Unisys
Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Uoversatt: Denne artikkelen er ikke fullstendig oversatt til norsk.
Unisys A/S er et datterselskab 100% ejet af Unisys Corporation (NYSE: UIS). Unisys A/S har hovedkontor i Oslo. Det norske Unisys er en integreret del af Unisys Nordic, som består af Unisys i Danmark, Finland, Sverige og Norge.
Unisys er en global it-service og konsulent virksomhed, som på verdensplan har ca. 30.000 ansatte og er repræsenteret i mer enn 100 land.
Unisys er kendt som en af de store leverandører af servere og mainframes til forretnings kritiske applikationer, som fx. reservations systemer til fly/tog branchen og kernesystemer til bank og finans verdenen. Hardware/software salget er fortsat en vigtig del af forretningen, selvom det udgør under en femtedel af omsætningen. De største områder for Unisys er it-konsulentydelser, services og herunder specielt it-outsourcing.
Innhold |
[rediger] Historie
Røttene til Unisys går helt tilbake til 1873.
Unisys ble dannet i 1986 som en fusjon mellom to amerikanske selskap: Sperry Rand og Burroughs Adding Machine Co. For Burroughs går historien tilbage til 1886, da William Seward Burroughs grundlagde American Arithometer Company, der som de første introducerede en kommerciel regne- og bogholderimaskine på markedet. Med navneskiftet til Burroughs Adding Machine Co. i 1905 fortsatte man at sælge mange, innovative maskiner i de følgende år. Sperry Rand havde på samme måde innovative rødder og opstod som en fusion af Remington Rand og Sperry Gyroscope, to selskaber der blev etableret i det 20. århundredes første årti.
Sperry fremstillede og solgte navigationssystemer, mens Remington opnåede berømmelse med den første "støjsvage" skrivemaskine og opfandt den første elektroniske skrivemaskine helt tilbage i 1925. Remington lancerede Remington Eniac, den første digitale computer, i 1945 og Univac i 1950, den computer som viste sig at være den vigtigste forgænger for vores moderne, digitale systemer.
[rediger] Tidslinie
2000 Salg og markedsføring af ES7000 enterprise servere – den første server på markedet, der udnytter Windows 2000 Datacenter Server's support af 32-processor skalérbarhed.
1998 Unisys igangsætter initiativer for at bringe enterprise-class teknologien ind i Windows NT miljøet. Som en del af denne plan annonceres Cellular Multi-Processing (CMP), som introducerer enterprise-class teknologier som high-speed I/O, partitionering og cross-bar arkitektur til Intel-baserede Windows NT servere.
1996 Unisys introducerer ClearPath Heterogeneous Multi-Processing (HMP), der muliggør at integrere A-serien og 2200-serien (applikationer og databaser) med UnixWare og Windows NT (applikationer og databaser) på en og samme platform.
1994 Forretningsområdet Services og løsninger bliver selskabets største, enkeltstående område.
1993 Unisys introducerer 2200/500, den første mainframe-baserede complementary metal oxide semiconductor (CMOS) teknologi.
1992 Unisys etablerer en forretningsenhed for levering af IT-services.
1989 Unisys introducerer Micro A, den første desktop, single-chip mainframe.
1986 Sperry og Burroughs fusionerer og danner Unisys Corporation. Sperry introducerer 2200-serien, forløber for det nuværende ClearPath IX system.
1981 Burroughs introducerer A Serien, forløber for det nuværende ClearPath NX system.
1980 Burroughs lancerer resultatformidling i golfturneringen under 109th Open Championship Muirfield, Scotland.
1976 Sperry introducerer det første cache memory disk subsystem.
1965 Sperry introducerer 1108, den første multiprocessor computer.
1961 Burroughs introducerer B5000-serien, den første dual-processor og virtual memory computer.
1960 Sperry introducerer 1100-serien, forløber for 2200-serien.
1959 Burroughs er pionerer med brugen af magnetic ink character recognition (MICR).
1955 Sperry og Remington Rand fusionerer og danner Sperry Rand.
1953 Burroughs introducerer den første 10-taste regnemaskine. Remington Rand introducer UNIVAC 1103, den første kommercielle anvendelse af random access memory (RAM).
1952 UNIVAC skaber historie ved at forudsige valget af Dwight D. Eisenhower som USAs president, før valgstederne lukker.
1951 Remington Rand leverer UNIVAC computer til U.S. Census Bureau.
1950 Remington Rand opkøber Eckert-Mauchly Computer Corp.
1949 Remington Rand producerer 409, verdens første kommercielle computer. 409-modellen blev senere solgt under varemærkerne Univac 60 og 120 og var den første computer brugt af det amerikanske skattevæsen (Internal Revenue Service) og den første computer installeret i Japan.
1946 ENIAC, verdens første og største digitale multifunktions-computer, udvikles på University of Pennsylvania af J. Presper Eckert og John Mauchly.
1933 Sperry Corp. dannes.
1930 I tæt samarbejde med løjtnant James Doolittle udviklede Sperry Gyroscope ingeniører den kunstige horisont og navigationsgyrometeret til luftfartsindustrien, som hurtigt fandt vej ombord på postfly og nystartede, kommercielle luftfartsselskaber. TWA var den første kommercielle køber af disse to produkter.
1928 Burroughs runder 1 million solgte additionsmaskiner.
1927 Remington Typewriter og Rand Kardex fusionerer og danner Remington Rand.
1925 Burroughs introducerer den første transportable additionsmaskine på 10 kilo. Remington Typewriter introducerer USAs første, elektroniske skrivemaskine.
1923 Burroughs introducerer multiplikations-/faktureringsmaskine.
1911 Burroughs introducerer den første additions-/subtraktionsmaskine.
1910 Sperry Gyroscope Co. grundlægges og fremstiller og sælge navigationsudstyr.
1909 Remington Typewriter Co. introducerer den første "støjsvage" skrivemaskine.
1905 American Arithmometer skifter navn til Burroughs Adding Machine Co.
1886 American Arithmometer Co. grundlægges og fremstiller og sælger den første, kommercielt funktionsdytige additions- og bogholderimaskine, opfundet af William Seward Burroughs.
1873 E. Remington & Sons lancerer den første, kommercielt funktionsdygtige skrivemaskine.
[rediger] Se også
- en:Burroughs Corporation
- en:Eckert-Mauchly Computer Corporation
- en:List of UNIVAC products
- en:Remington Rand
- en:Sperry Corporation
- en:UNIVAC
[rediger] Ekstern henvisning
*Unisys Norge *Unisys *Univac memories
