Jernkronen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jernkronen (Corona Ferrea) er navnet på den langobardiske kongekrone som blev brugt til at krone langobardiske, tysk-romerske og italienske konger fra starten eller midten af det 9. århundrede indtil det 19. århundrede. I dag er kronen bevaret på Monza katedralen nær Milan, Lombardiets nuværende hovedstad. Kronen er samtidig et relikvie da indersiden er dækket af en tynd metalplade, som efter traditionen skulle være smedet af jernet fra de nagler der blev brugt til Jesu korsfæstelse.

Indholdsfortegnelse 1 Kronen 2 Historie 3 Jernkronen i kulturen 4 Herskere der er blevet kronet med jernkronen (i udvalg) 5 Referencer 6 Noter 7 Eksterne henvisninger

[redigér] Kronen

Kronen er en guld-sølv blanding med omkring 80% guld og er dannet af seks sammensatte plader. Den er 15 centimeter i diameter og 5,5 centimeter i højden. Den er dekoreret med 26 røde guldknopper, 22 juveler i forskellige farver og 24 emaljeret juveler. Det cirkulære metalpapir der bliver identificeret med de hellige nagler er på indersiden af de seks plader. Kronen er for lille til at kunne nå om hovedet på en mand: oprindeligt kan kronen have bestået af otte plader i stedet for seks.

[redigér] Historie

Ifølge traditionen gravede kejserinde Helena (250-330), Konstantin den Stores mor, efter relikvier forbundet med Jesu lidelse ved Golgata. Her skulle hun have fundet Det Sande Kors med naglerne stadig fæstnet til. Korset lod hun blive i Jerusalem, nagler tog hun med tilbage til Konstantin i Rom. Han brugte en af dem til hestebid således at han og hesten blev beskyttet i krig, en anden blev smedet ind i hans hjelm^[1].

To århundreder senere donerede Pave Gregor den Store et af sømmene til den langobardiske dronning Teodolinda (570-628), for hendes arbejde med at omvende langobarderne til kristendom og katolicisme. Hun omsmeltede jernet og brugte det til Jernkronen^[1]. Det var også Teodolinda som havde opført katedralen i Monza, kronens nuværende opholdssted, hun donerede selv kronen til katedralen i 628.

Jernkronen blev brugt først af de langobardiske konger og derefter af Karl den Store (som fik den i 775) og derefter til kroning af italienske og tysk-romerske konger. Den italienske historiker Bartolomeo Zucchi (1570-1630) opgjorde i omkring år 1600 at Jernkronen allerede da havde kronet 34 konger. Kejserne fra det hellige tysk-romerske rige blev kronet tre gange: som konge af Tyskland, som konge af Italien og som kejser (kronet af paven). Normalt ville kroningen med jernkronen blive foretaget i Skt. Ambrosius basilika i Milan. Nogle gange foregik det dog i Monza eller Pavia (Karl den Store, Otto den Store, Henrik den fjerde, Frederik Barbarossa), og andre byer. Pavia var den oprindelige regeringsby i det langobardiske kongerige, hvorfor de fleste af de tidlige konger blev kronet der. Kejser Konrad var den første til at lade sig krone i Milan.

Uanset hvor kroningen blev foretaget, så forblev jernkronens hjem i Monza. Hvorfor byen blev lagt direkte under kejserne og tildelt forskellige privileger og skattefrihed. I 1248 blev kronen imidlertid givet i pant for et stort lån, og taget fra katedralen i Monza og først ført tilbage i 1319. Kort efter blev den flyttet til Avignon, som på dette tidspunkt var paveby, hvor den blev fra 1324 til 1345 – i denne periode blev den for et kort øjeblik stjålet, men tyven blev fanget og kronen returneret. I 1354 udstede Pave Innocent et edikt hvori han bekendtgjorde at Monza for fremtiden skulle have retten til jernkronen og at krone konger i katedralen.

Traditionen med tredoble kroning blev afbrudt af Karl den femte (1500-1558) som blev kronet i Bologna i år 1530 – da han abdicerede i 1556 delte han sit kongedømme i to, og således delte kongedømmerne Italien og Tyskland. Imidlertid blev traditionen genoptaget to århundreder senere, da hertugdømmet i Milan kom på østrigsk hænder og kejser Frans af Habsburg modtog jernkronen i 1792.

Den mest berømte eller berygtede kroning var imidlertid den 26. maj 1805 da Napoléon Bonaparte (1769-1821) siddende på en overdådig trone i Milan, lod sig krone til konge af Italien med ordene Dieu me la donne, gare à qui la touche – Gud har givet den til mig, var dem som rører den.

Ved samme lejlighed grundlagde Napoléon den 15. Juni 1805 Jernkronens Orden. Efter Napoléon fald blev Lombardiet annekterede af Østrig og ordenen blev gengrundlagt den 1. januar 1816 af Frans af Habsburg.

Den 6. september 1838 lod Ferdinand den første (1793-1875) sig krone med jernkronen til konge af Kongeriget Lombardiet-Venetien ved en ceremoni i Milan.

Efter en krig mellem Østrig og Italien, gik det østrigerne skidt og i 1859 blev de nød til at trække sig tilbage fra Lombardiet. På tilbagetoget tog de Jernkronen med tilbage til Wien, hvor den forblev indtil 1866, hvor den blev givet tilbage til Italien efter den tredje italienske uafhængighedskrig.

Jernkronen blev dog ikke igen brugt til kroning. Den var blevet et symbol på østrigsk dominans og Kongeriget Italien var desuden på konfliktkurs med Pavestaten efter at Rom var blevet indtaget, hvilke gjorde brugen af jernkronen – der også var et uerstatteligt katolsk relikvie – upassende.

Kong Umberto prøvede muligvis at genindføre jernkronen i italienske monarki. Han tilføjede kronen til konges våbenskjold, men snigmordet på ham i 1900 afbrød hans planer. Alligevel har hans gravplads har en bronzeafstøbning af jernkronen. Hans søn, Viktor Emmanuel ønskede ikke en kroningsceremoni og med kongedømmets afskaffelse og republikkens indførelse i 1946 stoppende jernkronen med at spille en rolle i monarkiet.

Jernkronens foreløbigt sidste rejse skete under den Anden Verdenskrig: ærkebiskoppen af Milan, Alfredo Ildefonso Schuster, frygtede at nazisterne ville approprierer kronen, så han lod den hemmeligt overføre til Vatikanstaten, hvor den blev indtil 1946. To præster tilknyttet katedralen i Monza, bragte den igen tilbage til Monza, i en hatteæske skjult i en kuffert.

[redigér] Jernkronen i kulturen

En overraskende møde med jernkronen er kapitel 37 "Solnedgang" af Herman Melvilles Moby Dick. Det korte kapitel omhandler Kaptajn Ahabs monolog. Iblandt hans vrangforestillinger og storhedsvanvid, forestiller han sig selv kronet med Lombardiets jernkrone.

Den Italienske film La corona di ferro (1935) instrueret af Alessandro Blasetti, fortæller en fantasihistorie om kronens ankomst til Italien.

[redigér] Herskere der er blevet kronet med jernkronen (i udvalg)

• Karl den Store (774)
• Berengar af Friuli (888)
• Ludvig den blinde (900)
• Hugo af Italien (926)
• Lothar af Italien (947)
• Otto den Store 951
• Heinrich II: (1004)
• Konrad den anden (1026)
• Konrad 3. af Franken (1128)
• Frederik Barbarossa (1152)
• Henrik den fjerde (1311)
• Ludwig 4. af Bayern (1327)
• Sigismund af Luxemburg (1431)
• Frederik den tredje (1452)
• Karl den femte (1530)
• Napoléon Bonaparte (1805)
• Ferdinand den første (1838; den – foreløbigt – sidste)

[redigér] Referencer

• (Engelsk) Ebenezer Cobham Brewer, Dictionary of Phrase and Fable, 1898
• (Engelsk) Philipp Blom, To Have and To Hold: An Intimate History of Collectors and Collecting, 2002
• (Italiensk) Valeriana Maspero, La corona ferrea. La storia del più antico e celebre simbolo del potere in Europa, Vittone Editore, Monza, 2003.

[redigér] Noter

[redigér] Eksterne henvisninger

• (Italiensk) La Corona Ferrea
• (Italiensk) Le gemme della Corona Ferrea
• (Engelsk) Order of the Iron Crown
• (Engelsk) Coat-of-Arms of Napoleonic Kingdom of Italy, 1805–1815, with the Iron Crown on an escutcheon