Morfin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Morfin
7,8-didehydro-4,5-epoxy- 17-methylmorphinan-3,6-diol
ATC-kode N02AA01
Kemisk formel	C₁₇H₁₉N O₃
Molekylevægt	285.4 g/mol
Biotilgængelighed	ca. 30%
Metabolisme	Lever
Halveringstid	2-3 timer
Udskillelse	Hovedsageligt gennem nyrerne
Administrationsformer	Peroralt, SC, IM, IV

Morfin er et alkaloid opioid, der forekommer i opiumvalmuen (papaver somniferum) og udgør sammen med kodein de to naturlige opiater fundet i opiumsvalmuen. Morfin er også et smertestillende lægemiddel, der blandt andet bruges til behandling af smerter.

Indholdsfortegnelse

1 Historie
2 Lægemidler med morfin på det danske marked
3 Referencer
4 Se også
5 Eksterne henvisninger

[redigér] Historie

Stoffet blev første gang isoleret fra opium i 1804 af den tyske farmaceut Friedrich Serturner. Han kaldte stoffet Morphium efter Morfeus, den græske gud for søvn og drømme. Med opfindelsen af den medicinske sprøjte i 1853 begyndte man for alvor at anvende stoffet, oftest for af "kurere" afhængighed af opium eller alkohol.

Stoffet blev brugt meget i forbindelse med den amerikanske borgerkrig, og over 400.000 soldater fik "soldatsygdommen", hvilket vil sige at de blev afhængige af stoffet. Flere kendte personer har lidt samme skæbne, f.eks. Charlie Parker, Bela Lugosi, Hank Williams, Hermann Göring og William S. Burroughs. På grund af den stærkt vanedannende effekt, undgår man i dag at bruge stoffet til længerevarende behandling. Kortvarig brug i en klinisk akut situation, er dog stadig tilrådeligt og ikke vanedannende.