Filosofi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik.
Ordet filosofi kommer af det græske 'philosophia' (φιλοσοφία), hvor præfikset "philo" betegner én af de antikke græske ord for kærlighed – den mere venskabelige slags, og hvor suffikset "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig vís, mens filosoffen mere ydmygt søger efter, eller kan lide, visdommen uden formelt at påstå at besidde denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i den senere klassiske periode passer bedre ind i den græske polis, som netop er et samfund imellem venner; dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken.
Derudover skelner en af de mest kendte antikke filosoffer, Platon, desuden i Staten (480) mellem philosophia og philodoxoi (dvs. ven af formodningen eller meningen). Dermed forsøges indført et ideal for filosofien, nemlig at bryde igennem muren af almindeligt udbredte meninger og formodninger for at undersøge verden og tingene på ny og i dybden.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Emneområde
Afgrænsningen af filosofiens emneområde er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men rent historisk ser det ud til at dette område skrumper ind over tid. Således blev al tidlig naturvidenskab engang kaldt naturfilosofi, og områder som logik hørte strengt ind under filosofien, hvor logikkens område idag deles mellem filosofi og matematik.
Idag kan filosofien opfattes som både førvidenskab og et generaliststudie, hvorunder der stadig er en tendens til at spirende fagområder puttes, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien udelukkende er et moderfag, der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv, teoretisk set, skulle ophøre med at eksistere. Imidlertid er der visse kernediscipliner, som enten er blevet ved filosofien igennem hele dennes udvikling eller som i alle tilfælde obligatorisk indgår i den moderne filosofiuddannelse.
Disse kernediscipliner inkluderer:
- Metafysik
- Erkendelsesteori
- Videnskabsteori
- Politisk filosofi
- Etik
- Logik
- Æstetik
- Filosofihistorie (ikke at forveksle med idéhistorie, som ikke er en filosofisk disciplin)
I forlængelse af videnskabsteorien beskæftiger filosofien sig desuden specifikt med alle de andre videnskabelige fagområder. Der findes således en række områder under filosofien, som kan opfattes som redskabsfag for andre fag.
Eksempelvis:
- Politisk filosofi for statskundskab
- Biologiens filosofi for biologi
- Fysikkens filosofi for fysik
- Historiens filosofi for historie
- Matematikkens filosofi for matematik
- Medicinsk filosofi for lægevidenskab
- Pædagogisk filosofi for pædagogik
- Retsfilosofi for retsvidenskab
[redigér] Selvforståelse
Moderne akademisk filosofi må ikke forveksles med hverdagsfilosofi som f.eks. forskellige former for tro, terapi eller holdninger til forskellige emner. Akademisk filosofi er videnskabelig og gør ofte selv brug af videnskablige undersøgelser og empiri. Dette skal dog forstås i sammenhæng med at filosofien i form af videnskabsteorien selv er det sted, hvor videnskabelige metoder inklusiv empiriske metoder evalueres og kritiseres. Filosofien kan dermed i et vist omfang anses for førvidenskabelig og derfor spekulativ, hvilket dog ikke fralægger den kravene om at basere sig på logisk holdbare argumenter og en selvkritisk tilgang til egen forskning. Selvom det er de færreste filosoffer, der er involveret i systematisk indsamling og registrering af observationer, så henviser de videnskabelige filosoffer altid til videnskabelige undersøgelser, som en del af deres argumentation, når dette er relevant.
Det kan bemærkes, at der eksisterer et vist split imellem østlig filosofi (som taoistisk filosofi, buddhistisk filosofi, konfutsianisme og bushido) og den vestligt oprindne filosofi. Den vestlige filosofi antages ofte i Vesten for at være mere videnskabelig og den dominerer således også de vestlige universiteter.
[redigér] Opdelinger af underdiscipliner
Der skelnes mellem praktisk filosofi og teoretisk filosofi.
Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden.
Den teoretiske filosofi tæller underdiscipliner som erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi tæller normativ etik, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi og æstetik, men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil.
[redigér] Filosofiske problemer
For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer:
Teoretisk filosofi:
- Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og, hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem: hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?
- Hjerne i et kar-problemet: Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?
- Det fremmedpsykiske problem: hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?
Praktisk filosofi:
- Hvad er et godt menneske?
- Hvad er kunst?
- Findes der moralske egenskaber ude i verden?
- Hvad er meningen med livet?
- Hvordan er den gode stat indrettet?
- Findes der retfærdige krige?
- Findes der menneskerettigheder og i så fald hvilke?
[redigér] Filosofiens historie
Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere.
Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket selv (etik), Sokrates elev, idealisten Platon. Aristoteles, Platons elev, forsvarede omvendt til dels empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som: hvad er tingenes ontologi? og, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme? m.m.
Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant.
En af de største danske filosoffer eller tænkere var Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl. Et andet udgangspunkt for den moderne eksistentialisme var fænomenologi, grundlagt sidst i det 19. århundrede af Edmund Husserl.
Selve disciplinen filosofihistorie stammer tilbage fra renæssancen.
[redigér] Analytisk og kontinental filosofi
I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør. Måske kan man tale om en helt tredje gruppe af logikere og filosoffer, der bedriver formel filosofi, altså arbejder inden for eksempelvis modallogikkens område.
[redigér] Se også
- Filosoffer
[redigér] Eksterne henvisninger
- Fransk Wikisource: Bibliothèque Philosophique
- Filosofi Gratis bøger og artikler om filosofi, psykologi og sociologi på Teorier.dk
- DR's tema om filosofi
