Det andet Vatikankoncil
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det andet Vatikankoncil, også kaldet Vatikan II, er det 21. økumeniske koncil, dvs. fælleskirkelige kirkemøde, hvor den romersk-katolske kirkes biskopper og kardinaler mødtes i Vatikanet i Rom i årene 1962 – 1965 for at drøfte spørgsmål af interesse for hele kirken.
Topmødet samlede mere end 2540 katolske biskopper og overhoveder for de katolske ordenssamfund. Desuden deltog en række repræsentanter fra andre kirkesamfund.
Koncilets hovedanliggende var at finde nye veje for den katolske kirkes forkyndelse af det kristne evangelium i den moderne verden. Den nyvalgte pave Johannes XXIII (pave 1958 – 63) havde 25. januar 1959 indkaldt til stormødet; men det blev hans efterfølger Paul VI (pave 1963 – 78), der fik lov at afslutte koncilet.
De mange diskussioner mundede ud i fire koncilvedtagelser (såkaldte konstitutioner, dvs. bekendelsesskrifter), ni dekreter og tre erklæringer om religiøse og liturgiske emner. To af de bedst kendte konstitutioner er Lumen Gentium (Folkenes lys) fra 1964, som er koncilets dogmatiske konstitution, og Gaudium et Spes (Glæde og håb) fra 1965, som er koncilets pastorale konstitution.
 |
Stub Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
