Jehovas Vidner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jehovas Vidner er et verdensomfattende trossamfund, der tror på Jehova som skaberen af alle ting og på Jesus Kristus som Guds søn (men uden at være en del af Gud). Samfundet blev grundlagt i 1881 af Charles Taze Russell. I Danmark blev Jehovas Vidner oprettet i 1900. Troen baseres på en selvstændig tolkning af Bibelens tekster, som Jehovas Vidner selv har oversat og udgivet.

Læren indebærer nægtelse af at modtage blodtransfusion og at udføre militærtjeneste, og der fejres ikke jul eller fødselsdag. Et medlem kan blive udelukket fra menigheden, hvis vedkommende har begået en alvorlig overtrædelse af Guds lov uden at ændre sind (angre, vende om).

Jehovas Vidner opsøger folk for at forkynde for dem, enten på gaden, fra hus til hus eller via telefon. Derimod deltager man ikke i fællesskab med andre religioner, heller ikke ved f.eks. fælles bønner for fred mv. Filmen To verdener, der handler om Jehovas vidner, havde premiere i 2008.

Indholdsfortegnelse 1 Tro 2 Skabelsesberetning 3 Ugentlige møder 3.1 Teokratisk skole og tjenestemøde 3.2 Bibelstudier 3.3 Søndagsmøder 4 Stævner 5 Mindehøjtiden om Jesu Kristi død 6 Medlemstal 7 Udgivelser 8 'Vagttårnet' 9 'Vågn op!' 10 Kilder 11 Ekstern henvisning

[redigér] Tro

Ifølge Jehovas Vidners lære vil Jesus komme igen og indføre Guds Rige. Jorden vil bestå til evig tid, og den vil (igen) blive omdannet til et paradis, hvor mennesket vil blive ført tilbage til fuldkommenhed. Det anses for meget vigtigt at bruge Guds navn, som udtales Jehova på dansk.

Nogle lærepunkter (doktriner) adskiller sig på nogle punkter væsentligt fra andre kristne religioner. Da Jehovas Vidner ikke finder belæg herfor i Bibelen, afvises f.eks. treenigheden, at Jesus er Gud, at der skulle findes et brændende helvede, samt læren om sjælens udødelighed og prædestinationslæren (skæbnen). Det læres også, at Jesus døde på en pæl og ikke blev korsfæstet på et kors, og at vi nu lever i den tidsperiode, som Bibelen omtaler som "de sidste dage".

[redigér] Skabelsesberetning

Jehovas Vidner tror på en skabelse uden dog at være kreationister. Det læres, at jorden ikke er skabt på 6 gange 24 timer, men derimod i seks perioder, som ikke er nærmere defineret.

Bibelen beretter ikke, hvor længe de enkelte skabelsesperioder varede. Men de er alle seks endt, fordi der om den sjette "dag" siges: "Og det blev aften og det blev morgen, sjette dag" (1. Mosebog 1,31), ligesom der blev sagt om hver af de foregående fem dage. Men sådan siges der ikke om den syvende dag, hvor Gud gav sig til at hvile, hvilket ifølge Jehovas Vidners opfattelse betyder, at denne "dag" fortsatte (1. Mos. 2,1-3). Endvidere fremgår det af en udtalelse af Paulus, at Guds hviledag stadig varede ved over 4000 år efter, at den var begyndt. I Hebræerbrevet 4,1-11 henviste han til Davids ord i Salme 95,7,8,11 og til 1. Mos. 2,2 og tilskyndede sine medkristne: "Lad os derfor gøre vort yderste for at gå ind til den hvile." På apostlenes tid havde den syvende "dag" således varet i flere tusind år og var endnu ikke forbi. Jesus Kristus betegnes i Bibelen som "sabbattens Herre" (Matt 12,8), så hans tusindårige regering er åbenbart en del af den store sabbat, Guds hviledag. (Åbenbaringen 20,1-6) Det vil sige at der vil gå tusinder af år fra begyndelsen af Guds hviledag til dens afslutning.

Den uge, der beskrives i 1. Mosebog 1:3–2:3, og som ender med en hviledag, synes at danne en parallel til den uge som israelitterne inddelte tiden i, og som endte med en sabbat på den syvende dag i overensstemmelse med Guds vilje. (2. Mos. 20,8-11) Da den syvende "dag" i skabelsesugen har varet i tusinder af år, kan man drage den slutning, at hver af de seks skabelsesdage eller -perioder også var på flere tusind år. At en dag kan være længere end 24 timer, fremgår af 1. Mosebog 2,4, hvor alle skabelsesperioderne tilsammen omtales som én „dag“. Det fremgår også af Peters udtalelse om at "en dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som en dag" (Peters 2. brev 3,8).

[redigér] Ugentlige møder

Jehovas Vidner holder fem møder hver uge, fordelt på tre dage.

[redigér] Teokratisk skole og tjenestemøde

Disse møder, som foregår i rigssalene, er todelte: Første halvdel af mødet er 45 minutters teokratisk skole, hvor medlemmerne kan lære at undervise ud fra Bibelen samt at blive bedre til at læse. Det ugentlige pensum, som gennemgås på teokratisk skole, er det samme over hele jorden. Anden halvdel af mødet er et 45 minutters tjenestemøde, hvor der undervises i at forkynde. Disse to møder holdes samme dag i umiddelbar forlængelse af hinanden.

[redigér] Bibelstudier

Jehovas Vidner holder også bibelstuder i medlemmernes private hjem. Studierne sker derfor i mindre grupper og tager en times tid.

[redigér] Søndagsmøder

Om søndagen holdes der typisk et offentligt foredrag ud fra et tema, som bliver behandlet ud fra et bibelsk synspunkt; foredraget varer 30 minutter.

Endelig er der studiet af en artikel i Vagttårnet. Dette studium varer en time. Det offentlige foredrag og studiet af Vagttårnet finder sted samme dag i umiddelbar forlængelse af hinanden. Hele mødet varer en time og tre kvarter, inklusive sang og bøn. Der er fri adgang, og der optages ikke kollekt.

[redigér] Stævner

Jehovas Vidner afholder særlige stævner i årets løb. Områdestævnet varer 3-4 dage, og det ligger normalt om sommeren. Derudover er der mindre kredsstævner, som er to-dages stævner, samt én årlig særlig stævnedag.

Stævnerne afholdes normalt i Jehovas Vidners stævnehaller i Silkeborg samt i Herlufmagle. Der er fri adgang.

Fra tid til anden afholdes ligeledes internationale stævner forskellige steder i verden. Sidst, der blev afholdt et internationalt stævne i Danmark, var i 2003, i Brøndbyhallen og på Brøndby Stadion.

[redigér] Mindehøjtiden om Jesu Kristi død

Jehovas Vidners vigtigste årlige møde er Mindehøjtiden, hvor Vidnerne og interesserede samles for at fejre Herrens Aftensmåltid, eller blot Mindehøjtiden. Denne begivenhed holdes den 14. Nisan efter den gamle israelske kalender, og datoen for den er defineret som "første fuldmåne over Jerusalem efter forårsjævndøgn".

[redigér] Medlemstal

Trossamfundet opgiver at der i hele verden er 7,0 millioner aktive medlemmer, og at 17,7 millioner overværede den årlige højtid til minde om Jesu død i 2007^[1]. Der er godt 101.000 menigheder fordelt på 236 lande, og medlemstallet stiger med et par procent om året; det seneste tal fra 2006/2007 er 3,1%. Medlemstallet i Danmark og i resten af Skandinavien - og for så vidt også resten af Vesteuropa - viser stagnation eller direkte fald. Således var der over 16.000 medlemmer i Danmark i begyndelsen af 90'erne, mens medlemstallet nu er faldet til ca. 14.500, et fald på omkring 10% på et årti. Jehovas Vidner betegner ikke selv antallet som medlemstal, men som "forkyndere". Medlemstallet omfatter derfor kun dem, der regelmæssigt (hver måned) deltager aktivt i det offentlige forkyndelses- og bibelundervisningsarbejde. Det opgives fra trossamfundet at der i dette arbejde i løbet af et år (2006/2007) blev anvendt 1,4 milliarder timer, hvilket vil sige at hvert Jehovas Vidne i gennemsnit bruger ca. 17 timer om måneden.

[redigér] Udgivelser

Jehovas Vidner (eller rettere Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab) trykker bibelske bøger samt udgiver bladene Vagttårnet og Vågn Op! Bøgerne og bladene betales af medlemmerne ved frivillige bidrag.

De trykker ligeledes deres egen oversættelse af Bibelen, som på dansk bærer titlen Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, der - som det fremgår af oversættelsen - er "omhyggeligt sammenholdt med den hebraiske aramaiske og græske grundtekst". ^[1] Det første af i alt seks bind udkom i 1950, og sidste bind udkom i 1960, og i 1961 udkom hele 'Ny Verden-oversættelsen' for første gang.

[redigér] 'Vagttårnet'

Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab udgiver i Danmark bladet Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige. Bladet bruges til ugentlige studier i menigheden og dette studie betragter Jehovas Vidner som deres vigtigste møde.

Bladet udkommer pr. 1. januar 2007 på 167 sprog, i et gennemsnitligt oplag på 37.100.000. Bladet udkommer på dansk to gange hver måned som blad, på CD og i en udgave med stor skrift.

Vagttårnet siger om sit formål:

• "Vagttårnets formål, er at ophøje Jehova Gud som universets suveræne Herre. Det holder et vågent øje med verdensbegivenhederne og sammenholder dem med Bibelens profetier".

• "Det trøster alle slags mennesker med den gode nyhed om at Guds rige snart vil fjerne dem der undertrykker deres medmennesker, og at dette rige vil gøre jorden til et paradis".

• "Det tilskynder til at tro på Guds regerende Konge, Jesus Kristus, hvis udgydte blod åbner vejen for at menneskene kan opnå evigt liv".

• "Vagttårnet, udgivet af Jehovas Vidner siden 1879, er upolitisk og benytter Bibelen som autoritet."

Bladet udkom første gang på engelsk i juli 1879 under navnet Zion's Watch Tower and Herald of Christ's Presence ('Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse'). Navnet blev rettet flere gange indtil det i marts 1939 blev ændret til The Watchtower Announcing Jehovah’s Kingdom ('Vagttaarnet, Forkynder af Jehovas Rige'). Siden 1892 er bladet udkommet to gange om måneden.

Bladet er udkommet på dansk siden 1900.

Fra og med 1. januar 2008 begyndte Vagttårnet at komme i to månedlige udgaver. Én til studiebrug for Vidnerne selv, og én til brug for offentligheden.

[redigér] 'Vågn op!'

Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab udgiver i Danmark bladet Vågn op!. Bladet, som medlemmerne af Jehovas vidner ofte deler ud på gaden og fra hus-til-hus, er kendetegnet ved at indholde artikler om forskellige emner, som kan være oppe i tiden, eller som udgiverne betragter som alment relevante. Fx spørgsmålet om, hvorfor kroppen ældes, forskellige naturfænomener, hvordan arkæologien bekræfter Bibelen samt spørgsmålet omkring evolution kontra skabelse. Hvad emnerne end måtte kredse om, rundes artiklerne ofte af med forskellige bibelske citater, hvor emnet perspektiveres i forhold til Bibelens budskab og trosamfundets religiøse overbevisninger.

Bladet udkommer pr. januar 2008 på 78 sprog, i et gennemsnitligt oplag på 32.412.000. Det er hermed sammen med søsterbladet Vagttårnet et af de mest udbredte tidsskrifter overhovedet. Bladet udkommer på dansk hver måned som blad og på CD. Det er også muligt at downloade mp3-filer med bladets indhold.

Vågn op! siger om sit eget formål:

"Et oplysende blad for hele familien. Det viser hvordan dagligdagens problemer kan klares. Det bringer nyt, fortæller om folk i mange lande og går tæt på religion og videnskab. Men det gør mere end det. Det går bag om nutidens begivenheder og peger på deres egentlige betydning, men forholder sig politisk neutralt og fremhæver ingen race eller samfundsgruppe frem for andre. Og vigtigst af alt: Det giver grundlag for tillid til Skaberens løfte om en tryg og fredelig ny verden der snart vil træde i stedet for den nuværende onde og lovløse tingenes ordning".

Bladet udkom første gang på engelsk den 1. oktober 1919 under navnet The Golden Age ('Den Gyldne Tidsalder'). I 1937 ændredes navnet til Consolation ('Trøst'). I 1946 ændredes navnet igen. Denne gang til Awake! ('Vågn op!').

Bladet er udkommet siden 1925 på dansk-norsk og fra 1930 i en ren dansk version. Bladet hed på dansk Ny Verden fra 1930 til 1947.

[redigér] Kilder

1. ↑ Jehovas Vidners statistik (Engelsk)

• ^  Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, 1993.
• ^  Vågn op! - Hvor længe kan vi leve, maj 2006.

[redigér] Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: Jehovas Vidner

• Jehovas Vidner: Vagttårnsselskabets officielle hjemmeside
• Lærepunkter
• Jehovas Vidner: Presse
• Jehovas Vidner: Download, podcast
• Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner
• Exvidne.dk – kritik af Jehovas Vidner