Arveprins Knud
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Kongelige Højhed prins Knud (Knud Christian Frederik Michael) (født 27. juli 1900 på Sorgenfri slot i Lyngby nær København – død 14. juni 1976 i Gentofte[1]) var arveprins af Danmark fra 1947 til 1953.
Prins Knud var Frederik 9.s yngre broder - søn af Christian 10. og dronning Alexandrine.
Eftersom Frederik 9. ikke havde nogen søn, blev prins Knud arveprins i 1947, men med tronfølgeloven af 1953, som indførte agnatisk-kognatisk primogenitur, blev Knud rykket ned i arvefølgen. I stedet for at være den første tronarving blev han nu den fjerde, idet prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie kom foran. Efter ændringen af tronfølgeloven beholdt Prins Knud den officielle titel af arveprins, ligesom han opretholdt sine hidtidige årpenge.
8. september 1933 giftede han sig med sin kusine, Caroline Mathilde. De fik tre børn:
- Elisabeth (født 1935 som Kong Christian X's første barnebarn.)
- Ingolf, senere greve af Rosenborg (født 1940)
- Christian, senere greve af Rosenborg (født 1942)
Arveprins Knud boede i mange år på Sorgenfri Slot.
Arveprinsen har lagt navn til færgen M/S Arveprins Knud samt til udtrykket: "En gang til for prins Knud", der betyder "Det gentager jeg, fordi du var langsom til at fatte det i første omgang". Udtrykket stammer fra en revyvise, der blev skabt i anledning af en episode, hvor arveprins Knud - pga. dårligt udsyn - bad en danseforestilling om at vise et nummer igen. Udtrykket betød, at befolkningens opfattelse af prinsen var, at han var smådum.
[redigér] Eksterne henvisninger
- ↑ Arveprins Knud på gravsted.dk
