Den israelske uafhængighedserklæring
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
Den israelske uafhængighedserklæring (engelsk: Declaration of Independence, hebraisk: הכרזת העצמאות, Hakhrazat HaAtzma'ut), som fandt sted den 14. maj, 1948, samme dag som mandatområdet i Palæstina forfaldt, var den officielle udråbelse af en jødisk stat ved navn Israel. Staten blev grundlagt i dele af det, som var kendt som det britiske mandatområde i Palæstina og på land hvor, i antikken, kongerigene til Israel, Judah og Judea en gang fandtes.
Det blev kaldt starten for "den tredje jødiske sammenslutning" af nogle observatører. "Den første jødiske sammenslutning" endte med ødelæggelsen af Salomos tempel i 586 f.Kr., den anden med ødelæggelsen af det andet tempel 70 år f.Kr., og saboteringen af Bar Kokhbas oprør mod Romerriget år 135.
I Israel bliver hændelsen fejret årlig med den nationale fridag Yom Ha'atzmaut (hebraisk:יום העצמאות, selvstændighedsdag), hvor tiden er sat efter den hebraiske kalenders tid for kundgørelsen (5, Ijár, år 5708, hebraisk år). Palæstinenserne mindes dagen som Nakba (hebraisk: يوم النكبة}}, Yawm al-nakba, katastrofedagen) den 15. maj hvert år.[1]
[redigér] Referencer
- ↑ 58. jubilæum af den palæstinensiske katastrofe Al Bawaba, 3. maj 2006
[redigér] Eksterne henvisninger
- Officiel tekst
- Original optagelse
- Originalt dokument: Presseslip kundgør USA's anerkendelse af Israel
Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |