Barbiturat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Barbiturater – en gruppe af medicin, der tidligere blev anvendt til behandling af søvnproblemer, nervøsitet og angst, og ved abstinensproblemer efter alkoholindtagelse. Stofferne var i mange år de mest anvendte sovemidler. De har desuden været anvendt hyppigt til behandling af lettere nervøse tilstande.

Stofferne virker modsat amfetamingruppens stoffer. Altså de virker hæmmende på en lang række funktioner i centralnervesystemet. De vil ofte give en følelse af velbefindende eller ruslignende tilstande, afhængigt af dosis og stoffets art og det er netop derfor, der ind imellem opstår misbrug i forbindelse med indtagelse af omtalte stoffer.

Fordi stofferne er hæmmende anvendes denne effekt som søvnfremkaldende eller beroligende og derfor frarådes brug af stofferne naturligvis også i forbindelse med aktiviteter, hvor klar bevidsthed og hurtige reaktioner er påkrævet.

Ved længerevarende og massivt misbrug vil stofferne give abstinenssymptomer og ofte med en efterfølgende psykose. Der ses ofte krampeanfald med risiko for dødsfald, og forgiftninger ses eksempelvis ofte i forbindelse med engangsindtagelse af store mængder sovemedicin.

Ved dagligt misbrug kan symptomerne være søvnforstyrrelser, hovedpine, træthed, manglende evne til koncentration, sløvhed, hukommelsesproblemer og følelsesmæssig ustabilitet.

Barbituraterne er efterhånden ikke at finde på markedet længere, da de havde en klart større tendens til afhængighedsudvikling og en større risiko for at udvikle forgiftning sammenlignet med de såkaldte benzodiazepiner.

Fenemal og Diemal er de eneste barbiturater som stadig anvendes. De bruges til behandling af epilepsi og alkoholabstinenser. Dog giver Fenemal ikke ruslignende tilstande som barbiturater udskrevet på Marylin Monroes tid