Frimureri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.

Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", der betyder fri murer. Dette kommer atter fra udtrykket freestone-mason, der blev brugt om stenhuggere, bygmestre og arkitekter. De middelalderlige lav bandt murere til et vist sted, en by eller tilsvarende, og de kunne ikke uden videre rejse rundt mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af tilhørsforhold til et laug, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de kom omkring og hele tiden fik nye kundskaber om det seneste inden for arkitektur og bygningskunst.

Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Dengang som nu måtte medlemmene underkastes en gradvis instruktion i idealer af moralsk og metafysisk karakter gennem en serie hemmelige ritualer. I de fleste grene af frimureriet har man en fælles tro på et højeste væsen. I vore dage er frimureriet en orden eller et broderskab, og i daglig tale er en frimurer en person, der er medlem af en frimurerloge.

Indholdsfortegnelse 1 Legende og historie 2 Frimureriet i Danmark 3 Tidligere højeste styrere af Den Danske Frimurerorden 4 Andre storloger 5 Kritik af frimureriet 6 Kendte danske frimurere (udvalg) 7 Kendte udenlandske frimurere (udvalg) 8 Litteratur 9 Eksterne henvisninger

[redigér] Legende og historie

Ifølge den engelske frimurerforsker Bernard E. Jones bør man sondre mellem frimureriets legender og historie.

• Der er legenden om, at frimureriet stammer fra middelalderens håndværkerlav. Det menes, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Logernes legender siger, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid.

• Historisk kan man følge udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1400.

Fra slutningen af det 15. århundrede begynder logerne i Skotland at antage mænd, som ikke er murere.

Efterhånden som der antages flere og flere medlemmer, der ikke har baggrund i byggefaget, udvikles det spekulative frimureri. Det fører i året 1717 til dannelse af storlogen i London. 1723 skriver den skotske præst James Anderson frimurernes konstitution. Anderson er præget af deismens filosofi. Derfor skal en frimurer tro på et skabende princip; men hvad guddommen kaldes, er en privat sag.

[redigér] Frimureriet i Danmark

Frimureriet kommer til Danmark i 1743, og i årene herefter stiftes en række loger i København og i hertugdømmerne. I vore dage er der frimurerloger i hovedstaden og i de fleste større provinsbyer.

Der findes tre riter i Danmark, der er anerkendt af den Engelske Storloge, dog er Den Danske Frimurerorden den eneste Danske Storloge.

• Den Danske Frimurerorden er baseret på et kristent grundlag og arbejder efter det svenske system med ti grader. Man skal være døbt i den kristne tro for at blive medlem af Den Danske Frimurerorden.
• Johanneslogeforbundet arbejder efter Schröders ritual med tre grader, og her antages mænd af monoteistisk religion. Johanneslogeforbundet arbejder under Den Danske Frimurerordens ledelse.
• Det Danske Frimurerlaug arbejder efter det engelske emulationsritual med tre grader. Frimurerlaugets idegrundlag er Andersons konstitution.

Den Danske Frimurerorden ledes af den højeste styrer, som tidligere kaldtes V.S.V., hvilket står for Viseste Salomo Vikarius. Under overkirurg Frode Rydgaards ledelse ændredes betegnelsen til Ordenens Stormester.

Frimurerlogen på Blegdamsvej i København, der ses på billedet herover, er tegnet af arkitekt og frimurer Holger Rasmussen. Byggeriet blev påbegyndt i 1924 og logebygningen stod færdig i 1927.

[redigér] Tidligere højeste styrere af Den Danske Frimurerorden

• 1749-1765 Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig, (Provinsialstormester)
• 1765-1776 Rigsfriherre Carl Gotthelf von Hund, (Hærmester)
• 1776-1792 Hertug Ferdinand af Braunschweig, (Magnus superior ordnis, senere generalstormester)
• (1775-1792)Prins Carl af Hessen,(Superior og protector ordinis, 1775, senere coadjutor, 1779, provinsialstormester)
• 1792-1836 Prins Carl af Hessen, (Generalstormester)
• 1836-1848 Prins Christian Frederik, senere Kong Christian VIII, (Generalstormester)
• 1848(49)-1863 Kong Frederik VII, (Generalstormester, fra 1858 Viseste Salomos Vicarius - VSV)
• 1864-1870 Overpræsident Cosmus Bræstrup, (VSV)
• 1870-1871 Kabinetssekretær J.P. Trap, (Fungerende VSV)
• 1871-1912 Kronprins Frederik, senere Kong Frederik VIII (VSV)
• 1912-1947 Kong Christian X, (VSV)
• 1947-1949 Prins Harald, (VSV)
• 1949-1973 Overkirurg Frode Rydgaard, (VSV)
• 1973-1988 Direktør, cand.jur Erik Kay-Hansen, (VSV, fra 1975 Ordenens Stormester, OSM)
• 1988-1997 Ingeniør, M.IDS., murermester og bygningsentreprenør Erik F. Qvist, (OSM)
• 1997-2005 Læge Børge Clausen, (OSM)

NUVÆRENDE HØJESTE STYRER:

• 2005- Skoleinspektør Hans Martin Jepsen (OSM)

[redigér] Andre storloger

Der findes en række frimurerloger i Danmark, der ikke er anerkendt af den Engelske Storloge. Flere af disse loger er organiserede under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger som ikke arbejder under nogen storloge, blandt andet Cirkelordenen og Danske, Frie og Uafhængige Murere.

Flere af storlogerne er internationale. I frimurerloger, som står udenfor Den Danske Frimurerorden kræves ikke, at medlemmer har et kristent tilhørsforhold, men kriterierne for optagelse er indbyrdes forskellige. I Danmark optager frimurerloger under Storlogen af Danmark mænd af enhver trosretning, men optager ikke kvindelige medlemmer. Droit Humain er et eksempel på en blandet loge, der optager både mænd og kvinder. Loge Freja er en ren kvindelig frimurerloge, der arbejder efter et skotsk system og har sine rødder i Belgien.

[redigér] Kritik af frimureriet

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.

Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, må forholde sig kritisk til frimurernes ide om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gældende tekst, der i 1983 blev signeret af den daværende kardinal Joseph Ratzinger, der i dag er pave Benedikt 16.

Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var fx stærkt kritisk overfor frimurerernes holdning til religion.

I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Cuba, Nord Korea, Folkerepublikken Kina og DDR forbød frimureriet.

[redigér] Kendte danske frimurere (udvalg)

[redigér] Kendte udenlandske frimurere (udvalg)

[redigér] Litteratur

• Bartholdy, Nils G. (red.): Acta Masonica Scandinavica (Årbog for de nordiske forskningsloger, udkommer årligt siden 2001)
• Jones, Bernard E. : Freemasons Guide and Compendium (Harrap 1950)
• Kjeldsen, Jørgen (red.): I guld og himmelblåt. (Den Danske Frimurerorden, 1992)
• Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boaz og Jakin. ISBN 87-988830-1-1

[redigér] Eksterne henvisninger

• Den Engelske Storloge

Frimurerloger og -ordener i Danmark

Loger anerkendt af den Engelske Storloge

• Den Danske Frimurerorden
• Det Danske Frimurerlaug
• Johanneslogeforbundet

Loger anerkendt udenfor den Engelske Storloge

• Le Droit Humain
• Storlogen af Danmark af Gamle Frie og Antagne Murere
• Logen De Tre Hamre Nr. 15
• Logen Lilium
• Logen Freja

Andre loger og -ordener med frimurerisk grundlag

• Sct. Andreas Ordenen
• Danske Frie & Uafhængige Murere
• Cirkel-Ordenen
• Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark

Andre eksterne links

• Sagn og myter om frimureriet. Af Bodil Paulsson, Flix.dk, d. 22. marts 2006
• Tidstavle for frimurerbevægelserne.
• DR temasider om frimureri.