Helicobacter pylori
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Helicobacter pylori er en bakterie, som inficerer slimhinden i menneskets mave. Mange mavesår og nogle typer mavekatar skyldes H. pylori-infektion, selv om de fleste infektioner forløber uden symptomer.
Helicobater pylori er en spiralformet og Gram-negativ (ifølge en test udviklet af den danske professor Hans Christian Gram) bakterie, som kun findes hos mennesket. Ca. 50% af alle mennesker har den, færrest i lande med høj hygiejne-standard. I udviklingslande findes den hos næsten alle, idet den erhverves i den tidlige barndom, som regel ved smitte fra mor til barn.
Bakterien har tilpasset sig specielt til at leve i menneskets mavesæk og tolvfingertarm, hvor den forårsager en betændelsestilstand. Bakterien er tilpasningsdygtig, og dens forskellige stammer har variende egenskaber, hvilket bl.a. vedrører evnen til at hæfte sig til mavens slimhinde og til graden af den betændelse, der fremkaldes. Selv hos det enkelte inficerede menneske er bakterierne ikke ens, og ved en kronisk infektion tilpasser bakterien sig til ændrede forhold over tid.
Kun 10-15% af de inficerede udvikler mavesår, mens de øvrige ikke udviser symptomer. Årsagerne til denne forskel kan ligge i forskelle i bakteriens egenskaber eller i forskelle i det menneskelige immunsystem.
Der forskes intensivt i bakterien for at fastslå dens rolle i andre sygdomme, som også hænger sammen med betændelsesagtige tilstande, herunder mavekræft. I den forbindelse er det fornyligt lykkedes at overføre bakterien til den mongolske ørkenrotte med henblik på forsøg og videnskabelige undersøgelser.
Bakterien og dens grundlæggende betydning for udviklingen af mavesår blev opdaget i 1982 af de australske forskere Barry J. Marshall og J. Robin Warren, som i 2005 i fællesskab modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin for opdagelsen.