Robert Mugabe
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Gabriel Mugabe (født 21. februar 1924) har været regeringsleder i Zimbabwe (det tidligere Syd-Rhodesia) siden 1980, først som premierminister og senere som præsident.
Hans diktatoriske styre er blevet mødt med international fordømmelse og stigende isolation, på grund af brutal undertrykkelse af al opposition og racistisk forfølgelse af landets hvide minoritet. Mugabe er en af de vigtigte repræsentanter for etnisk nationalisme i Afrika, og kendt for sit slagord «Afrika for afrikanere».
Mugabe besøgte Danmark i 1995 i forbindelse med Verdenstopmødet om social udvikling.
Han udmærkede sig i 1960'erne som leder for Zimbabwe African National Union (ZANU), hvor han var leder af guerrilla-krigen mod de hvide minoriteter i Rhodesia i krigen i 1964-1979.
Mugabe er en udtalt, kontroversiel og polariserende personlighed. Han er af mange i den afrikanske offentlighed anset for at være en helt og forkæmper for uafhængighed.[1] Andre afrikanske kommentatorer har været kritiske overfor ham, specielt siden Operation Murambatsvina i 2005, som er et forsøg på at rydde op i slumkvarterer rundt omkring i landet, og som er blevet fordømt af en række organisationer. Stor modstand møder Mugabe fra USA, Europa og britisk Commonwealth-lande. De primære kritikpunkter de seneste år har været stigende korruption, undertrykkelse af politisk opposition, neglegt af landreformer, økonomisk uføre og menneskerettighedsproblemer i Zimbabwe. Ifølge kritikere, har Mugabes regeringsførelse og politik ført til økonomisk krise og massiv hungersnød de seneste ti år. Zimbabwe har den højeste inflation i verden.[2]
[redigér] Kildehenvisninger
- ↑ Peter Biles: "Mugabe's hold on Africans." BBC News hjemmeside den 25. august 2007.
- ↑ 'Panicked' Zimbabwe government postpones inflation announcement, 17. april 2007. Cape Times
![]() |
Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |