2. maj
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
2. maj er dag 122 i året i den gregorianske kalender (dag 123 i skudår). Der er 243 dage tilbage af året.
Athanasius dag. En biskop fra Alexandria, der i mange år måtte gemme sig i ørkenen, da han blev forfulgt af kejser Constantius, indtil denne døde i 361.
Apr - Maj - Jun | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | 3 | 4 | |||
5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | |
Kalender for 2008 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 1376 - Prins Oluf, søn af kong Håkon 6. af Norge og Margrete 1. af Danmark, vælges til Danmarks konge med sine forældre som formyndere.
- 1670 - Hudson's Bay Company, Canada, stiftes.
- 1775 - Benjamin Franklin afslutter det første videnskabelige studie af Golfstrømmen. En postmester i de engelske kolonier undrer sig over, at det tager skibe 2 uger længere at bringe post fra England end den modsatte vej.
- 1800 - Den engelske kemiker William Nicholson anbringer ledninger, forbundet på polerne til et batteri i vand. Han observerer, at der dukker bobler op ved den positive pol (anoden). Hermed er elektrolysen opdaget.
- 1813 - Napoleon besejrer de preussiske og russiske hære i slaget ved Lützen.
- 1942 - I farvandet nord for Norge sænkes den engelske krydser Edinburgh med fem tons guldbarrer i lasten.
- 1945 - Berlin overgiver sig til Den Røde Hær, og britiske styrker erobrer Lübeck, mens sovjetiske styrker erobrer Rostock og Warnemünde. De tyske tropper i Italien overgiver sig.
- 1952 - For første gang indsættes et jetfly (”de Havilland Comet 1”) i fast rutefart. Det sker på ruten Johannesburg - London.
- 1960 - I USA henrettes Caryl Chessman (i gaskammer) for bortførelse og voldtægt efter 8 gange at have fået udsat henrettelsen. Dødsdommen var faldet helt tilbage i 1948.
- 1967 - Første møde i Russell-tribunalet, som har til formål at diskutere USA's engagement i Vietnamkrigen.
- 1969 - Lineren RMS Queen Elizabeth 2 sejler ud på sin jomfrurejse.
- 1975 - Det danske skib Clara Mærsk redder 3.628 vietnamesiske bådflygtninge fra druknedøden, da de samler dem op og sejler dem til Hong Kong.
- 1977 - Ved VM i badminton bliver Lene Køppen verdensmester i damesingle og i mixed double med Steen Skovgaard, og Flemming Delfs bliver verdensmester i herresingle.
- 1980 - Politiet sætter 450 betjente og en bulldozer til at rydde gaderne omkring "Byggeren" for barrikader og demonstranter.
- 1982 - Under Falklandskrigen sænker en britisk ubåd den argentinske krydser Belgrano. Cirka 300 af de 1.000 besætningsmedlemmer omkommer.
- 1985 - Kommissionsdomstol giver daværende generaldirektør Poul Hansen hovedansvaret for postterminal-skandalen.
- 1986 - Radioaktivt nedfald fra Tjernobyl når England.
- 1989 - Den såkaldte "Blekingegade-sag" tager sin begyndelse, da en 36-årig mand kører galt ved Birkerød og politiet opdager, at han er efterlyst.
- 1989 - Ungarn begynder at rive "Jerntæppet" mellem Øst og Vest ned ved at fjerne det elektriske pigtrådshegn på grænsen mellem Ungarn og Østrig.
- 1990 - Den hollandske koncern Phillips overtager en fjerdedel af aktierne i det danske Bang & Olufsen, oplyses det af Bang og Olufsen. Aktierne koster Phillips 340 millioner kr.
- 1991 - Den hidtil største nævningesag i Danmark slutter med, at de 7 tiltalte i Blekingegade-sagen idømmes fra ét til ti års fængsel.
- 1995 - Indenrigsministeriet godkender Dansk Folkeparti som opstillingsberettiget.
- 1998 - Hollænderen Wim Duisenberg vælges som første chef for Den Europæiske Centralbank.
- 2001 - Kirkeminister Johannes Lebech tilbyder muslimerne en begravelsesplads på 5 hektar stort område i Brøndby.
- 2003 - George W. Bush erklærer i en tale klokken 3.00 dansk tid krigshandlingerne i Irak krigen for afsluttet.
- 2005 - For første gang nogensinde offentliggør kongehuset sit regnskab, der viser et overskud på 17 millioner kroner.
- 2006 - Næsten 100.000 folkeskoleelever landet over demonstrerer imod afskaffelsen af gruppeeksamenerne. Organisationen Danske Skoleelever står bag demonstrationerne.
[redigér] Født
- 1660 - Alessandro Scarlatti, italiensk komponist (død 1725).
- 1729 - Katharina den Store, russisk kejserinde (død 1796).
- 1772 - Novalis, tysk forfatter (død 1801).
- 1773 - Heinrich Steffens, norsk-tysk filosof (død 1845).
- 1803 - Albert Küchler, dansk maler (død 1886).
- 1810 - H.C. Lumbye, dansk komponist (død 1874).
- 1859 - Jerome K. Jerome, engelsk forfatter (død 1927).
- 1860 - Theodor Herzl, østrigsk journalist og zionist (død 1904).
- 1892 - Manfred von Richthofen, tysk krigsflyver (Den røde baron) (død 1918).
- 1894 - Ellen Gottschalch, dansk skuespiller (død 1981).
- 1903 - Bing Crosby, amerikansk sanger og skuespiller (død 1977).
- 1903 - Benjamin Spock, amerikansk børnelæge og forfatter (død 1998).
- 1912 - Axel Springer, tysk forlægger (død 1985).
- 1920 - Preben Neergaard, dansk skuespiller (død 1990).
- 1921 - Satyajit Ray, indisk filminstruktør (død 1992).
- 1929 - Édouard Balladur, fransk politiker og tidligere minister.
- 1932 - Kirsten Lockenwitz, dansk billedhugger.
- 1932 - Erik Kühnau, dansk skuespiller.
- 1936 - Englebert Humperdinck, engelsk-indisk sanger.
- 1942 - Jacques Rogge, belgisk præsident for IOC.
- 1945 - Bob Rockwell, dansk jazzmusiker.
- 1953 - Valery Gergiev, russisk dirigent.
- 1959 - Lone Scherfig, dansk filminstruktør.
- 1975 - Prinsesse Nathalie, dansk-tysk prinsesse.
- 1975 - David Beckham, engelsk fodboldspiller.
- 1976 - Rikke Hørlykke, dansk håndboldspiller.
[redigér] Dødsfald
- 1519 - Leonardo da Vinci, italiensk kunstner og videnskabsmand (født 1452).
- 1864 - Giacomo Meyerbeer, tysk komponist (født 1791).
- 1885 - Peter Ludvig Panum, dansk læge og fysiolog (født 1820).
- 1945 - Martin Bormann, nazitysk sekretær for Hitler (født 1900) - selvmord.
- 1945 - Pietro Mascagni, italiensk komponist (født 1863).
- 1957 - Joseph McCarthy, amerikansk senator (født 1908).
- 1972 - J. Edgar Hoover, amerikansk FBI-chef (født 1895).
- 1999 - Oliver Reed, engelsk skuespiller (født 1938).
- 2001 - Poul Dalsager, dansk politiker, minister og Europa-Kommissær (født 1929).
- 2002 - Carl Heger, dansk skuespiller (født 1910).