Iowa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Iowa


(Iowas flag)	(Iowas segl)

Kælenavn:

The Hawkeye State

Forkortelse:

Hovedstad

Des Moines

Største by

Des Moines

Guvernør

Tom Vilsack (D)

Areal

- total
- land
- vand
- andel vand

Nr. 26

145.743 km²
144.701 km²
1.042 km²
0,7 %

Befolkning

- total

Nr. 30

2.966.334 (2005)

Befolkningstæthed

- total

20,4 indb./km²

Indtrædelse i unionen

- som nr.
- dato

29
29. december 1846

Tidszone

Central: UTC -6/-5

Breddegrad

40°36'N til 43°30'N

Længdegrad

89°5'W til 96°31'W

Bredde

Længde
Topografi
- højeste punkt
- middelhøjde
- laveste punkt

320 km

500 km

509 meter
335 meter
146 meter

Iowa er en delstat i USA. Den er en af staterne i Midtvesten og grænser til Minnesota i nord, Wisconsin i nordøst, Illinois i øst, Missouri i syd og til Nebraska og South Dakota i vest. Statens største by og hovedstad er Des Moines. Befolkningstallet i Iowa var i 2005 på ca. 3 millioner. Iowa blev optaget som USA's 29. stat den 28. december 1846.

[redigér] Historie

Før europæere kom til Iowa, var området befolket af flere indianerstammer, hvoraf Sauk og Mesquaki var de mest dominerende. De oprindelige indbyggerne var i stor grad nomader, som rejste omkring efter jagtdyr.

De første europæere, som kom til Iowa, var franske Louis Joliet og Jacques Marquette, som satte fod i Iowa efter at have sejlet nedad Mississippi-floden i 1673. De rapporterede om, at Iowa var meget frugtbar og egnet til landbrug. I 1829 beordrede de føderale myndigheder indianerne i Illinois over til Iowa, og da de gjorde modstand, opstod Black Hawk-krigen. Som straf for modstanden gjorde myndighederne krav på en ca. 80 km bred stribe af det østlige Iowa.

De første hvide bosættelser opstod i 1833. Oprindelig var Mississippi-floden den vigtigste transportvej, men i 1867 nåede jernbanen Council Bluffs. Fem store jernbaner blev bygget gennem Iowa, hvilket muliggjorde industrialisering væk fra floden.

Iowa blev officielt en delstat den 28. december 1846 som den 29. i rækken. Kort tid efter brød den amerikanske borgerkrig ud. Ingen slag blev udkæmpet i Iowa, men 13.001 soldater fra Iowa omkom i tjeneste for unionsstyrkerne. Folketallet fortsatte med at vokse i årene efter krigen.

Ud over landbrug blev kulproduktion en vigtig industri omkring 1900. Især italienere og sorte tilflyttere fra sydstaterne blev ansat i kulmineindustrien.

Landbrugssubsidier under 1. verdenskrig gjorde, at landbruget blomstrede, men dette blev efterfulgt af hårdere tider i 1930'erne. Varieret industri blev etableret i Iowa i tiden efter 2. verdenskrig.

[redigér] Politik

Iowa har to pladser i Senatet, fem pladser i Repræsentanternes Hus, og dermed syv valgmænd i præsidentvalg. I føderal politik er Iowa en svingstat, som kan gå både til republikanerne eller demokraterne. Iowa var en af de kun tre stater, som skiftede parti mellem præsidentvalgene i 2000 (da staten gik til demokratiske Al Gore), og 2004 (da staten gik til republikanske George W. Bush). Begge partier har hver én plads i senatet, mens republikanerne har fire af de fem pladser i kongressen.

Selv om Iowa ikke har så mange stemmer ved præsidentvalg, er Iowa en stat, som tiltrækker meget opmærksomhed ved primærvalgene (partienes valg af præsidentkandidater), fordi det er den første stat til at afgive stemmer. Disse valg afholdes allerede i januar i valgåret.

I delstatspolitikken har Iowa et eget senat med 50 medlemmer og et hus med 100 medlemmer. I huset har republikanerne et snævert flertal (51-49) mens senatet er splittet 25-25. Guvernøren frem til 2007 er demokraten Tom Vilsack, som regnes som en mulig præsidentkandidat i 2008.

[redigér] Geografi

Området består i stor grad af sletter med små bakker ved delstatens vestlige grænse. Iowa ligger mellem floderne Mississippi og Missouri og er USA's rigeste landbrugsstat.

Iowa er inddelt i 99 amter.

[redigér] Større byer

Des Moines - ca. 196.000 indb.
Cedar Rapids - ca. 123.000 indb.
Davenport - ca. 98.000 indb.
Sioux City – ca. 84.000 indb.
Ames - ca. 50.000 indb. Hjemsted for Iowa State University

[redigér] Økonomi

Landbrug er fortsat et vigtigt erhverv i Iowa. De vigtigste landbrugsvarer er sojabønner, havre, kvæg, mælk og svin. Iowa har også betydelig industriel forarbejdning af fødevarer, og der er også en del maskin- og elektronikindustri. Iowa har også USA's største ætanolproduktion.

[redigér] Demografi

Folketallet på 2.966.334 gør Iowa til USA's 30. mest folkerige stat. En forholdsvis stor andel, 38,9%, boede i 2000 i områder, som folketællingen betegner som rurale, men folketallet i disse områder har været faldende. En del vækst i byerne gør dog, at Iowa samlet set har befolkningstilvækst.