Hermann Göring
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hermann Wilhelm Göring (12. januar 1893 - 15. oktober 1946) var tysk nazist fra 1922-1945 og politiker. Han var i en årrække udpeget som Adolf Hitlers stedfortræder.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tidlige liv
Hermann Göring blev født i Bayern i 1893, og var søn af Heinrich Ernst Göring, som var tysk officer i en tysk koloni i Sydvestafrika, og moderen Fransizka Tiefenbrunn, som kom af en fornem familie.
Det meste af sin barndom boede han sammen med sine fire søskende på et slot i Bayern. Han gik ikke meget i skole, da han hadede det. I stedet legede han hjemme på slottet, at han var en fornem ridder eller konge.
I 1909 blev han sendt til den preussiske kadetskole nær Berlin, hvor familien mente, at han skulle opdrages ordentligt. Her blev han overraskende nok til en ambitiøs kadet. Det var åbenbart en lettelse at slippe væk fra familien.
To år senere bestod han officerseksamen med de højeste karakterer, og blev i 1913 udnævnt til løjtnant. Da 1. verdenskrig brød ud året efter, blev han sendt til Vestfronten, hvor han udmærkede sig og modtog jernkorset af 1. klasse.
I starten af 1915 fik Göring problemer med helbredet, så han blev overflyttet til de tyske flyvertropper. Her klarede han sig også langt bedre, i starten som observatør, senere som chef for Den Røde Barons enhed. Efter et år her, nedskød han sit første fly og blev meget hurtig en berømt kamppilot i de tyske flyvertropper med 22 nedskudte fjender. Således blev han medio 1917 tildelt landets højeste medalje, Pour le Mérite, for sin tapperhed og for at havde skudt 20 fly ned. I den forbindelse blev han desuden forfremmet til oberstløjtnant.
Göring var en af de soldater, som ved 1. verdenskrigs afslutning følte sig forrådt, da Versailles-traktaten blev vedtaget.
Han begyndte nu selv at flyve post mellem Danmark og Sverige. En dag han fløj til Stockholm i 1922 og mødte Carin von Kantzow. Hun faldt for hans enorme charme, selvom hun allerede var gift og havde et barn. De to flyttede sammen til Tyskland, hvor de så i 1923 blev gift.
[redigér] Karriere
I 1922 meldte Hermann Göring sig ind i Adolf Hitlers parti NSDAP, hvor han hurtigt blev udnævnt til SA-Gruppenführer. Han stod sammen med Hitler om ølstuekupforsøget i München i 1923, men her blev han alvorligt såret under kampens hede og måtte flygte til Østrig med sin kone. Andre deltagere i dette kup, inkl. Hitler, blev arresteret. I Østrig kom han på smertestillende medicin morfin, og blev narkoman resten af livet.
Göring rejste flere år efter kuppet tilbage til Tyskland, hvor han blev næstkommanderende i SA efter Ernst Röhm, og valgt ind i Rigsdagen. Han blev i 1932 rigsdagspræsident.
Året efter blev han preussisk indenrigsminister og grundlagde det frygtede hemmelige politi Gestapo. I 1935 blev han chef for Luftwaffe og deltog ivrigt i dets opbygning, og da 2. verdenskrig brød ud i 1939, udpegede Hitler Göring til at være sin stedfortræder. Hans højeste militære rang var rigsmarskal af Tyskland.
5.oktober 1942 sagde han i en radiotale: "En ting skal du vide, du tyske folk: Hvis vi taber krigen, bliver du udryddet. Jøden med sit uudslukkelige had står bag denne udryddelsestanke, og hvis det tyske folk taber krigen, bliver den næste regent en jøde. Og hvad jøde vil sige, burde I vide. Denne krig er ikke anden verdenskrig, den er den store racekrig.(...) Lad bare jøden tage forskellige masker på, vi genkender ham på snydeskaftet. Jøden står bag det hele, og det er ham, der har udfordret os til kamp på død og fordærvelse. [1]
Kort før krigens afslutning faldt Göring i unåde hos Adolf Hitler, og blev frataget alle sine hverv. Den 8. juni 1945 blev han arresteret af det amerikanske militær. Sammen med en række fremtrædende nazistiske ledere, blev han sat for en særdomstol, i Nürnbergprocessen, hvor han blev anklaget og dømt for fire forhold:
- Forbrydelser mod freden.
- Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
- Krigsforbrydelser.
- Forbrydelser mod menneskeheden.
Han blev dømt til døden ved hængning, men begik selvmord ved at tage cyankalium i sin celle dagen før. Under selve anholdelsen havde han en cyankaliumkapsel i lommen, som skulle findes. Han havde desuden en kapsel gemt i noget hudcreme, som han fik en amerikansk fangevogter til at udlevere, mod Görings signerede ur. Avisen Verdens Gang i Oslo refererede 9.februar 2005 at den 78-årige amerikaner Herbert Lee Stivers under påtryk fra sin datter havde indrømmet, at han som ung menig havde givet Gõring kapselen to uger før henrettelsen. Kapselen var skjult i en fyldepen som han overrakte sammen med et stykke papir. Ifølge Stivers havde en kvinde han stolede på, præsenteret ham for to mænd, der fortalte ham at Gõring behøvede noget medicin, der måtte smugles ind til ham.
[redigér] Referanser
- ↑ Peter Longerich: "Dette visste vi ikke noe om!", forlaget Historie og Kultur AS, Oslo 2007
[redigér] Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
