Ernest Hemingway

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nobelprisen i litteratur 1954

Ernest Miller Hemingway (21. juli 1899 - 2. juli 1961) var en amerikansk forfatter. Han var født i Oak Park, Illinois, USA og begik selvmord i Ketchum, Idaho.

Hemingway var en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige forfattere. Han havde et ry som stoisk, macho eventyrer, og forsøgte i stigende grad at opretholde denne myte, som i høj grad er opstået ved at man satte lighedstegn mellem Hemingways hovedpersoner og ham selv.

Hemingway er især kendt for sine noveller, præget af en sprogligt skrabet stil med få og overvejende faktuelle adjektiver, men til gengæld mange gentagelser. Selv om personerne ikke direkte giver udtryk for en masse følelser, er det netop de følelser som kun antydes gennem handling og tale som er det egentlige omdrejningspunkt. Man har derfor talt om Hemingways "isbjergsteknik" - at han kun direkte viser os den øverste synlige af det som foregår - resten må man fornemme og regne ud. Ideen med dette er både at lade teksten med en særlig energi og at skabe en form for realisme.

Hemingway led af depressioner og begik selvmord den 2 juli 1961.

Hemingways litteratur har inspireret utallige forfattere, fx James Joyce, Jack Kerouac, Raymond Carver og danske Helle Helle.

Hemingway modtog Nobelprisen i litteratur i 1954.

[redigér] Udvalgte værker

• In Our Time noveller (1925)
• Og solen går sin gang roman (1926)
• Men Without Women noveller (1927)
• The Snows of Kilimanjaro noveller (1932)
• Winner Take Nothing noveller (1933)
• Hvem ringer klokkerne for roman (1940)
• Den gamle mand og havet roman (1952)