Jens Baggesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jens Immanuel Baggesen (15. februar 1764 i Korsør - 3. oktober 1826 i Hamburg) var en dansk forfatter. Han var far til generalmajor August Baggesen.^[1]

Jens Immanuel Baggesen var født i fattige kår, men blev optaget på Slagelse Latinskole pga. sin åbenlyse begavelse og kom senere på Københavns Universitet. I hovedstaden kom han ind i kredsen omkring Prins Frederik Christian af Augustenborg, og deres donationer muliggjorde, at han kunne digte uden økonomiske bekymringer.

Han gennembrud var med Comiske Fortællinger, et værk på vers. Men det han huskes for, er rejsebogen Labyrinthen, der handler om Baggesens egen rejse gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig i 1789. Desuden oversatte han Ludvig Holbergs "Niels Klims underjordiske Rejse" (1789).

Baggesens højdepunkt som digter foregik i den korte periode der lå mellem Oplysningstidens afslutning og Romantikkens fremvækst, og samtiden havde derfor svært ved at finde ud af hvor han stod. At han selv også havde problemer med dette gjorde det ikke lettere for nogen. Hans tidlige år begyndte med små komiske vers i stil med Johan Herman Wessels, men tidens smag gled snart over i Romantikken anført af Adam Gottlob Oehlenschläger, og denne satte højere pris på den alvorlige litteratur såsom Johannes Ewalds tragedier og historiske værker end de lette humoristiske digte der var på mode i Oplysningstiden, derfor blev Baggesen anset som håbløst umoderne.

Hovedværket Labyrinthen er dog ingen af delene, og må snarere betegnes som en tidlig psykologisk roman. I dette værk beskriver Baggesen en rejse han foretog gennem Europa, men synet på landskaberne og menneskene han møder på sin vej er i høj grad afhængig af hovedpersonens egen udvikling. Baggesen indrømmer selv i bogen at hans sind er omskifteligt og hvad der begejstrede ham den ene dag kunne kede ham den anden. Overalt i værket fremføres en kosmopolitisk og åben holdning, der nok røber forfatterens rødder i Oplysningstidens rationalitet, men som hos Baggesen samtidig er dybfølt og kun bliver stærkere alt som han kommer videre på rejsen.

Selvom Baggesens eftertid afskrev ham som en aldrig modnet digter, kan hans værker, modsat Johannes Ewalds idag læses med lethed. Det skyldes Baggesens ligefremme sprog, der i lighed med Johan Herman Wessels, var dagligdags og uden tidligere tiders komplicerede billedsprog eller Romantikkens langtrukne stil.

Blandt hans største værker er

• Comiske fortællinger - 1785
• Labyrinthen - 1792-93
• Parthenaïs - 1803
• Adam und Ewa - 1826

[redigér] Eksterne henvisninger

• Jens Baggesen hos arkiv for dansk litteratur
• Jens Baggesen hos Kalliope.org
• Jens Baggesens dagbøger i digitaliseret form på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside

Stub Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.