Florida
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Kælenavn: | The Sunshine State | ||||
Forkortelse: | FL | ||||
Hovedstad | |||||
Største by | |||||
Guvernør | |||||
Areal - total |
Nr. 22 |
||||
Befolkning - total |
Nr. 4 18.251.243 (2007) |
||||
Befolkningstæthed - total |
130,6 indb./km² |
||||
Indtrædelse i unionen - som nr. |
|||||
Tidszone | Eastern: UTC -6/-5 | ||||
Breddegrad | 24°30'N til 31°N | ||||
Længdegrad | 79°48'W til 87°38'W | ||||
Bredde Længde |
582 km 721 km |
||||
. |
Florida er en stat i USA. Den kaldes også Solskinsstaten og er et yndet tilbagetrækningsmål for amerikanske pensionister. Floridas sandstrande strækker sig næsten 1200 km. Grunden til at staten kaldes ¨The Sunshine State¨ er fordi her næsten altid er varmt. Gennemsnitstemperaturen ligger på 23 grader.
I 1920 boede der under 1 mio. i Florida, men efter en massiv vækst var indbyggertallet 10 gange størrere i 1980. Siden da er den kun ørkenstaterne Arizona og Nevada der har oplevet en større befolkningstilvækst.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Levevilkår
En husstand i Florida har en gennemsnitsindkomst på 280.000 DKK. Dette er lidt mindre end det amerikanske gennemsnit. Men pengene rækker alligevel langt fordi der ikke er nogen indkomstskat og momsen kun er på 6%.
Velfærden er til gengæld ikke den bedste og den sociale ulighed er enorm. Mange af strandene beboes af millionæer i store villaer men 14% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
Ledigheden er kun på 3,6% men Florida har ikke nok vellønnede jobs til folk med en god uddannelse. Ca. hver femte er beskæftiget med turisme, f.eks. national og forlystelstelsesparker og hoteller, der traditionel er lavlønnede jobs.
[redigér] Erhverv
Florida får årligt 55 mio. turister og turisme har længe været den største og vigtigste indkomstkilde. Men Florida er også et stort landbrugsland og producere blandt andet tre fjerdedele af hele USAs appelsiner og citrusfrugter. Produktionen af majs, jordbær, kartofler, bønner og sukkerør spiller også en væsentlig rolle for økonomien ligesom de store flokke af kvæg på det store græsland mellem Kissimme og Lake Okeechobee.
De seneste årtier er der for alvor kommet gang i den industrielle udvikling. Ikke mindst i high tech sektorerne der nyder godt af den nære tilknytning til Kennedy Space Center. Til sidst er også finans og service sektoren i meget stærk vækst.
Den illegale handel med kokain og andet narkotika er selvfølgelig ikke med i statistikkerne, men pumper store summer ind i den sorte økonomi, især i Miami.
[redigér] Politik
Florida blev i 1845 optaget som den 27. stat i United States of America. Florida er en af de stater der har dødsstraf for alvorlige forbrydelser. Det demokratiske parti dominerede i mange år den politiske scene i Florida, men i 1987 blev republikaneren, Bob Martinez, valgt som guvernør. Han var i øvrigt også landet første guvernør med en latinamerikans baggrund. Idag er Floridas guvernør republikaneren, Charlie Christ.
[redigér] Historie
For ca. 3000 år siden kom USAs oprindelige befolkning, indianerne, til landet. Floridas indianere, Timuca og Apalachee stammen, var sammenlignet med deres naboer et højt udviklet folk.
Men da spanieren, Juan Ponce de Leon, som den første hvide mand satte foden på Floridas kyst, påskemorgen 1513, var det begyndelsen til enden for indianerne.
Slaveri, krig, kopper, syfilis og andre sygdomme reducrede på 50 år befolkingstallet på 25.000 til under en fjerdedel og op igennem 1700-tallet var den oprindelige befolkning forsvundet.
Igennem de næste 200 år var Florida skueplads for krige mellem englændere, franskmænd og spaniere der alle var interesseret i Florida. I 1763 overtog englænderne magten i Florida og det førte til 20 begivenhedsrige år. Englændere indvandrede i stort tal og medbragte sorte slaver til at arbejde i de nyetablerede indigo og citrus plantager.
Efter afslutningen på Den Amerikanske Uafhængihedskrig i 1783 som Florida ikke deltog i mistede englænderne interessen og gav den tilbage til spanierne i bytte for Bahamas øerne.
I 1821 tog Spanien imod et tilbud fra USA om at slå en streg over en gæld på 5 mio. $ hvis de fik Florida tilbage. Nogle år senere blev tilknytningen officiel da Florida blev USAs 27. stat.
[redigér] Kunst og Kultur
Alle størrere byer i Florida har teatre, koncertsale, operaer og symfoniorkestre. Der er mange kunst museer i Florida såsom Museuom of Art i Fort Lauderdale, Lowe Art Museum i Miami, Norton Museum of Art i Palm Beach, Salvador Dali Museum i Tampa og Ringling Museums i Sarasota.
Men først og fremmest er det popkulturen, Florida er kendt for. Fra de latinamerikanse rytmer i Miami Beach til tegneserieheltene i Orlando (Anders And og co.)
[redigér] Litteratur
Ernest Hemingway boede ti år i Key West fra 1931 og skrev blandt andet, At have og ikke have, hvis handling foregår i byen og skildrer et samfund som er voldsom forrået af 1930'ernes depression. Også Tennessee Williams har boet i Key West, hvor han skrev flere bøger skuespil. ¨Den tatoverede rose¨ er filmatiseret i byen med Burt Lancaster i hovedrollen.
[redigér] Geografi
Florida er den sydligste stat på det amerikanske fastland. Fra Key West er der kun 150 km til Cuba og mod nord grænser Florida op til sydstaterne Georgia og Alabama.
Florida deles traditionelt ind i 2 områder. Den nordlige, bakkede og skovbeklædte del og den sydlige, mere våde, sumpede og flade del, hvor landskabet sjældent hæver sig mange meter over havets overflade.
Der er ikke færre end 7800 søer, hvoraf man finder en tredjedel i det centrale Florida. Lake Okeechobee er USAs næststørste ferskvandsø.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Highways-USA.com - Guide til Florida Keys og Overseas Highway
- Highways-USA.com - Portræt af Everglades National Park
- http://www.visitflorida.com
Alabama | Alaska | Arizona | Arkansas | Californien | Colorado | Connecticut | Delaware | Florida | Georgia | Hawaii | Idaho | Illinois | Indiana | Iowa | Kansas | Kentucky | Louisiana | Maine | Maryland | Massachusetts | Michigan | Minnesota | Mississippi | Missouri | Montana | Nebraska | Nevada | New Hampshire | New Jersey | New Mexico | New York | North Carolina | North Dakota | Ohio | Oklahoma | Oregon | Pennsylvania | Rhode Island | South Carolina | South Dakota | Tennessee | Texas | Utah | Vermont | Virginia | Washington | West Virginia | Wisconsin | Wyoming
Beboede besiddelser og føderale distrikter:
Amerikansk Samoa | Guam | Nordmarianerne | Puerto Rico | U.S. Virgin Islands | Washington D.C.