Marilyn Monroe
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marilyn Monroe (1. juni 1926 - 5. august 1962) var en af Hollywoods største filmstjerner i perioden 1950-60; verdensberømt efter bl.a. filmene "Gentlemen Prefer Blondes" (Gentlemen foretrækker blondiner) og "How to Marry a Millionaire" (Tre piger søger millionær) i 1953, "River of No Return", (Skæbnefloden) 1954, "The Seven Year Itch", (Den søde kløe)1955, "Bus Stop" (Bus Stop), 1956, "The Prince and the Showgirl" (Prinsen og korpigen), 1957, "Some Like It Hot" (Ingen er fuldkommen), 1959 og "The Misfits" (De frigjorte), 1961, og måske nok det største sexsymbol i efterkrigstiden. Marilyn døde af en overdosis barbiturater (sovepiller) i sit hjem i Hollywood.
Marilyn Monroes (Norma Jean Baker eller Mortenson) livshistorie var præget af mange op- og nedture; ukendt far, sindssyg mor, strenge og kolde plejeforældre, grusomt børnehjemsophold, vellykket modelkarriere, slid med at nå til tops. Gennembrud, kærlighed, ægteskab, barnløshed, søvnløshed, skilsmisse. Ny kærlighed, nyt ægteskab, verdensberømmelse, primadonnanykker, tragisk barnløshed, fortvivlede forsøg på at blive gravid, pillemisbrug, utroskab, skilsmisse. Pillenarkomani, sammenbrud, afvænningskur, konflikt med filmselskabet, ensomhed og til slut død gennem selvmord eller ulykkestilfælde.
Marilyn Monroe giftede sig første gang med nabodrengen Jim Dougherty. Hun var seksten år gammel. Anden gang, da hun netop havde fået sit første store gennembrud i ”Gentlemen Prefer Blondes”, med Joe DiMaggio, der endte som USA’s mest berømte baseballspiller. Tredje gang hun giftede sig var med Arthur Miller, kendt venstreorienteret jødisk-amerikansk dramatiker. Forfatter til bl.a. skuespillet "Efter Syndefaldet", som beskrev hans ægteskab med Marilyn Monroe.
Marilyn Monroe havde, efter sigende, en affære med USAs præsident, John F.Kennedy, og der er spekulationer om, hvorvidt Kennedyfamilien var indblandet i hendes tragiske død. Hun optrådte ved John F. Kennedys fødselsdag, hvor hun sang "Happy Birthday, dear Mr. President".
Alle Marilyns ægteskaber endte med skilsmisse og hun fik ingen børn
Wikimedia Commons har medier relateret til: |