Kina (kulturområde)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kina er et gammel kulturelt og geografisk område i Østasien der i dag er opdelt i to stater:

Folkerepublikken Kina, normalt omtalt som Kina, der regerer fastlands-Kina, Hongkong og Macao.
Republikken Kina, normalt omtalt som Taiwan, der dækker øen Taiwan og en række fujinesiske øer.

Begge stater hævder at dække hele Kina, hvad der gør at de ikke anerkender hinanden og at internationale organisationer almindeligvis kun kan have én af de to som medlem. Indtil 25. oktober 1971 var Republikken Kina således medlem af FN's sikkerhedsråd, men med resolution 2758 blev Folkerepublikken Kina anerkendt som den retmæssige repræsentant i FN.

Kina er en af verdens ældste fortsat eksisterende "civilisationer". Landets historie kendetegnes af gentagne opdelinger og genforeninger mellem skiftende perioder af fred og krig, og voldelige overgange mellem dynastier. Magten var ofte koncentreret i den kinesiske kejsers hænder, men skiftede nogle gange til mægtige embedsmænd og regionale krigsherrer. Landets territoriale udbredelse har varieret i historien. I mange århundreder, særlig fra det 7. århundrede til og med det 14. århundrede, var Kina verdens mest avancerede civilisation og var Øst-Asiens dominerende kulturelle centrum. i det 1800- og 1900-tallet var landet for svagt til at forhindre europæisk kolonialisme og japansk invasion, og led samtidig under interne konflikter som førte til landets deling. Kommunisternes sejr i den kinesiske borgerkrig førte til etableringen af Folkerepublikken Kina på fastlandet, mens Republikken Kinas regering fortsatte med at kontrollere Taiwan og nogle mindre øer i det Østkinesiske Hav.

Det kinesiske sprog er inddelt i en række talte variationer. Pekingdialekten bruges som udgangspunkt for standardkinesisk (mandarin).

Indholdsfortegnelse

1 Terminologi
- 1.1 "Zhongguo"
- 1.2 «Kina»
2 Historie
3 Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] Terminologi

[redigér] "Zhongguo"

Kineserne kalder deres land for Zhongguo, hvilket normalt oversættes til "Riget i midten". Men brugen af betegnelsen har ikke været geografisk entydig, og har også sine kulturelle og politiske sider. I Vår- og høstannalernes tid (722 f.Kr. - 481 f.Kr.) blev navnet kun brugt om de relativt højt udviklede stater omkring Den gule flod, mens kulturelt mindre udviklede stater som Chu og Qin ikke blev medregnet. Senere blev sydligere områder medregnet, således at områder omkring Yangtze- og Perlefloden var med. På Tang-dynastiets tid var også "barbariske" regimer som Xianbei og Xiongnu med.

Under og før Han-dynastiet havde Zhongguo tre specifikke betydninger:

1. Området omkring hovedstaden, dvs. kejserens egne områder.
2. Området under den centrale magts direkte kontrol.
3. Området som nu kaldes det nordkinesiske sletteland.

Republikken Kina og senere Folkerepublikken Kina har brugt Zhongguo om alle de områder og folk, som var underlagt deres politiske kontrol (nu om dage bruger folk i Republikken Kina navnet Zhongguo dalu, som betyder Kinas fastland om folkerepublikken og Taiwan om sig selv). Derfor siges det at alle de 56 officielt anerkendte etniske grupper i folkerepublikken er Zhongguo ren (中国人), dvs. Zhongguo-folk.

[redigér] «Kina»

Det danske ord «Kina» og forstavelsen «sino-» er antageligt afledt fra «Qin» (udtales som en mellemting mellem "skin" og "tsin"). Andre mener at «Kina» kan komme fra et af de kinesiske ord for te (cha) eller silke. Men uanset oprindelse så er ordet «Kina» gået igennem mange fremmede sprog langs Silkevejen, før det til sidst nåede frem til Europa. Vestens betegnelse «Kina» er senere vandret tilbage til Japan, men er der blevet et nedsættende ord, shina, for Kina og kinesere.

I mange sammenhænge sigtes der med «Kina» til Folkerepublikken Kina (eller fastlands-Kina), mens «Taiwan» benyttes om «Republikken Kina». I den engelsktalende forretningsverden findes talemåden «the Greater China region» (eller på kinesisk 大中华地区) som ikke er klart afgrænset.

Sinologer benytter ordet «Kina» på omtrent samme måde som den klassiske kinesiske brug af ordet zhongguo, eller afgrænset til den han-kinesiske etniske gruppe, som udgør hovedparten af den fastlandskinesiske befolkning.

[redigér] Historie

Hovedartikel: Kinas historie

Kinas historie er nedskrevet siden det 16. århundrede f.Kr.. Skildpaddeskjold hvorpå der er graveret med kinesisk skrift fra Shang-dynastiet er blevet kulstof 14-dateret til omkring 1500 f.Kr.. Disse optegnelser tyder på at den kinesiske civilisation begyndte som bystater langs Den Gule Flod. År 221 f.Kr. regnes almindeligvis som det år Kina blev samlet i et stort rige. Efterfølgende dynastier i kinas historie udviklede et bureaukrati, der gjorde det muligt for kinesiske kejsere at styre det store landområde der i dag kendes som Kina.

I 1931 besatte Japan Manchuriet. I 1937 var krigen mod Japan total. Japan kapitulerede i 1945.