Basketball

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Basketball, skud på mål

Basketball spilles af to hold på hver 5 spillere, der skal score point ved at kaste en basketbold i modstandernes kurv.

Basketball blev opfundet af canadieren Dr. James Naismith i Springfield, Massachusetts - USA - i 1891 da han som fodboldtræner havde brug for et spil, som hans studerende kunne spille uden for sæsonen og som var teknisk krævende uden at være voldsomt. Den mest brugte basketball gennem tiderne har været orangefarvet, da spillet i sin spæde start gik ud på at kaste en appelsin i en papirskurv. I 1936 blev basketball olympisk disciplin. I 1947 blev Danmarks Basketball-Forbund (DBBF) dannet, men Danmark har endnu aldrig gjort sig internationalt bemærket i denne sport, bortset fra, at Danmark i de sidste to år har ligget i top 24 i Europa.

USA hører til blandt de lande, der har langt den største tradition for spillet. Det skyldes bl.a. en stor organisering af universiteter og i den professionelle NBA-liga. Pga. denne amerikanske dominans af spillet, kan det ofte være svært at forstå diverse basketballtermer.

NBA (National Basketball Association, en privat basketball-liga, ikke at forveksle med USA Basketball, som kontrollerer de amerikanske landshold) anses af mange for at have nogle af verdens bedste spillere i ligaen, ikke blot fra USA men også andre nationaliteter. NBA har modificeret basketballreglerne, så de er så tilskuervenlige som muligt, og har derfor ikke helt de samme regler som resten af basketballverden.

I Danmark hedder den bedste liga for herre Canal Digital Ligaen og for kvinder Dameligaen. Store klubber gennem tiden har været Bakken Bears, Svendborg Rabbits, Aabyhøj IF Basketball, Falcon, BK Amager, BMS, Virum, Horsens IC, Stevnsgade, Hørsholm, Solrød og SISU. De regerende danske mestre for herrer er Bakken Bears og for kvinder Hørsholm.

[redigér] Regler

Der findes forskellige regler alt efter turnering og organisationen, der arrangerer dem. De nedenfor angivne regler er dem, der spilles efter internationalt, dvs. FIBAs regler (senest opdateret 31. marts 2006 ^[1]).

[redigér] Selve spillet

To hold spiller mod hinanden med fem spillere på hver sit hold. Spillet går ud på at score i modstandernes kurv og forhindre dem i at score i ens egen kurv. Det giver kun point, når bolden går igennem kurven ovenfra.

[redigér] Dimensioner og udstyr

Basketballbanens dimensioner efter FIBAs regler. Bemærk dog at der ikke længere skal være en stiplet halvcirkel ved straffelinjerne

Der spilles på en bane, som er 28 meter lang og 15 meter bred. Man kan nationalt give dispensation til baner ned til 26 meters længde og 14 meters bredde.

Alle linjer på banen skal have samme farve og være 5 cm bredde. De yderste linjer (bag- og sidelinjer) angiver banens udstrækning og er ikke en del af banen. Der er en midtercirkel med 1,80 meter radius til dommerkastet, der starter kampen. Straffekastlinjerne i hver ende af banen er 3,60 meter brede og ligger 5,80 meter fra baglinjen. Fra hver ende af straffelinjen går en linje til baglinjen, hvor de rammer 3 meter på hver side af midten. De fire linjer (straffelinjen, de to skrå linjer og det 6 meter lange stykke af baglinjen) angiver tresekundersfeltet. 3-pointslinjen er en halvcirkel med centrum ud for midten af kurven med en radius på 6,25 meter. Mellem baglinjen og halvcirklen går 3-pointslinjen parallelt med sidelinjerne.

1,2 meter fra hver ende af banen sidder der 3,05 meter oppe en kurv på en plade. Kurven er 45 cm i diameter og pladen er 1,8 x 1,05 meter. På øverste FIBA-niveau (OL, VM, EM osv.) skal der desuden være et rødt lys i kanten af pladen, som lyser, når en periode slutter (så man kan afgøre om en scoring er tællende).

Boldene der anvendes er str. 6 (724-737 mm og 510-567 g) for damer og str. 7 (749-760 mm i omkreds og 567-650 g) for herrer. Der findes desuden en minibold i str. 5 til de yngste spillere, se børneregler.

For at kunne afvikle en kamp skal man derudover have:

Kampur (På FIBA-niveau skal uret stoppe automatisk, når der blæses i dommerfløjten).
Kampprotokol.
Scoringstavle.
24-sekundersanlæg (en del danske haller har ikke dette udstyr, så dommerne må administrere 24-sekundersreglen manuelt).
Stopur til timeouts.
Lydsignaler (horn) til at annoncere periodestop mv.
Fejlskilte til personlige fejl.
Fejlskilte til holdfejl inkl indikator af opnået holdfejl.
Pil eller andet til at angive retten til boldbesiddelse ved "holdt bold".

[redigér] Holdene og spilletøjet

Man skal mindst være fem spillere for at kunne starte en kamp. Derudover må man have udskiftningsspillere, så man maksimalt når op på 12 spillere ialt. På udskiftiningsbænken må man derudover have en coach (udskiftningsleder) og evt. en assistant coach. Holdene skal have ens spilledragter på med én dominerende farve på hhv. trøje og bukser. Tøjet skal være nummereret (i FIBA-turneringer fra 4-15). Begge hold skal have mindst to farver at spille i - derfor ser man ofte vendbart spilletøj. Normalt spiller hjemmeholdet i lyst tøj, mens udeholdet spiller i mørkt tøj.

[redigér] Spilletid

Holdene spiller 4x10 minutters effektiv spilletid. Og her er virkelig tale om effektiv spilletid: Hver gang der er et spilstop (angivet ved dommerfløjt), stoppes tiden. Den startes først igen, når en spiller på banen rører bolden efter indkast. I de sidste to minutter af ordinær spilletid og ekstra perioder stoppes tiden også ved scoring.

Hvis en kamp står uafgjort efter fuld tid, spilles der ekstra perioder a 5 minutter, indtil man har fundet en vinder.

[redigér] Scoring

Der bliver givet 2 point for en almindelig scoring. Hvis man skyder bag 3-pointslinjen (6,25 meter fra kurven), får man tre point for en scoring. Man må gerne lande inden for trepointslinjen, men hvis man blot rører 3-pointslinjen med fødderne, mens man er på vej op i skuddet, tæller scoring kun 2 point. Straffekast giver ét point pr. kast. Straffekast tildeles ved fejl i scoringsforsøg, holdfejl eller tekniske/usportslige fejl.

Alle scoringer noteres i kampprotokollen med spillernummer mv.

[redigér] Holdt bold og skiftende boldbesiddelse

Hvis to spillere fra hver sit hold begge får godt fat i bolden, og ingen af dem kan få kontrol over den uden unødig voldsomhed, dømmes der holdt bold.

Reglen om skiftende boldbesiddelse er blevet indført for at undgå de mange dommerkast, man tidligere så i basketball. Efter denne regel får holdene tildelt bolden efter tur, hvor der tidligere har været dommerkast, f.eks. holdt bold og periodestart. Den første boldbesiddelse regnes fra et hold får boldkontrol efter det dommerkast, som starter kampen.

[redigér] Forseelser

Ved en forseelse får modstanderen bolden på side- eller baglinjen. En række af de vigtigste forseelser i basketball er:

Ude: Bolden er først ude, når den har rørt gulvet eller andet, der er placeret uden for banen. En spillers placering på banen angives af hans/hendes fødder. En spiller må altså godt hoppe ud over f.eks. sidelinjen og skubbe bolden i spil igen. Hvis han/hun derimod har rørt gulvet uden for banen, bagklædningen ved kurven eller en væg før vedkommende når bolden, er den ude.
Skridt: Når man holder bolden i hænderne, må man ikke gå mere end et skridt med den, før man slipper den - enten til en dribling, en aflevering eller et skud. Hvis man ligger eller sidder på gulvet med bolden, må man ikke forsøge at rejse sig. Man må godt pivotere med bolden (dvs. holde én fod i gulvet og bevæge den anden).
Dobbeltdribling: Når man har samlet bolden op efter en dribling, må man ikke drible igen. Man må ikke slå bolden ned med to hænder på en gang.
Spil med foden: Man må ikke spille bolden med foden. Hvis en forsvarer spiller bolden med foden, nulstilles 24-sekunders uret.
3-sekunder: En angriber må ikke befinde sig i 3-sekunders feltet (angivet i afsnittet om udstyr) længere end 3 sekunder i træk. Hvis spilleren ikke har indflydelse på spillet, skal han dog ikke tælles med.
Tæt opdækning: Hvis en spiller er tæt opdækket, skal han eller hun aflevere, drible, skyde eller trille bolden inden for fem sekunder.
8-sekunder: Når et hold har fået boldbesiddelse på egen banehalvdel, skal bolden over midten inden der er gået 8 sekunder.
24-sekunder: Fra et hold har fået boldbesiddelse, må der ikke gå længere end 24 sekunder, før de har skudt på kurven. De 24 sekunder nulstilles først, når bolden rammer selve kurven, dvs. at det ikke er nok at ramme pladen eller i nærheden af kurven. Der nulstilles også ved fejl eller hvis en forsvarer spiller bolden med foden.
Tilbagespil: Hvis et hold har bolden på modstandernes banehalvdel, må de ikke spille bolden til egen banehalvdel.
Ulovlig blokering af skudforsøg: Hvis bolden har været på sit højeste punkt og er på vej ned mod kurven, må man ikke blokere skuddet. Det samme gælder, hvis bolden har rørt pladen. I begge tilfælde dømmes der scoring. Hvis dommeren afbryder spillet, eller tidssignalet lyder under skuddet, må man ikke blokere det under nogen omstændigheder.

[redigér] Fejl

Fejl dømmes for at regulere elementet af personlig kontakt i basketball. Der kan dømmes personlige fejl, usportslige fejl og tekniske fejl. Desuden kan der dømmes fejl til bænken.

Fejl noteres i protokollen, hvad enten der er tale om almindelige eller tekniske/usportslige fejl.

Hvis fejlen er begået mod en spiller, som er i scoringsforsøg, tildeles der straffekast. Hvis scoringforsøget går i, tæller scoringen og angriberen får et enkelt bonuskast. Hvis scoringforsøget brændes får angriberen et antal straffekast svarende til typen af scoringsforsøg (to kast ved almindeligt scoringforsøg, tre kast ved 3-points scoringsforsøg).

Særlige fejl:

Dobbeltfejl: Hvis to modstandere laver personlig fejl på hinanden på samme tid, tildeles de hver en fejl i protokollen, men fejlene udligner hinanden og spillet genoptages efter hvem der havde boldkontrol.
Usportslig fejl: Hvis man begår kontaktfejl uden at forsøge at spille bolden eller kontakten er unødigt hård er det en usportslig fejl, hvor modstanderen får straffekast efterfulgt af indkast ud for midterlinjen.
Diskvalificerende fejl: Grov usportslig optræden af spillere eller bænk. To usportslige fejl medfører også diskvalifikation. En coach kan diskvalificeres for to tekniske fejl til ham/hende selv eller tre til bænken. Ved diskvalifikation skal man gå direkte i omklædningsrummet.
Teknisk fejl: Dømmes for at bryde samarbejdet med dommere og officials om at afvikle kampen korrekt. Det gælder f.eks.:
- Hvis man ikke følger advarsler fra dommerne
- Hvis man berører eller taler til dommere, officials mv. på en uhøflig måde.
- Krænkende sprog eller gebærder.
- Chikane af modstander eller at vifte hænderne foran øjnene på modstanderen for at hindre dennes syn.
- Forsinkelse af spillet ved at tage bolden efter scoring eller forhindre et hurtigt indkast.
- Simulering af fejl.
- Gribe fat i ringen, så ringen bærer spillerens vægt, medmindre det er kortvarigt umiddelbart efter et dunk eller vurderes til at være et forsøg på at undgå skade hos en selv eller en anden spiller.

[redigér] Historie

Den første basketballbane

Basketball er et af de få spil, der kan føres direkte tilbage til en opfinder. Den canadiske idrætslærer John W. Naismith arbejdede 1891 på det amerikanske College Springfield i Massachusetts, og fik som opgave at finde på et spil, der kunne spilles indenfor om vinteren. Resultatet kender vi, selv om de første kurve ikke havde hul i bunden og man måtte bruge en stige til at fiske bolden op igen.

Basketball har siden gået sin sejrsgang over hele verden og kom på det olympiske program i 1936, og den første danske liga kom først på benene i 1958. Danmark har aldrig haft et hold med til OL.

Den vigtigste internationale turnering i basketball er OL, hvor USA har været dominerende med 13 af 17 guldmedaljer siden 1904 (heraf deltog USA ikke i OL i 1980). De øvrige guldmedaljer er vundet af USSR (1972 og 1988), Jugoslavien (1980) og Argentina (2004). I 1990'erne, da det Internationale Basketball Forbund (FIBA) fjernede skellet mellem amatører og professionelle spillere, var USA's hold, der gik under navnet ’The Dream Team’, mest med spillere fra den professionelle amerikanske NBA liga kom med til OL, suveræne. Denne suverænitet blev brudt ved VM i 2002 hvor USA på hjemmebane kun endte på en skuffende 6. plads, da Serbien ( Dengang Jugoslavien) snuppede guldmedaljen midt i Indianapolis, og ved OL i 2004, hvor USA endte som nummer 3.