Dansk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dansk (dansk)
Tales i:	Danmark, Sydslesvig, Færøerne, Grønland
Modersmål for:	Mellem fem og seks millioner
Fremmedsprog for:	Island
Ranglisteplacering:	Ca. 90
Sprogfamilie:	Indoeuropæisk Germansk Nordisk Dansk
Ordstillingsparametre:	SVO AN DemN GenN NumN Prep NRel
Officiel status
Officielt sprog i:	Danmark, Færøerne, Grønland, EU
Sprognævn:	Dansk Sprognævn
Sprogkoder
ISO 639-1	da
ISO 639-2	dan
Ethnologue-kode	DAN
Se tillige: Sprog

Fordelingen af ét, to og tre køn i danske dialekter. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid. Vest for den røde streg har man foranstillet bestemt artikel.

Fordelingen af stød i danske dialekter (pink=stød, grøn=musikalsk accent, blå=hverken stød eller musikalsk accent).

Dansk er et nord-germansk sprog af den østnordiske (kontinentale) gruppe, der tales af ca. 6 millioner mennesker. Det er stærkt påvirket af plattysk. Foruden i Danmark tales dansk også i Sydslesvig (i Flensborg ca. 20 %) samt på Færøerne og Grønland. Dansk er tæt forbundet med norsk. Fra et sprogvidenskabeligt synspunkt kan den fremherskende form af norsk, bokmål (og i endnu højere grad rigsmål), betragtes som en dansk dialekt, i hvert fald hvad skriftsproget angår.

Et ganske særligt kendetegn ved dansk er stød. Dog har sønderjysk og dialekterne på Lolland og Falster til dels ikke stød.

[redigér] Dialekter

Dansk kan deles op i en række dialekter eller folkemål: overordnet østdansk (bornholmsk), ømål (Sjælland, Fyn og øerne) og jysk, der igen deles op i sønderjysk og nørrejysk (ikke at forveksle med nordjysk).

I de danske folkemål findes både ét, to og tre grammatiske køn, og kendeordet kan være efterhængt eller foranstillet.