Encyklopædi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden.
Ordet stammer fra det græske: enkyklios paideia, som betyder almen dannelse, eller uddannelse om man vil.
En encyklopædi kan være generel, så den indeholder artikler om alle mulige emneområder. Den Store Danske Encyklopædi og Wikipedia er generelle encyklopædier.
Den kan også være specifik, så den specialiserer sig i et enkelt eller nogle få emneområder (eksempelvis fysik eller medicin).
En encyklopædi er tilnærmelsesvis det samme som et leksikon, dog har en encyklopædi længere og mere uddybende artikler. Den videnskabelige disciplin om disse opslagsværker kaldes leksikografi.
Den store Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers var en tidlig - og den første "moderne" - encyklopædi, hvis første bind udkom i Frankrig i 1751, med Denis Diderot og Jean le Rond d'Alembert som hovedredaktører.
En af de allerstørste encyklopædier er Yongle-encyklopædien, som den kinesiske kejser Yongle iværksatte så tidligt som i 1403. Den blev fuldendt omkring fem år senere efter at mere end 2.000 forskere og embedsmænd havde arbejdet med kæmpeværket, der oprindeligt var på 11.000 bind og næsten 1 million sider. Desværre eksisterer der i dag kun omkring 400 bind.
Antal opslag i forskellige danske encyklopædier (pr. 14. maj 2005 for andre end Wikipedia):
Encyklopædi | Antal opslag |
---|---|
Gyldendals Online Leksikon | 250.000 |
Den Store Danske Encyklopædi | 115.000 |
Lademanns Leksikon | 90.000 |
Wikipedia | 87.437 |
Gyldendals Leksikon | 50.000 |
IT-lex | 4.300 |
Leksikon for det 21. århundrede | 3.000 |
Otuzniaks Leksikon | ? |
Salmonsens konversationsleksikon | ? |
Dansk biografisk leksikon | ? |
[redigér] Se også
- Leksikon
- Naturalis Historia - Encyklopædi, skrevet af Plinius den Ældre i 1. årh. e.v.t.
- Yongle-encyklopædien - Kinesisk kæmpeværk fra begyndelsen af 1400-tallet.
- Sydrak - En slags tidlig encyklopædi fra midten af 1200-tallet