion i 1977. Christopher Tolkien har også udgivet en del af baggrundsmaterialet til Midgård:

• 1977 The Silmarillion (Silmarillion, 1978)
• 1980 Unfinished Tales (Efterladte historier, 2004)
• 1981 The Letters of J. R. R. Tolkien
• 1983 The Monsters and the Critics (en essaysamling)
• 2007 The Children of Húrin

Følgene udgivelser er i serien The History of Middle-earth:

• 1983 The Book of Lost Tales 1
• 1984 The Book of Lost Tales 2
• 1985 The Lays of Beleriand
• 1986 The Shaping of Middle-earth
• 1987 The Lost Road and Other Writings
• 1988 The Return of the Shadow (Historien bag Ringenes herre, bind 1)
• 1989 The Treason of Isengard (Historien bag Ringenes herre, bind 2)
• 1990 The War of the Ring (Historien bag Ringenes herre, bind 3)
• 1992 Sauron Defeated (Historien bag Ringenes herre, bind 4)
• 1993 Morgoth's Ring (Senere Silmarillion, bind 1)
• 1994 The War of the Jewels (Senere Silmarillion, bind 2)
• 1996 The Peoples of Middle-earth

Bemærk at de posthume værker, som The History of Middle-earth og Efterladte historier indeholder ufuldstændige, kasserede, alternative, og til og med modstridende versioner af historierne, fordi Tolkien forsatte med at skrive på sin mytologi over flere årtier, med konstante omskrivninger, rokeringer og udvidelser af historierne. Kun Silmarillion er nogenlunde konsistent med Ringenes herre takket være en del redigeringsarbejde af Christopher Tolkien, men den indeholder alligevel mange mindre modsætninger. Selv Hobbiten er ikke fuldstændig konsistent med Ringenes herre.

Et interessant posthumt Midgårdsrelatert værk er digtet

• 1974 Bilbo's Last Song

[redigér] Børnebøger han skrev til sine børn hvor handlingen foregik udenfor Midgård

• 1976 The Father Christmas Letters (Julemandens breve, 1995)
• 1982 Mr. Bliss (Hr. Fryd, 1983)
• 1998 Roverandom (Roverandom, 1998)

[redigér] Akademisk materiale som ikke omhandler Midgård

• 1975 Sir Gawain and the Green Knight, Pearl, Sir Orfeo (middelalderdigt oversat af Tolkien)
• 1982 Finn and Hengest (Angelsaksisk digtning)

En samling af Tolkiens kunst, både relateret og ikke relateret til Midgård:

• 1995 J. R. R. Tolkien: Artist and Illustrator

Biblioteket på Marquette Universitetet i Milwaukee, Wisconsin, USA, opbevarer mange originaler af Tolkiens manuskripter, notater og breve. Meget andet originalt materiale er hos Bodleian-biblioteket på Oxford Universitet. Marquette har manuskripterne til Ringenes herre og Hobbiten, mange 'mindre' bøger som Tom Bombadils eventyr, og fan-materiale, mens Bodleian har Silmarillion-papirene og Tolkiens akademiske arbejde.

[redigér] Kildehenvisninger

1. ↑ Lewis blev opdraget i Church of Ireland, og som voksen meldte han sig ind i Church of England, Carpenter, Humphrey (1978). The Inklings. Allen & Unwin.
2. ↑ Carpenter, Humphrey (1977). Tolkien: A Biography. New York: Ballantine Books. ISBN 0-04-928037-6., Carpenter, Humphrey and Tolkien, Christopher (eds.) (1981). The Letters of J. R. R. Tolkien. Boston: Houghton Mifflin. ISBN 0-395-31555-7.
3. ↑ Carpenter, Humphrey (1977). Tolkien: A Biography. New York: Ballantine Books. ISBN 0-04-928037-6., Carpenter, Humphrey and Tolkien, Christopher (eds.) (1981). The Letters of J. R. R. Tolkien. Boston: Houghton Mifflin. ISBN 0-395-31555-7.
4. ↑ J.R.R. Tolkien på Bibliografi.dk

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.